|
| |
|
Folkene i operatørrummet
Af Henrik Westergaard Christensen |
|
Disse medarbejdere var jo også kolleger til os andre, men de levede
en mere skjult tilværelse, nemlig i deres operatørrum. Mødte man dem
på vej i omklædningsrummet på samme etagehøjde, hvor de arbejdede,
sagde man naturligvis god aften eller farvel, men ellers levede de i
deres egen verden for det meste. Det kunne ske, at de ringede ned og
sagde, at de ønskede bragt noget kaffe eller andre drikkevarer op.
Så måtte én af piccoloerne tage trappen op til deres rum. Nu og da
var vi i telefonisk kontakt med dem, fx hvis publikum var syge – fx
ved tilkaldelse af ambulancer eller de få gange, hvor vi måtte bede
folk om at forlade biografen. Så skulle operatørerne naturligvis
stoppe filmen.
Når vi i pauserne kunne se, at handelen i butikkerne var ”gået i stå”
nede i forhallen, ringede vi på en klokke 3 gange, så kunne publikum
vide, at filmen atter blev genoptaget. Denne klokke ringede også i
operatørrummet.
Operatørerne levede også deres eget ”liv”, forstået på den måde, at
chefoperatør Svend Åge Bech, var en underlig snegl. Formentlig dybt
genert. Det var først efter ca. 10-15 bajere fredage og lørdage, at
han blev som mennesker er flest. Så kunne han godt finde på, at
kigge ned i foyeren til os andre og drikke sammen med os. Svend Åge
Bech var til daglig dekoratør hos Illum. Han stod også for
dekorationerne omkring og inde i 3 Falke Bio. Svend Åge var ikke i
ædru tilstand den, som indledte en samtale. Dog elskede han de
situationer, hvor det kunne lykkes ham, at gøre grin med en piccolo.
Svend Åge var ved roret ved langt de fleste filmforevisninger. Der
var altid 2 operatører og ofte var den anden operatør en herre ved
navn Ole. Jeg husker ikke Oles efternavn i dag. Ole var til daglig
ansat hos Panduro Hobby. Og han var en kreativ type, ligesom han var
helt ”normal” – set i forhold til Svend Åges noget lukkede sind. Jeg
har mange gange været på restaurant/værtshus sammen med Ole og helst
– efter Oles smag - restauranten Barcelona Bar. Oles søde hustru
Hanne, der var på skifteholdsarbejde på Rigstelefonen, måtte dog
helst ikke vide noget.
Imidlertid var Svend Åge god nok, når man først kendte ham. Det var
langt fra alle, som lærte ham at kende. De kunne ikke komme til
genmæle, når Svend Åge kom med sine syrlige udfald. Man skulle give
ham tilbage på den kække og rappe facon. Det mestrede jeg. Det blev
også bedre af, at Svend Åges lillebror Bent blev ansat som piccolo i
min tid som kontrollør. Lillebror Bent var lige så genert og
indadvendt som sin storebror. Genfejl – måske.
Fredage og lørdage gik de ofte hårdt til den i operatørrummet. De
drak og drak og nu og da skete det, at de kom til at sætte en
forkert filmspole på apparaterne. Der kunne gå lang tid førend de
opdagede det og ikke altid tog de telefonen, når vi ringede op til
dem og gjorde dem opmærksom på sagen. Så måtte vi gå derop. Enkelte
gange var det ved at gå helt galt, fordi direktør August Andersen
indfandt sig i biografen og i operatørrummet på ”forkerte”
tidspunkter. Så måtte Svend Åge staks spille ædru, hvilket det nu og
da kneb med. At stå lige, var i sig selv en vanskelig kunst.
I forbindelse med storfilmen ”Bibelen”, skulle der opsættes et kæmpe
lærred uden på det eksisterende i forvejen store lærred. Der kom
specialister fra USA for at udføre dette arbejde. Selve filmen var
ikke nogen succes og den gik kun 2-3 måneder. I forbindelse med
denne film, kom en operatør mere til – Bjarne Jørgensen, som også
var lyd- og lysmand. Min hustru og jeg blev gode venner med Bjarne,
som tilfældigvis ikke drak. Han blev senere lysmand på Det Ny Teater,
hvor han flere gange gav os fribilletter. Efter forestillingerne på
Det Ny Teater kom vi ned i skuespillernes restaurant, hvor vi drak
øl eller kaffe og talte med flere af de dengang værende skuespillere
på dette teater. Jeg husker nogle gode samtaler om samfundet med
skuespilleren Berthe Quistgaard. En yderst begavet kvinde.
Den daværende kronprinsesse og nuværende Dronning Margrethe var i
øvrigt fascineret (som hun selv ville sige det) af filmen
”Bibelen”.
Sporvognsremisen i Allégade var en vigtig brik
Det var især fredage og lørdage, at de ansatte gik hårdt til den
rent drukmæssigt. Når vi var forholdsvis sikre på, at August
Andersen ikke dukkede op, kom flaskerne frem. I regelen havde vi
ikke øl nok selv. Så fandt vi løsningen i kantinen på
sporvognsremisen i Allégade. De var vant til, at vi fra 3 Falke Bio
gæstede dem, for at købe øl i spande-, taske og læssevis. De tog en
lille overpris for øllene og sparede på den måde op til deres
julefester.
De ansatte på remisen begyndte deres arbejde omkring kl. 21.00 og
arbejdede så hele natten, hvor de gjorde sporvognene rene (nogle
skrappe kvinder). Andre – mændene – reparerede og smurte sporvognene.
Pudsigt nok var mit første køb af øl i remisen lidt underlig, fordi
et kvindemenneske råbte i det fjerne – ”Henrik. Hvad laver du her”.
Det viste sig at være fru Rasmussen, damen som boede i lejligheden
ovenover mit barndomshjem på Vesterbro. Derhjemme kaldte vi hende
altid for ”rasser-røv”. Men hun fik set mig mange gange i
forbindelse med vore køb af øl på hendes natarbejdsplads i remisen.
Operatør Svend Åge ringede nu og da ned til os i foyeren og sagde:
”Husk nu at sende et par piccoloer til remisen. Vi er meget tørstige
i dag. Lad det gå kvikt”. Kantinen i den daværende remise havde
åbent hele døgnet, forstået på den måde, at én på vagt, havde nøglen
til det store ølskab og pengekassen.
Det kunne sagtens forekomme, at publikummer opdagede, at visse af
kontrollørerne og piccoloerne havde svært ved at stå af sig selv. Så
støttede vi os op ad én af de mange piller, som var i foyeren.
Publikum må have kunnet lugte øllet ud af vore munde, men jeg
erindrer aldrig klager fra publikum. Vi smilede blot lidt til dem.
Derimod har jeg oplevet, at visse kontrollører blev sendt op i deres
garderober for at sove den ud. Vi kunne simpelthen ikke lade
publikum se dem.
Disse mere festlige oplevelser hørte stort set alene fredage og
lørdage til. Særligt lørdage. På de ordinære hverdage var vi
ædruelige. |
|
|
|
|
|
Frem til
Personalegoder |
|
|
|
|
|
Tilbage til
En almindelig arbejdsdag |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
|
|
|
|
|
| |
|
| |
|
|
Tillbage
- Toppen - Senest opdateret
fredag, 12. marts 2010 |
|
|
