|
| |
|
Personalegoder, fribilletter og løn
Af Henrik Westergaard Christensen |
|
Personalegoder, fribilletter og løn
Der var egentlig ikke andre personalegoder end lønnen og de øl, vi
købte for egne midler. Et par gange afholdt August Andersen sammen
med nogle filmselskaber fester for os ansatte og hvor der var
inviteret kontorfolk med fra de pågældende filmselskaber. Damerne
var klart i overtal ved disse fester – tak for det.
August Andersen ville hellere sælge sine biografbilletter end at
give personalet fribilletter. Nogle gange måtte han dog bøje sig og
tilbyde personalet 2 fribilletter pr. mand. Der kunne så godt gå
flere måneder, inden lysten kom over ham igen.
Imidlertid fandt vi selv ud af, hvordan denne form for nærighed
skulle håndteres. Vi lukkede simpelthen familie, venner og bekendte
ind uden, at de havde billetter. Vi vidste i forvejen, hvilke
forestillinger, som var tynde rent publikumsmæssigt, men det kunne
ske, at vi havde lovet for meget i forbindelse med helt udsolgte
forestillinger. Det klarede vi dog også, fordi der altid var ledige
sæder også til helt udsolgte forestillinger. Ikke alle mødte altid
op. Eller vi lod vore bekendte mv. sidde på piccolosæderne eller tog
nogle stole med op i biografen.
Så den vej rundt var August Andersen selv skyld i, at vi snød. Jeg
blev en meget populær kollega blandt nogle mine mest fortrolige
kolleger på mit daglige job hos MLU. De udvalgte var altid velkomne
i biografen om aftenen, hvis de havde lyst til at se film. ”Hvis jeg
ikke selv står og river billetter af, skal I bare spørge efter mit i
forhallen”. Det gjorde de og blev lukket ind. De måtte dog vente til
reklamerne var gået i gang i biografsalen med at komme derop, fordi
jeg/vi først lige skulle finde ledige pladser til dem.
Min løn var som piccolo – så vidt jeg husker – 2,70 kr. i timen og
11,50 kr. som kontrollør. Det var relativt dårligt betalt, men gode
penge for os unge, fordi vi havde da ikke regnet med, at pengene
skulle bruges som en form for opsparing. Nej, der skulle drikkes og
festes. En person som overkontrollør Knud Nielsen regnede dog med
pengene. Han skulle bruge dem – blandt andet til køb af et sommerhus
på Orø. Og det lykkedes ham da også.
For nogle af de lidt ældre kontrollører, var indtjeningen i deres
fritidsaftensjob af betydning. De gik sjældent ud bagefter sammen
med os unge. De kørte hjem til familierne.
Jobbet var en glæde i sig selv
Jeg tror ikke, at jeg overdriver, når jeg skriver at alle vi ansatte
var særdeles glade for vore aftenjobs i 3 Falke Bio. Uanset om vi
dukkede op med kedelige oplevelser fra vore daglige jobs, og måske
for håndværkertyperne med snavsede hænder, skete der en betydelig
forandring i os alle, når vi mødte – nu og da gik i bad i biografen.
Den flotte uniform, den hvide skjorte og slipset var med til at gøre
os til rigtig pæne mennesker.
Når jeg nu og da cyklede til 3 Falke Bio i regnfuldt og/eller surt
vejr i ofte mennesketomme gader og veje, tænkte jeg altid på, at jeg
nu skal derhen, hvor publikum selv strømmer til. Det var en fest i
sig selv. For der var stort set altid udsolgte forestillinger. Folk
kom til os og ikke omvendt. En god oplevelse.
Også sammenholdet mellem de fleste af de ansatte og vore mange
diskussioner om samfundet og politik samt at vi forstod, at nyde en
bajer, var et gode udgangspunkter. Rent politisk var vi vist alle
socialister – socialdemokrater, SF’ere eller kommunister, selvom vi
arbejdede under Liberalt Oplysningsforbund, som er tilknyttet
partiet Venstre. Dejligt var det også på fredage og mest lørdage, at
vi bagefter gik i byen sammen og ofte sammen med piger, vi slet ikke
kendte i forvejen. |
|
|
|
|
|
Frem til Seksualitet på jobbet |
|
|
|
|
|
Tilbage til Folkene i operatørrummet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
|
|
|
|
|
| |
|
| |
|
|
Tillbage
- Toppen - Senest opdateret
fredag, 12. marts 2010 |
|
|
