|
| |
Fordelen ved 70mm Film
|
Tilbage
til forsiden
|
|
Skrevet
af: Thomas Hauerslev |
Dato:
10.02.2008 |
Et enkelt 70mm billede er ca 3 gange så stort som et 2,39:1
CinemaScope/Panavision billede på en 35mm film. 70mm billedet skal derfor ikke forstørres så meget.
Det betyder, at billedet på lærredet bliver skarpere,
kontrasten forbedres, farvemætningen er bedre, meget større fornemmelse
af dybde i billedet, og endelig kommer der meget mere lys på lærredet.
På grund af det store billede på filmstrimmelen, og den derfor mindre
forstørrelse, er støv og ridser mindre synlige på lærredet. Og når
disse to handlingsforstyrrende elementer minimeres, opleves filmen meget
mere intenst.
70mm materialet er endvidere meget robust, og kopierne holder længere.
Fordi 70mm materialet er meget stærkt, står billedet også "bumstille"
på lærredet. Selv de bedste 35mm kopier står ofte uroligt. Læg mærke
til hvor uroligt underteksterne på 35mm film kan stå. Denne urolighed
opfatter hjernen lynhurtigt, og publikum tolker derfor 35mm film som
"film" og ikke som "virkelighed". Da 70mm står helt
stille, virker handlingen meget mere intensivt og realistisk (hvad det så
end er i filmens univers).
Alt i alt er teknikken mere fjern, og man oplever enhver historie meget
mere voldsom i 70mm. Publikum får med andre ord et meget større udbytte
af en 70mm film.
|
Læs
mere her:
Internet link:
|
Ulemper?
|
|
Filmoperatørene kæmpede, svedte og bandede over de store og tunge
filmspoler og kaldte 70mm film for mange forskellige ting, bl.a.
"Bredfilm", "Seletøj", "Tagpap" og
"Knold og Tot". Den eneste ulempe er følgelig, at 70mm film er
et meget tungt medie, og derfor ikke er noget for
svage filmoperatører!
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 23 november 2009 20:42:54 |
|
|