biografmuseet.dk
Hjem
Kommer her i Teatret
Søg
Indhold
Opdateret


Biografmuseum nyt
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 |

Nyhedsarkiv

Danmark's Biografer
Forord
Bibliotek
Biografer
Ressourcer

Litteratur
Kalender
Lærredstørrrelser

70mm i Danmark
Forord

Widescreen
70mm
Premiere
Kinomaskiner
Biografer

Store 70mm Biografer
3 Falke Bio
Windjammer
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret
IMAX Dome

Om biografmuseet.dk
Kontakt
Personale
Ris & Ros
Opdateringer
Ansvarsfraskrivelse

 

 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2012 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

 

Besøg in70mm.com om 70mm og alle de store filmformater

Tid med mange minder

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Henrik Westergaard ChristensenForår 2007
En herlig og god tid med mange minder

Foto: Thomas Hauerslev, marts 2007

I de 5 år, hvor jeg var ansat i 3 Falke Bio, lærte jeg ikke kun 1.008 stolesæder i biografen, at kende. Jeg lærte at tage et ansvar, at tale med et utal af mennesker og blev udviklet og modnet i en sådan grad, at jeg efterfølgende har klaret mig godt i livet.

Fra at være den lidt generte dreng i de tidlige barndomsår og til i dag at være den kreative og udfarende kraft, som godt kan lide at være sammen med andre mennesker, er en udvikling som for mit vedkommende i høj grad skyldes, at jeg i 3 Falke Bio blev kastet ud i det. Der var ikke andet at gøre, nemlig at lytte til og tale med andre mennesker – de øvrige ansatte, og ikke mindst de mange forskelligartede publikummer, som gæstede biografen.

Det drejede sig om tusindvis af mennesker, problemstillinger, ønsker, forskelligartede typer af mennesker, kendte og ukendte mennesker, praktiske forhold, osv., osv. Jeg fik indsigt i andres hverdag, i deres jobs og jobmarkedet, hvordan der var der, hvor turister kom fra, hvordan man havde det som en kendt skuespiller, med videre.

Den mangfoldighed af viden, der således blev dannet i min hjerne, har jeg masser af gange haft gavn af – forretningsmæssigt til glæde for andre, uanset om det har drejet sig om at finde løsninger eller om at sælge, med videre. Men den brede viden om andre mennesker, hvordan de tænker, hvordan de reagerer, osv., har også givet mig problemer nu og da – problemer, fordi mange andre ikke besidder eller besad en så stor menneskeindsigt, som jeg. En indsigt, som i væsentlig grad blev dannet fra min tid i 3 Falke Bio.
 
Læs mere her:

Mit Liv i 3 Falke Bio af Henrik Westergaard Christensen


Foråret 2007

Direktøren – en hård banan

En almindelig arbejdsdag

En typisk arbejdsaften som piccolo

Folkene i operatørrummet

Personalegoder, fribilletter og løn

Det osede af seksualitet

De 3 forretninger – måske 4

Publikummet i 3 Falke Bio

Mobning på jobbet


3 Falke Bio, Skandinaviens første Todd-AO Teater

Internet link:
Jeg husker mange episoder fra min tid i et af de store forsikringsselskaber, hvor kolleger sagde til mig: ”Henrik. Vi ved jo, at du altid har eller får ret i dette og hint, men vi andre opdager først om 2-3 år, at du fik ret”. Inden da kunne det så give mig problemer, at andre ikke besad den samme menneskeindsigt, hvorved jeg nu og da fremstod/fremstår måske som lidt underlig i forhold til ”flokken”. Det handler ofte situationsfornemmelserne, som svigter hos de fleste i kombination med manglende viden om mennesker og situationer.

Henrik's anbefaling. Klik på billedet og se en forstørrelse

Når jeg i dag tager mine daglige togture til og fra København for at komme på arbejde eller hjem, kigger jeg nu og da på togets andre passagerer og tænker fx – hende derovre, der ligner en 60-årig eller mere med det grå eller hvide eller farvede hår og med alt for meget på sidebenene, var måske én af de dengang smukke kvinder, som vi jagtede i min tid i biografen. Mange fra dengang er naturligvis døde i dag, mange andre har været igennem fødsler, giftermål, skilsmisser og lignende, mange andre igen lever livet lykkeligt også den dag i dag, osv. Det er jo trods alt tale om en spændvidde på mere end 40 år.

Jeg ser også i dag de unge med deres røvballe-bukser, ringe i ørerne, omvendte kasketter og snavsede kondisko og tænker på deres ekstreme alkoholforbrug, der er nødvendigt for dem, for at de skal blive normale ved festlige lejligheder. Dengang bar vi en brandert med ære. Vi var altid pæne, rene og høflige, både i ædru og i fuld tilstand. Men man kan sikkert ikke sammenligne 2 eller flere tidsperioder.

Den eneste gang jeg/vi har været i berøring med de gamle kolleger og dermed minder om 3 Falke Bio, siden vi forlod vore jobs der, var i 1993, hvor tidligere overkontrollør Knud Nielsen havde sporet mit private telefonnummer. Han havde set mig i en underholdningsudsendelse på DR 1 – ”To fag frem”, hvor jeg dystede mod en forsikringsmand fra Baltica (nu Tryg) – naturligvis vandt jeg. Jeg fik en god sludder i telefonen med Knud Nielsen. Jeg kunne fornemme, at han på daværende tidspunkt var godt oppe i årene, men hans stemme var den samme. Vi fik desværre ikke hilst på hinanden efterfølgende.

Venlig hilsen

Henrik Westergaard Christensen

+45 3345 7320
mobil 4026 4002

e-mail: hwe@mail.dk

NB. I mit soldater- og forsikringsliv har jeg aldrig heddet andet end Henrik Westergaard, men i min 3 Falke-tid, hed jeg for det meste blot Henrik eller Henrik Christensen. Jeg bærer altså begge for- og efternavne i det virkelige liv.
 
 
  
Tilbage til mobning og Mit Liv i 3 Falke Bio 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret lørdag, 13 marts 2010 06:51:03