biografmuseet.dk
Hjem
Forord

Skriv din historie
Biografer
Kommer her i Teatret
Søg | Indhold
Opdateret


Biografmuseum nyt
2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Danmark's Biografer
Stoleplaner
Bibliotek
Ressourcer

Litteratur
Kalender
Lærredstørrrelser

Store 70mm Biografer
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret
Biffen, Nordkraft
Royal, Malmö

Mennesker
Keld Andersen
Niels E. Andersen
Henrik W Christensen
Else Hauberg
Rolf Konow
Lau Lauritzen, Jr.
Steen Mortensen
Jan Niebuhr
Orla Nielsen
Ole Skou Olsen
Ole Taudal Poulsen
Jørgen Søndergaard
Oliver Todd

70mm Film
Baraka
Far and Away
Hamlet
Lawrence of Arabia
The Master
Mit Afrika
Rumrejsen År 2OO1
Samsara
Året Igennem Børfjord
Ørneborgen

Storformat

Todd-AO / 70MM
Cinemiracle
Dette er Cinerama!
SHOWSCAN
Cinema 180
IMAX Dome
Motion Master

Historien

Da filmen fik format
Nye Systemer
Sensurround
Bofa fra B&O
VistaVision?
CinemaScope

Om biografmuseet.dk
Kontakt
Personale
Ris & Ros
Ansvar

 

 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2012 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

 

Besøg in70mm.com om 70mm og alle de store filmformater

Det er størrelsen der gør det!
Biografmuseet's 70mm Historie om 70mm formaterne, brede billeder og store lærreder

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas HauerslevDato: 09.10.2013
Brødrene Lumiere åbnede deres første biograf i Europa den 18. december 1896 i Paris. Biografen var indrettet i et lille lokale og folk var vilde med det nye underholdningsmedie. Det var begejstrede over at se levende billeder på en hvid væg eller et stykke hvidt stof. Filmformatet var 35mm og nærmest 4-kantet og var ikke bredt på nogen måde. Et halvt års tid tidligere på den anden side af Atlanterhavet i maj måned 1895, bliver den første film vist for et publikum på Broadway i New York. Filmformatet var en 70mm bred film der var optaget på taget af Madison Square garden tidligere samme måned. Allerede fra filmens fødsel bliver 70mm film brugt til at vise levende billeder. Tre årtier senere eksperimenterer flere af de amerikanske filmstudier med større billeder og formater. Det foregik i slutningen af 1920erne og lige i starten af 1930erne. Processer med flotte navne som Realife, Vitascope, Grandeur og Natural Vision leverede alle flotte billeder i sort hvid. De nye formater blev ingen success og kun meget få film blev optaget i de store formater. Biografejerne i USA have lige investeret i 35mm film lydsystemer, og kombineret med "depressionen" i USA, blev de store formater ikke nogen success. Projektorer og kameraer blev lagt på lager.

I 1937 mødte special effects manden Fred Waller med arkitekten Ralph Walker. Ralph Walker havde fået en opgave at designe en biograf til Verdensudstillingen i New York i 1939 hvor der skulle vises billeder på en ny måde - som opgaven lød. Walker havde designet biografens lærred, og Waller skulle stå for visningen af billederne. Walkers lærred var domeformet, og det lærred løste et andet problem som Fred Waller arbejdet på i mange år. Waller have eksperimenteret med "the illusion of reality" - altså det at oplevelsen i biografen er så livagtig, and tilskuerne ikke kan se forskel på virkelighed og film. Gennem mange års eksperimenter havnde han konkluderet, at menneskes oplevelse af dybte var baseret på hvad han kaldte "periferi syn" - altså det vi ser ud til siderne. Vores syn er bueformet, og vi kan se ca 160 grader til siderne, og omtrent 60 grader vertikalt. Hvis Waller kunne vise en film på et lærred med det samme synsfelt som menneskets, var hans teori, at tilskuerne ville opleve det som at befinde sig lige midt i handlingen. Det kaldes en "First Person Experience".

Walker og Waller startede Vitarama, et firma sat i verden for at udvikle denne nye biografteknik til verdensudstillingen. Deres arbejde tog en uventet drejning, da 2. Vendesnkrig bryder ud og US Air Force skal træne deres maskingeværskytter. Fred Waller udvikler "Waller's Flexible Gunnery Trainer" baseret på hans eget Vitarama system. Gunnery Traineren var den første rigtige virtuel reality maskine. 5 mand af gangen sad og kikkede på et stort dome lærred, der var buet både horisontalt og vertikalt. På dette domelærred blev der vist film af fjentlige angribende flyvemaskiner. 5 synkront kørende 35mm kinomaskiner og et avanceret lydsystem skabte tilsammen en hidtil uhørt realisme og en fornemmelse af at være tilstede. Tilskuerne var hver især udstyret med et lysgevær, som de skulle bruge til at ramme flyverene på lærredet. De enkelte skud blev registreret, og afhængigt af hvordan de ramte målet, fik skytterne besked via høretelefoner. Da krigen var slut var mere end 250.000 maskinegeværskytter blevet uddannet i mere end 25 anlæg af denne type. Mange af skytterne var begejstrede for systemet, og spurget hvorfor man ikke kunne se noget lignende i biograferne? I 1948 var film i biograferne stadig i 35mm og nærmest kvadratiske på små lærreder. Selv i de store filmpaladser over hele USA med tusindevis af pladser og balkoner i flere etager, var lærrederne ofte meget små.
 
Læs mere her:

Danske 70mm biografer i kronologisk rækkefølge

Biografmuseet 70mm.dk Biograf- og filmkronologi


Biografmuseet 70mm.dk Filmregister

Premiereliste 70mm film i Denmark

Biografmuseets forord

70mm Film i Danmark

Internet link:


Den biografhistoriske kalender
De store lærreder i Danmark
Lukkede Københavnerbiografer

3 Falke Bio
Kinopalæet
Imperial Bio

70mm Film i Danmark

Danmarks 70mm & Storformat Biografer
I hvilken rækkefølge åbnede 70mm Biograferne i Danmark?
Dansk premiere i 70mm: 1958 - 2013
70mm Film i Danmark
70mm kinomaskiner

Cinerama i Kinopalæet
"Windjammer" i Cinemiracle
Pik-A-Movie på hotellerne
Cinema 180 på Bakken og i Tivoli
IMAX Dome i Planetariet
Motion Master på Københavns Rådhusplads
Showscan i Græsted

Indholdsfortegnelse
Internetressourcer
Opdateringer
Ris og Ros

 
 
Efter krigen arbejdede Fred Waller videre på sin ide om at konstruere et filmsystem, hvor oplevelsen var så realistisk, at tilskuerne ikke ville kunne skelne imellem film og virkelighed. Fred Waller genbrugte princippet fra Gunnery Trainer men forenklede systemet, og reducerede antallet af film fra 5 til 3. Sammen med ingeniøren Richard Babish udviklede de et helt nyt kamera til at optage film i det nye system. Et system de kaldte "Cinerama" og som senere  - trods masser af modgang - forandrede filmindustrien for altid. Tre 35mm kameraer optog et meget bredt synsfelt og tre 35mm maskiner i biografen viste filmen på et bredt 146 graders buet lærred. Hazard Reeves udviklede lydsystemet med 7 separate stereokaneler. 7 kanaler bag lærredet og stereo effekthøjttalere i biografen. i 1948 var de klar til at demonstrere systemet, der var indrettet i en indendørs tennisbane i Oyster Bay på Long Island ved New York. De store filmselskaber kom alle på besøg og var dybt imponeret over hvad de så, men ingen ville binde an med at investere i den nye teknik. En eftermiddag demonstrerer Fred Waller systemet for Lowell Thomas og Michael Todd. Todd udbryder at "Dette er den bedste opfindelse siden peniccelinen, vi må se at fingrene i det system". Todd - med sin baggrund i store Broadway produktioner, kunne straks se potentialet, og med Lowell Thomas' baggrund i filmbrancen sikrede de, at Cinerama 4 år senere, den 30. september 1952 havde den første film premiere i The Broadway Theatre i New York.
 
 
Demonstrationsfilmen "Cinerama" blev en storslået success, og alle filmselskaberne, der hidtil havde sagt pænt "Nej Tak" til Cinerama, ville nu have noget der lignede. "Cinerama" blev en kollossal succes og blev vist i flere år på Broadway. Det var den største biografsuccess overhovedet, og filmen blev kun vist én enkelt biograf. En af de mest populære scener i filmen var en tur i The Atom Smasher rutchebane. Kameraet var placeret i den foreste vogne, og så gik turen ellers rundt med 7-kanal stereo. Publikum skreg af fryd, og nogle blev endda søsyge takket være den realistiske gengivelse som kun Cinerama kunne levere. Med et vigende antal gæster i øvrigt, var alle ude på at finde på noget, der kunne lokke publikum i biografen igen - og det kunne Cinerama. Imidlertid var Cinerama ikke et perfekt system - på trods af successen med den første film. Mike Todd havde klaget over de 2 lodrette samlinger i billedet, som han mente var alt for forstyrrende. Fred Waller havde lovet ham at dette ville bliver ordnet inden premieren, men det skete ikke. Mike Todd var ikke tilfreds med hvad han så og forlod efter sigende premiereforestillingen i pausen for at finde på noget nyt.
 
 
Todd ønskede sig et fejlfrit system, der kunne give samme effekt på et stort buet lærred som Cinerama, men kun med ét kamera og én projektor, så "det hele kommer ud ét hul". Han ville have et system hvor helten kunne kysse heltinden, uden de forstyrrende samlinger i billedet. Todd indledte et samarbejde med American Optical Company i slutningen af november 1952, og 6-7 måneder senere var de første vigtige komponenter klar til brug. Det første prototype 65mm kamera og ikke mindst hovedhjørnesten i systemet; det store "Bug Eye" objektiv med en billedvinkel på 132 grader. Den nye teknik blve opkaldt efter Mike Todd og American Optical Company: "Todd-AO". Ingeniørerne valgte et 65mm bred negativstrimmel, og en 70mm bred filmstrimmel til biograferne. Billedhastigheden var 30 billeder i sekundet, og lydsystemet var næsten det samme som Cineramas. 5 kanaler bag lærredet, men kun 1 effektkanal i biografen. I sommeren 1953 startede de første testoptagelser med det nye kamera og Mike Todd havde en plan. Den første film skulle være en musical og det skulle være Rodgers & Hammerstein's største Broadway success den til dato. Det lykkedes ham at overtale dem til at sælge filmrettighederne og den 10. oktober 1955 havde "Oklahoma!" premiere i det nye 70mm superformat Todd-AO.

Todd-AO var en total konceptløsning med nyt stort buet lærred, nyt kamera, nyt lydstystem og ny 70mm projector. Det var et meget smukt og enkelt system, som virkelig slog 70mm fast som det store populære filmformat de næste mange år. Tre år senere, havde Todd-AO Skandinavienspemiere i 3 Falke Bio i København. Danmark var kommet på verdenskortet. Kun ganske få andre Europæiske biografer havde endnu vist Todd-AO.
 
 

CinemaScope

 
Cinerama havde fuld fart på og producerede fem meget populære film i løbet af 1950erne. Louis de Rochemont, der producerede "Cinerama Holiday", den 2. Cinerama film, ville gerne lave en ny film i Cinerama, men det kunne ikke lade sig gøre, da der ikke var nok ledige kameraer. I stedet udviklede National Theatres sammen med Smith-Dietrich Corporation en lignende process de kaldte CineMiracle. Kun en enkelt film - "Windjammer" - havde premiere i denne process i 1958.

Technicolor klonede VistaVision systemet ved at forsyne kameraet med en Delrama prismeanamorphot foran linsen. Technicolor kaldte deres system for Technirama og den første demonstrationsfilm
"The Curtain Rises On Technirama" så dagens lys i 1956. Det anamorphotiske nagativ med en kompressionsfaktor på 1,5x kunne uden videre bruges til at fremstille almindelige 35mm kopier i CinemaScopeformatet - oven i købet i Technicolor's farvekvalitet. Ligesom Techniramas store negativ kunne nedkopieres til standard 35mm, kunne det også opkopieres til 70mm kopier. Den første Super Technirama 70 film i denne process var "Sleeping Beauty" i 1959.

Takket være Todd-AO og ikke mindst "Jorden Rundt i 80 Dage"'s mega-success i 1956-58, var 70mm det mest populære system på den tid, og Panavision var ikke længe om at udvikle en lignende process. De erstattede deres anamorphotiske Ultra Panavision 70 linser med ganske almindelige linser, og kaldte det for Super Panavision 70. Den første film i det format var "The Big Fisherman" fra 1959.

 
 
20th Century Fox kom først på banen med at købe franskmanden Henri Cretien's Anamorphotiske linse "Hypergonaren". De omdøbte og markedsførte den som CinemaScope, og omlagde herfter alle deres produktioner til det nye 35mm format med meget brede billeder. Den første CinemaScope film "The Robe" havde premiere i 1953. Den store forskel på CinemaScope og Cinerama var det store negativareal og den brede optage vinkel som Cinerama kunne præstere. CinemaScope anvendte almindelig 35mm film og almindelige objektiver med lange brændevidder med Cretiens linse foran. Det gav slet ikke den samme fornemmelse af at "være med i filmen". CinemaScope var kornet og uskarpt, men filmselskaberne og publikum var ligeglade, og tog CinemaScope til sig som "poor mans Cinerama". Med en relativt mindre ombygning kunne de fleste biografer vise CinemaScope. Nye objektiver og nyt lærred samt flere højttalere og forstærkere. Cinerama derimod krævede total ombygning af eksisterende biografer for at gøre plads til 3 operatørrum og det meget store lærred.

Paramount Pictures gik deres egne veje og udviklede et stor-formatsystem de kaldte for "VistaVision - Motion Picture High Fidelity". VistaVision anvendte almindelig 35mm film, men det kørte på tværs i kameraet og negativarealet var dobbelt så stort som almindelig 35mm film. Fordelen var det store negativ, og at systemet kunne fremkaldes og kopieres i almindelige Bell & Howell printere. Den første film var "White Christmas" i 1954.

1950erne var et sandt eldorado for filmformater, der dukkede op nærmest måned efter måned. Det mest berømte 70mm system var Todd-AO, der havde premiere i 1955 med filmen "Oklahoma!".

20th Century Fox måtte sande, at deres CinemaScope film ikke havde den visuelle gennemslagskraft som Cinerama og Todd-AO havde. Negativet var simpelt hen for småt, når filmene skulle vises på de store lærreder. Fox udviklede CinemaScope 55 med et negativ der var 4 gange større end standard CinemaScope. Kun 2 film blev produceret i dette system "The King and I" (1956) og "Carousel" (1956) inden Fox købte aktiemajoriteten i Todd-AO og herefter producerede deres storfilm i dette system.

Et lille firma med navnet Panavision solgte prismeanamorphoter til biograferne, så de kunne vise alle de nye Scope film, der kom i disse år. WarnerScope, AgaScope, FranceScope, SuperScope og mange andre. Hurtigt skabte Panavison sig et navn inden for 65mm film, da MGM ønskede at udvikle et 65mm system i lighed med Todd-AO systemet, men med en anamorphotisk faktor på 25%. Mitchell Cameras stod for kameraet, og Panavision udviklede obtikken til det nye system, der blev døbt MGM Camera 65. Systemet blev primært udviklet for at udnytte det store negativ til at fremstille bedre 35mm kopier, og den første film "Det Gyldne Træ" blev også kun vist i 35mm ved premieren in 1957. Den følgende film "Ben Hur", blev udgivet i 70mm i 1959 og blev en verdenssuccess. Panavision overtog kamera og linser da MGM lukkede deres kamerafadeling, og omdøbte systemet til Ultra Panavision 70.
 
 

70mm Film i Danmark
Historien om 70mm formaterne, brede billeder og lærreder

 
I 1950ernes Danmark var der efterhånden kommet gang i biografbyggerierne igen. Efter mange års materialemangel og materialerationering efter 2. verdensskrig skød nye biografer op mange steder i landets store byer. Odense, Vejle, Århus og Aalborg fik alle nye store flotte biografer der var indrettet til CinemaScope og Widescreen fra biografens fødsel. CinemaScope havde taget københavnerne med storm i Kinopalæet den 18. juni 1954 med Danmarkspremieren på "The Command" i 4-spors magnetlyd og WarnerColor. Kinopalæets lærred målte 17 x 6,50 meter. Det var kun lidt over et år efter den amerikanske verdenspremiere på CinemaScope i april 1953. 35mm formatet Widescreen blev introduceret i Danmark på Fanø Kurhotel i august 1953.

VistaVision, tredimentionelle film

I denne sammenhæng var 3 Falke Bio i Falkoner Centret på Frederiksberg den vigtigeste, idet den var særligt designet til 70mm formatet Todd-AO. For første gang var det ikke 35mm film, der blev vist i en biograf. 3 Falke Bio havde 1000 pladser, og et 17,6 meter bredt, og meget buet lærred. Den første film var "South Pacific" filmet i Todd-AO. I operatørrummet blev der installeret to af de store og flotte kinomaskiner fra Philips, model DP70. Disse maskiner var en integreret del af Todd-AO da de var designet til det nye filmsystem. Dem 24. oktober 1958 var der premiere på systemet, og Danskerne, og ikke mindst Københavnerne, tog filmen og Todd-AO til sig i sådan en grad, at den første film kørte i næsten 4 år, kun afbrudt af en enkelt kort pause. 3 Falke Bio var en meget flot og prisbelønnet biograf. Den var meget forud for sin tid, med et lærred der gik fra væg til væg og fra gulv til loft - det var som et vindue ud til verdenen.
 
 

Cinemiracle, Super Technirama 70 og Super Panavision 70

 
Kun 3 år efter premieren i New York, var Danmark i efteråret 1958 på forkant med den teknologiske udvikling. Ca 6 uger efter successpremiere på Todd-AO havde endnu et nyt filmsystem Danmarkpremiere. Det var Cinemiracle med filmen "Windjammer" som mange endnu husker. Denne film havde premiere i Århushallen, der var blevet indrettet som biograf. Cinemiracle systemet var som Cinerama en filmprocess med 3 Century 35mm kameraer og 3 kinomaskiner, samt en fjerde maskine, der afspillede det flotte 7-kanallydsystem. Premieren foregik den 1. december 1958, og derefter turnerede "Windjammer" i Danmark, og endte turneen i det lokale, der idag er Nørrebros Teater i Ravnsborggade på Nørrebro i København. Cinerama havde Danskerne endnu til gode.

Imens "South Pacific" spillede for fulde huse i en enkelt biograf i København, skød andre biografer op med samme potentiale for 70mm. Den næste biograf indrettet til Todd-AO var Europa Bio i Aalborg. Europa Bio åbnede faktisk et par måneder før 3 Falke Bio i august 1958, men kun som 35mm CinemaScope og widescreen biograf. Jyderne må have kikket lidt imod Frederiksberg, for den 29. december 1959, var der Danmarkspremiere på Disney's "Tornerose" præsenteret i Super Technirama 70. 70mm processen "Super Technirama 70" var de-luxe biografversionen af Technicolor's 35mm Technirama optageprocess. Technirama's 70mm kopier var fantastisk skarpe at se på. Filmformatet var det samme som Todd-AO, og publikumhar sikker ikke opdaget nogen forskel. Lydsystemet var også det samme - 5 kanaler bag lærredet og en effektkanal i biografen.
 
 
Efter Europa Bio's 70mm premiere hoppede følgende biografer på 70mm vognen:

• 01.02.1960 "Solomon and Sheba", Kinopalæet, København
• xx.xx.1960 "_____", Villabyerne, Gentofte
• 14.08.1960 "Can Can", Palladium, København
• 23.05.1960 "South Pacific", Kosmorama, Århus
• 06.02.1961 "Porgy And Bess", Grand, Odense
• 04.08.1961 "Can Can", Bellevue, Klampenborg
• 04.09.1961 "South Pacific", Bio, Rønne
• 16.10.1961 "Can Can", Slots Bio, Hillerød

Det var præstige at have 70mm, og nu kunne det vises yderligere 7 steder. Kinopalæet var lige åbnet og tegnet af Ole Hagen, der også lige havde tegnet 3 Falke Bio. Kinopalæet's lærred var endnu større end 3 Falke Bio's - 23 meter bredt, men ikke med en Todd-AO bue. 70mm kom i sandhed til sin ret på sådan et stort lærred. Villabyerne, Kosmorama og Grand var designet til CinemaScope, og biograferne skulle derfor ikke modificeres særligt meget for at vise 70mm. I Palladium blev kinoorglet ofret til fordel for at gøre plads til et meget større lærred. Interessandt i denne sammenhæng er, at Kosmorama, Bellevue, Bio og Slots Bio ikke havde DP70 maskiner, men i stedet valgte Cinemeccanica's Victoria X. Der var kommet andre leverandører på banen, og biografejerne kunne nu vælge imellem mindst 2 forskellige 70mm maskiner. DP70 var stadig Rolls-Royce maskinen, og mange af de første biografer valgte denne maskine. Ialt 20 DP70 maskiner blev der solgt på det danske marked.

Næsten 2 år passerede før det næste nye 70mm format havde premiere. Det var "Exodus" i Super Panavision 70, og foregik i Imperial Bio den 1. november 1961 i København nær ved Vesterport S-togstation. Ligesom Super Technirama 70, var der ingen forskel på filmformatet i forhold til Todd-AO. Forskellen fra Todd-AO og Technirama, var kameraet og de objektiver, der blev brugt til at fotografere filmen. Lydsystemet var i Todd-AO konfiguration. Maskinerne i Imperial Bio var Philips' DP70, og de nåede at vise film i 50 år, før den ene blev skrottet og den anden erstatte af digital fremvisningsteknologi i 2004. Imperial Bio er også den eneste tilbageværende road-show biograf fra 1960erne.

Efter premieren på Todd-AO i oktober 1958 havde følgende film premiere i 70mm:
South Pacific
The Miracle of Todd-AO (kortfilm)
Sleeping Beauty
Solomon and Sheba
Can Can
Porgy and Bess
Exodus
Spartacus
Ben Hur: A tale of the Christ
El Cid
West Side Story
 
 

MGM Camera 65 og Cinerama

 
Året efter i februar 1962 er der atter premiere på et nyt 70mm system, MGM's Camera 65 og storfilmen "Ben Hur" i Palladium på Vesterbrogade i København. Palladium var en stor biograf og helt uegnet til at vise brede 70mm billeder. Den var bygget til standard 35mm normalformat i 1938 og blev bygget om til 70mm i 1960 til de store billeder. MGM Camera 65 eller Ultra Panavision 70 var ikke et standard 70mm format som Todd-AO, Technirama og Super Panavision 70 idet det krævede særlig anamorfotiske Panavision projektionsobjektiver. Ultra Panavision 70 havde et meget bredt formatforhold på næsten 2,79:1 og det kunne Palladium ikke vise, og hvad gør man så? Biografen afmaskede simpelt hen blot filmen i maskinen, og snød dermed biografgængerne for hele billedets bredde. Per Hauberg i Malling købte maskinerne i 1974, og sammen med 70mm filmbanen lå de særlige maskeplader til "Ben Hur", der var væsentligt smallere end normalt.

Senere i 1962 kommer Cinerama endelig til Danmark - efter 10 års forsinkelse. Kun en enkelt biograf i Danmark kunne rumme dette store filmformat, og det var de kun 3 år gamle Kinopalæet på Gammel Kongevej i København. Biografen lukkede nogle måneder om sommeren i 1962, for at ombygge biografen til 3 operatørrum, og installere en kæmpe lærred, der var 29 meter bredt, og havde en krumning på 146 grader. Ligesom søstersystemet Cinemiracle, består Cinerama af 3 delbilleder, der hver vises af en Century 35mm maskine. En fjerde maskine blev opstillet til at afspille de 7 lydkanaler, der var indspillet på en 35mm film. Alle 4 maskiner var elektronisk låst sammen nårfilmen blev vist. 10 år efter verdenspremieren på Fred Waller's Cinerama kom systemet til Danmark. I modsætning til andre lande og storbyer, blev "This is Cinerama" imidlertid aldrig vist i Danmark. Kinopalæet viste 3-panal Cinerama i mere end et år, og så var det slut. Den sidste film var "Cinerama Holiday" i efteråret 1963. Kinopalæet gik tilbage til almindelige forestillinger.

I december 1963 havde den første Ultra Panavision 70mm film danmarkspremiere i Kinopalæet. Ligesom MGM Camera 65, var Ultra Panavision 70 et anamorfotisk format, der krævede særlige projektionsobjektiver. "Hopla vi Lever" var den første film, der bleve lanceret som 70mm Cinerama i Kinopalæet. Det fortaber sig i historien om hvorvidt 70mm kopien i Kinopalæet var korrigeret for det store buede Cineramalærred. Nogle Ultra Panavision 70 kopier var korrigert, så de ikke krævede særlige linser, men istedet brugte det buede lærred som korrektion. På kopien var den midterste del "flad", dvs. kopieret normalt. Jo længere ud imod kanten af filmkopien man betragtede, jo mere sammenpresset var billedet. Når dette billede derefter blev vist på et Cineramalærred, ville billedet blive "trukket" ud, så det teoretisk ville se normalt ud. Det afhang dog også af hvorfra man i biografen betragtede lærredet. Op igennem 1960erne var der en håndfuld 70mm film, der blev lanceret som Cinerama - hvilket de ikke var.

• It's a Mad, Mad, Mad, Mad World
• The Fall of the Roman Empire
• Circus World
• Cheyenne Autumn
• The Greatest Story Ever Told
• The Hallelujah Trail
• The Agony and the Ecstasy
• Michelangelo (kortfilm)
• The Great Race
• Shellarama (kortfilm)
• Battle of the Bulge
• Khartoum
• Grand Prix
• Custer of the West
• Krakatoa, East of Java
 
 

Sovscope 70 og MCS 70 Superpanorama

 
I løbet af 1963 havde den første Russiske Sovscope 70 film premiere i Atlantic biografen på Christianshavn i København. Sovscope 70 adskilte sig ikke meget fra Todd-AO, Super Technirama 70 eller Super Panavision 70. 5 perforationer pr. billede, 24 billeder i sekundet og 6 kanal magnetlyd. Der var således muligt uden videre at vise russiske 70mm film. Russerne producerede rigtigt mange 70mm film til hjemmemarkedet og de østeuropæiske lande. Heraf kom nogle af dem til Danmark. I mdsætning til amerikanske og europæiske film, der var kopieret på Eastman Kodak materialer, var de russiske film i "Sovcolor" eller "ORWO" color, og kopieret på østeuropæiske laboratorier. Farverne har vist sig at være mere holdbare end Eastman Kodak's materialer fra de vestlige laboratorier. Mange af de vestlige 70mm film er idag falmet, og der er ofte kun den røde farve tilbage. Den blå og den grønne farve er fordampet. De russiske film har stadig fine farver, omend de så i stedet er lidt fesne at se på.

Et af de 70mm filmformater, der ikke har været vist i Danmark, er det Vestyske MCS 70 Superpanorama, men et par af filmene har været vist i 35mm udgaver. MCS 70 var fuldstændigt kombatibelt med Todd-AO formatet, med 5 perforationer pr. billede, og 6-kanal magnetlyd.

MCS 70 blev financieret af den tyske importør af Catepillar entreprenørmaskiner, Hr. Rudolf Travnicek, der var gift med skuespillerinden Hannelore Bollmann Cantor. Han var interesseret i film og biografer, og engagerede nordmanden Jan Jacobsen til at designe et nyt 65mm kamera. Jan Jacobsen var et geni med kamera teknik, og fik hurtigt bygget de 2 første megert kompakte kameraer.

Den første film i formatet var en tysk pendant til "Windjammer", der havde titlen "Flying Clipper". Det var beretningen om et svensk skoleskib, der sejlede en tur rundt i Middelhavet i 1962. Filmen har nogle flotte scener med kadetterne, der besøget datidens byer og pyramiderne langs Middelhavets kyster.

Følgende MCS 70 film har været vist i 35mm udgaver

"Scheherazade" / "Flugten fra Bagdad" 2. december 1963
"The Black Tulipe" / "Den Sorte Tulipan" 1. februar 1965

"Flugten fra Bagdad" er meget interessant i den dansk sammenhæng, idet den danske skuespillerinde Anna Karina spiller hovedrollen som Sheherazade.
 
 

70mm Blow up og Dimension 150

 
At optage i de store formater var dyrere end i 35mm, og men flere producenter var interesseret i at udgive deres film i 70mm, fordi det gav lidt extra i kassen i biograferne, at filmene var "Præsenteret i 70mm". Panavision i Californien designede en særlig printeroptik, der kunne forstørre et 35mm negativ til 70mm. Laboratorierne, der fremstillede 70mm kopier, fik dette nye værktøj til deres rådighed og snart kunne filmproducenterne med stolthed kunne præsentere deres film i 70mm med seks-sporet stereofoniskmagnetlyd. Vel at mærke uden af de havde optaget filmen i det noget dyrere 65mm. De fleste fik hermed adgang til de største biograflærreder. Det betød også, at man langt henne i produktionen, kunne beslutte om filmen skulle have premiere i 70mm, og ikke "kun" i 35mm.

Panavision udviklede MicroPanatar linsen til laboratorierne, der lavede 70mm kopier. Med denne linse kunne laboratorier som deLuxe og Technicolor forstørre 35mm negativer til 70mm kopier - og dermed give filmproducenterne muligheden for at udgive filmene i 70mm, selv om de var optaget i 35mm. Disse såkaldte blow-up blev meget populære, og var inddirekte medvirkende til at de "rigtige" 70mm film (der var optaget på 65mm film) efterhånden forsvandt. Et af de første blow-up var "Taras Bulba" i 1963.

At "blæse filmen op" til 70mm blev meget populært op igennem 1960erne og et stort antal film blev også vist i Danmark. Den første film var Peter Glenville's "Becket", fotograferet i 35mm Panavision. "Becket" havde premiere i 3 Falke Bio i 1964 og senere fulgte en række "blow-ups"

• Becket, 3 Falke Bio, 21.08.1964
• Operation Crossbow, Imperial Bio, 23.08.1965
• The Great Race, Kinopalæet, 09.06.1966
• Doctor Zhivago, Rialto, 06.10.1966

Se hele listen af blow up her: 70mm Film i Danmark

Fælles for disse film var, at de alle var optaget i Panavision, eller CinemaScope om man vil, med et formatforhold på 2,35:1. Det passede nogenlunde til 70mm billedet's 2,21:1. En anelse af siderne blev skået af. Blow up var meget populære, og masser af biografer i Danmark fik installeret 70mm, da udbud af film var passende stort.

Den 3. marts 1967, havde et helt nyt storformat filmsystem premiere. Det var Dimension 150 med filmen "Bibelen...i begyndelsen". 3 Falke Bio fik installeret et helt nyt lærred til at vise den nye film på. Dimension 150, som navnet antyder, har en billedvinkel på 150 gader, hvilket er helt extremt bredt. 3 Falke Bio's Todd-AO lærrde blev rullet sammen, og det nye blev sat op foran det gamle lærred. Kun 1 film blev vist i Danmark i dette system, og det var "Bibelen". Efter at 3 Falke Bio havde vist filmen kom den rundt i den andre danske 70mm biografer, men det vides ikke om nye lærreder blev sat op andre steder. Jeg tror det ikke. Til at vise "D-150" skulle der også bruges særlige projektionsopjektiver. Det var nogle kæmpestore blå linser fra Bauch & Lomb i USA. Objektivet bestod groft sagt af et grundobjektiv med den brændevidde, der passede til biografen, og dertil en blå forsatslinse, der sikrede at billedet stod helt skarpt på hele buen. D-150 stammede fra en "virtual reality" køresimulator på University og California i starten af 1960erne. På et tidspunkt blev systemt "løftet", og købt af Todd-AO, der markedsførte systemet i biograferne.

Kun en enkelt film blev vist i Danmark i 70mm, og det var før nævnte "Bibelen". Den eneste anden film der blev optaget i Dimension 150 var "Patton", der havde premiere i Imperial Bio i 35mm med 4-spors magnetlyd. "Patton" havde først 70mm premiere i Dimension 150 i 2008 ved den første 70mm festival i Danmark. Der var iøvrigt ingen forskel på 70mm kopien af "Patton" og nogen af de andre 70mm kopier.
 
 
En anden kuriøsitet der havde premiere i slutningen af 1960erne var 70mm blow ups, der var lavet fra "flade" 35mm film. Dvs, film, der var optaget i 1,85:1, og derefter blæst op til bredfilm. Hidtil var det kun anamorfiske film, som laboratorierne havde blæst op, men filmselskaberne havde fået blod på tanden, og blæster næsten alting op til 70mm. Nogle eksempler på det var

• The Dirty Dozen, 3 Falke Bio, 20.11.1967
• Gone With The Wind
• The Great Caruso
• That's Entertainment


3 Falke bio var igen på forkant med udviklingen og kunne i 1967 præsentere "Det Beskidte Dusin" i 70mm og 6-sporet stereofonisk magnetlyd. "Det Beskidte Dusin" blev en kæmpe success, og blev vist talrige gange i mange år fremover. "Dusinet" var optaget i 1,85:1 formatet, men tilpasset hele 70mm billedets arel på 22 x 48 mm. Det betød, at noget af top og bund af det originale billede blev skåret af. "Borte Med Blæsten" var en meget kontroversiel forstørrelse til 70mm, idet man forstørrede det oprindelige billede, der var optaget i 4:3, til 2,21:1. Alle scenerne i filmen skulle "rekomponeres" på ny af MGM laboratorierne.

Publikum var ligeglade med de manglende billedeinformation og strømmede til biograferne for at se filmene i 70mm. Blow-up blev også begynbdelsen til ende på 70mm, idet flere film kunne vises i 70mm, og producenterne så deres snit til at spare på kameraudstyret, npr de nu alligevel kunne få filmene kopieret i 70mm.
 
 

DEFA 70, Sensurround og Cinema 180

 
Østtyskland DDR, udviklede deres eget 70mm system som de kaldte for DEFA 70. I bund og grund en videreudviklign af det russiske Sovscope 70, med en 70mm bred negativstrimmel i kameraet og en 70mm strimmel i biograferne. Ingen DEFA 70 film har været vist i 70mm i Danmark, men mindst en af filmene, "Du Bist Min" har været vist i Kino Kosmos i København.

I 1974 præsenterede 3 Falke bio atter en Danmarkspremiere af et nyt lydsystem der hedder Sensurround. Premieren var på "Jordskælv", og Sensurroudn var en helt særlig lydside, hvor publikum kunne mærke rysterlserne under et jordskælv. Filmen og lydsystemet var en stor success og 70mm kopien og de store højttalere turnerede rundt de danske biografer. De første engagementer med Sensurround var i 70mm, men de efterfølgende film blev alle vist i 35mm med Sensurround.

En anden af 1970ernes 70mm kuriositeter var Pik-A-Movie, en slags hjemmebiograf til hotelbrug. En kassette med en 70mm bred filmstrimmel indeholdt en helt film. På strimmelen var der kopieres baner af filmbilleder i noget der lignede 8mm filmformat. Kasetten skulle lægges i en speciel gengiver, som kunne projicere filmen på et lille lærred. Filmen kørte så frem og tilbage i denne kasette indtil filmen var færdig. Efter sigende blev systemet brugt på flere Københavnske hoteller i løbet af 1970erne. Mindst 1 film er ist i dette system, og det var "Joe" med

På Dyrehavsbakken og i Tivoli i København åbnede der I slutningen af 1970erne, eller måske i starten af 1980erne, 2 70mm biografer med store domelærreder. Begge biografer var udstyret med henholdsvis en Prevost 70 og en Cinemeccanica 8 maskine. Begge maskiner havde et objektiv med en meget kort brændevidde, der passede til det store domelærred. Det var filmsystemet Cinema 180 som begge forlystelsesparker havde fået installeret. Forlystelsen bestod i, at publikum, der stod op, så nogle ca 10 minutter lange 70mm kortfilm, der var sat sammen af scener med flyvemaskiner, hurtige racerbiler, der kørte ned af smalle bjergveje og lignende. Alle filmene var optaget med super korte brændevidder og illusionen var perfekt. Når man stod inde i biografen havde man virkelig fornemmelesen af at være det selv. Det var ganske fornøjeligt at opleve.

annoncer - facade

Den sidste 70mm film fra Hollywood i 1970erne var "Nærkontakt af Tredie Grad" fra 1978. I USA og andre vestlige lande fik flere og flere film premiere i 70mm for at udnytte den meget bedre magnet på 70mm kopierne. Dolby Laboratorierne havde udviklet deres CP100 (Cinema Processor) til at håndtere det store 6-kanals lydsystem, Dynnamikområdet var udvidet, og signal/støjfroholdet var forbedret betydeligt. Desværre gik hele den udvikling Danmark forbi. Ikke før den restaurede udgave af "Lawrence af Arabien" i Super Panavision 70 havde premiere i 1989 i Imperial Bio, kom den første CP200 Dolby Processor til landet.

Dolby Stereo - Lawrence - 1990
Dolby – blow-up god lyd
Dolby udnytter de to tomme kanaler
 
 

Tekstning og Priser

 
Titra

Tekstning af 7 spoler film:

Behandling 1450 bf/spole = bf 10.150,-
700 undertekster af 62 bf = bf 43.400,-
Korrekturlæsning af 700 undertekster af 12 bf 
= bf 8.400.-
Ialt = bf 61.950,-

som svarer til dkr 11.522,70/spole

Kliche - nu lasertekster

Priser


Pris for 70mm kopi i 1981 var 14.000 Dollars (35mm kostede 1.000 dollars). Ekstraomkostninger ved fotografering i 65mm er ca 200.000 dollars.

Gennemsnits 70mm kopi på 2 timer koster 11.000 Pund. = 124.993,- (kurs 11.3630).

Technicolor:

70mm film pris 1 fod film koster 0.8148 pund = 9,2 dkr.
1 meter film koster 30,38 dkr 
 
 
   

IMAX Dome og 70mm Dolby Stereo

 
Den største 70mm nyhed i 1980erne var åbningen af Tycho Brahe Planetarium i København i 1989. IMAX's Domesystem "Omnimax" blev installeret, og Danmark kom hermed på verdenskortet med den hidtil mest anvancerede 70mm teknologi. Den første film var "The Dream is Alive" og kortfilmen "Sacred Site". De var meget populære og blev vist i flere år.

Rolling Loop

Digitallyd på film - 70mm Dør

LaserDisc/DVD

Små biografer
Få små film

70mm Film For Renaissance
Mange kopier
Nye film i 70mm
Farvel til 70mm
 
 

Panavision Super 70, Motion Master og Showscan

 
Panavision Super 70 - Imperial 1992



Motion Master på Københavns Rådhusplads

Showscan i Græsted

DTS 70mm - Imperial 1998- ”Titanic”

ARRI 765:s
• The International 2008
• Shutter Island 2010
 
 

70mm Film Festival

 
Wide Screen Weekend / Festival
Reneseance for gl. Film

4K - Biffen - Samsara 2013 - Den digitale Nutid
 
 
  ,
   

The Master & Samsara

 
Imperial Bio, Biffen - 85% fotograferet i 65mm

2 forestillinger i Imperial Bio + 14 dage i Biffen med 1 forestilling pr. dag + digital

Samsara - Digital 4K Dox Bio, sidder tæt på, SKAL være 4K, ellers pixels

 
 

70MM Open Air

 
Baraka DGI Byen + Odense

Out of Africa - Rungsted

Hamlet - Kronborg
 
 

 
 

Fordel og Ulemper ved 70MM

 
Hvad er det der gør, at 70mm film er noget helt særligt i forhold til almindelig 35mm film, og hvorfor er det en bedre oplevelse at se en film i 70mm? Som udgangspunkt er et enkelt 70mm billede er ca 3 gange større end et CinemaScope billede på en 35mm film. Der er simpelt hen meget mere negativ at optage filmen på. "Bigger is better". 70mm billedet skal derfor ikke forstørres så meget som en 35mm film. Det betyder, at billedet på lærredet bliver skarpere, kontrast og farvemætningen er bedre. En 70mm film er UTROLIG skarp takket være det større billede! Fordi 70mm film er større, kommer der meget mere lys ud af kinomaskinen og dermed på lærredet. Tilskueren oplever derfor en 70mm film som om den næsten er 3-dimensional, fordi det store billede indeholder MEGET billedinformation. Det er som at være der selv. På grund af det store billede på filmstrimmelen, og den derfor mindre forstørrelse, er støv og ridser også mindre synlige på lærredet. Og når disse to handlingsforstyrrende elementer minimeres, opleves filmen meget mere intenst. 70mm materialet er endvidere meget robust, og kopierne holder længere. Fordi 70mm materialet er meget stærkt, står billedet også "bumstille" på lærredet. Selv de bedste 35mm kopier står ofte uroligt. Læg mærke til hvor uroligt underteksterne på 35mm film kan stå. Denne urolighed registrerer hjernen lynhurtigt, og tolker 35mm film som "film" og ikke som "virkelighed". Da 70mm står helt stille, virker handlingen meget mere intensivt og realistisk (hvad det så end er i filmens univers). Alt i alt er teknikken mere fjern, og man oplever enhver historie meget mere voldsom i 70mm. Publikum får med andre ord et meget større udbytte af en 70mm film.
 
 
Ulemper?
70mm kopier er meget dyre i forhold til 35mm. Dels er materialet større, så det koster mere hos Eastman Kodak. Men 70mm kopierne skulle "i gamle dage" også forsynes med magnetlyd. Indspilningen af lydsporet foregik i real-time, dvs i samme hastighed som filmen vises. 35mm film kopieres på Bell & Howell maskiner der der kører meget hurtigt - og tid er jo penge. Kopierne vejer meget mere end 35mm film, så de er også dyrere at transportere. Endeligt skal de også have danske undertekster, og det kunne kun gøres i Bruxelles hos firmaet Titra. Alt ialt, mange faktorer, der gør en 70mm kopi dyrere end end tilsvarende 35mm kopi. Filmoperatørene kæmpede, svedte og bandede over de store og tunge filmspoler og kaldte 70mm film for mange forskellige ting, bl.a. "Bredfilm", "Seletøj", "Tagpap" og "Knold og Tot". 70mm film er et meget tungt medie, og derfor ikke er noget for svage filmoperatører!
 
 

70MM Afslutning

 
Publikum VIL Bare Have Film. Publikum udsættes hver dag for en massiv billedmæssig påvirkning. Af en vifte af muligheder, er Biografen i dag kun én mulighed blandt mange for at se film. Til gengæld har biografen den fordel, at den har længst erfaring i formidling af levende billeder. Folk vil gerne se film. Publikum vil have show. De vil imponeres. De vil have fortæpper og behagelige gulvtæpper. De vil have et lærred med "imponatoreffekt", lyden skal være høj og uforvrænget og det skal klinge godt. Billederne skal være skarpe, formatet skal være rigtigt. Og lærredet skal naturligvis fylde hele endevæggen og være stort og buet. Sæderne skal være tilpas bløde. Publikum er blevet krævende. Mere krævende end biografejerne overhovedet kan forestille sig.

Det bedste biograferne kunne servere igenne, mange mange år var: 70mm film med knivskarpe billeder og en veldefineret flerspors digitallyd. Med andre ord, det skal være mange gange bedre en det der kan præsenteres derhjemme på TV før folk kommer i biografen. En film i 70mm version kan være en særdeles intens oplevelse.

 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 25 august 2014 22:34:28