|
Søg & Indhold |
|
Send Kommentarer til redaktøren |
|
|
|
|
Biografmuseet's 70mm Saga | Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 12.07.2010 |
 "Close
Enclounters of the Third Kind". Columbia Pictures 1977.Min tilgang til 70mm film startede i marts 1978 da jeg så "Close Encounters of the Third Kind" i 3 Falke bio på Frederiksberg. "Nærkontakt" og 3 Falke bio, med det store brede buede lærred på 17-18 meter gjorde et suudsletteligt indtryk på mig. I en alder af 15 år var en kæmpe oplevelse at sidde helt ude på kanten af sædet i spænding, og nyde de store billeder. Jeg fandt senere ud af, at jeg havde oplevet denne forestilling i "70mm med 6-sporet stereofonisk magnetlyd" - som det så smukt hed den gang. Det var dog fantastisk! Herefter var jeg "solgt" til de store skarpe billeder, de mættede farver og 6-kanal magnetlyd. Alt det andet 35mm småtteri blegnede fuldstændigt - der var ingen sammenligning. Jeg var blevet omvendt. I samme periode så jeg også "Battle of the Bulge", "2001: A Space Odyssey", "Doctor Zhivago" og "Kelly's Heroes" som fine 70mm repriser i Københavns biografer. Imidlertid var det næsten sidste udkald for at se 70mm film i København. Mange af de store biografer lukkede med stor hastighed - mange var gamle og utidsvarende. Samtidigt boomede de små nye biografer med elendig lyd og billede. Filmselskaberne havde stadig store lagre af 70mm filmkopier på Filmlageret i København, og det kostede penge af have dem stående. Resultatet var at næsten alle de store film blev hugget op og smidt i Vestforbrænding. Nogle kopier endte på Filmmuseet i Bagsværd, men det var hovedsageligt de russiske film fra Dan-Ina film. |
Læs
mere her: Danske 70mm biografer i kronologisk rækkefølge Biografmuseet 70mm.dk Biograf- og filmkronologi Biografmuseet 70mm.dk Filmregister Premiereliste 70mm film i Denmark Biografmuseets forord 70mm Film i Danmark Internet link: |
Det ER størrelsen der gør det! | |
 Hvad
er det der gør, at 70mm film er noget helt særligt i forhold til
almindelig 35mm film, og hvorfor er det en bedre oplevelse at se en film
i 70mm?Som udgangspunkt er et enkelt 70mm billede er ca 3 gange større end et CinemaScope billede på en 35mm film. Der er simpelt hen meget mere negativ at optage filmen på. "Bigger is better". 70mm billedet skal derfor ikke forstørres så meget som en 35mm film. Det betyder, at billedet på lærredet bliver skarpere, kontrast og farvemætningen er bedre. En 70mm film er UTROLIG skarp takket være det større billede! Fordi 70mm film er større, kommer der meget mere lys ud af kinomaskinen og dermed på lærredet. Tilskueren oplever derfor en 70mm film som om den næsten er 3-dimensional, fordi det store billede indeholder MEGET billedinformation. Det er som at være der selv. På grund af det store billede på filmstrimmelen, og den derfor mindre forstørrelse, er støv og ridser også mindre synlige på lærredet. Og når disse to handlingsforstyrrende elementer minimeres, opleves filmen meget mere intenst. 70mm materialet er endvidere meget robust, og kopierne holder længere.  Fordi 70mm materialet er meget stærkt, står billedet også "bumstille"
på lærredet. Selv de bedste 35mm kopier står ofte uroligt. Læg mærke
til hvor uroligt underteksterne på 35mm film kan stå. Denne urolighed
registrerer hjernen lynhurtigt, og tolker 35mm film som
"film" og ikke som "virkelighed". Da 70mm står helt
stille, virker handlingen meget mere intensivt og realistisk (hvad det så
end er i filmens univers).Alt i alt er teknikken mere fjern, og man oplever enhver historie meget mere voldsom i 70mm. Publikum får med andre ord et meget større udbytte af en 70mm film. |
|
Ulemper? |
|
|
70mm kopier er meget dyre i forhold til
35mm. Dels er materialet større, så det koster mere hos Eastman Kodak.
Men 70mm kopierne skulle "i gamle dage" også forsynes med magnetlyd.
Indspilningen af lydsporet foregik i real-time, dvs i samme hastighed
som filmen vises. 35mm film kopieres på Bell & Howell maskiner der der
kører meget hurtigt - og tid er jo penge. Kopierne vejer meget mere end 35mm film, så de er også dyrere at transportere. Endeligt skal de også have danske undertekster, og det kunne kun gøres i Bruxelles hos firmaet Titra. Alt ialt, mange faktorer, der gør en 70mm kopi dyrere end end tilsvarende 35mm kopi. Filmoperatørene kæmpede, svedte og bandede over de store og tunge filmspoler og kaldte 70mm film for mange forskellige ting, bl.a. "Bredfilm", "Seletøj", "Tagpap" og "Knold og Tot". 70mm film er et meget tungt medie, og derfor ikke er noget for svage filmoperatører! |
|
Måtte vide mere |
|
|
70mm er noget ganske særligt,
og bare meget bedre end alt andet jeg hidtil havde set i byens
biografer. Jeg måtte simpelt hen vide mere om 70mm. Hvilke film
var i 70mm? Hvornår havde de premiere? Hvilke biografer havde vist 70mm
film osv osv. Der eksisterede nogen samlede opslagsværker om 70mm
film i Danmark hvor jeg kunne få svar på disse ting. Der var derfor ikke andet at gøre, end at skrive noget selv. Sådan var det bare. Grebet af ungdommelig entusiasme gik jeg straks igang med at samle information i gamle aviser og bøger. Min oprindelige ide gik ud på at lave en bog med samtlige cast og credits fra de film, der har været vist i 70mm i Danmark. En simpel ide, som senere udviklede sig betragtligt... Jeg opdagede hurtigt, at historien bag Todd-AO, Cinerama og alle de andre storfilmsformater var fantastisk spændende, for det var jo MEGET mere end blot et logo på filmplakaten. Bag udviklingen af de store filmformater var en farverig historie om politik, mennesker og teknik. | |
 Gradvist besluttede jeg derfor at nedtone det
"ultimative
værk" om 70mm filmene, og i stedet kombinere det med at lægge hovedvægten af historien om "70mm i Danmark" på at beskrive de 3 store Københavnske 70mm film biografer, som
jo var "mine" biografer, da jeg var
teenager i Hovedstaden i 1970erne:3 Falke Bio (1958-82) Kinopalæet (1959-81) og Imperial Bio (1961 - ) Ideen og interessen udviklede sig løbende i de følgende år. Til brug for historien har jeg opstillet række data, der understøtter det faktuelle: Danmarks 70mm og Storformat Biografer I hvilken rækkefølge åbnede 70mm Biograferne i Danmark? Dansk premiere i 70mm: 1958 - 2009 70mm Film i Danmark Oversigt over 70mm kinomaskiner Biografmuseet.dk's filmregister Enkelt, og lige til at gå til. Filmregisteret indeholder iøvrigt flere filmtitler, end den etablerede Danske litteratur har registreret. Der er sågar mange film, der ikke er registreret nogle steder før nu. Sideløbende hermed begyndte jeg også at samle oplysninger ind om alle de andre storformat film filmsystemer, der har været vist i Danmark: Cinerama i Kinopalæet, "Windjammer" i Cinemiracle, Pik-A-Movie på hotellerne, Cinema 180 på Bakken og i Tivoli, IMAX Dome i Planetariet, Motion Master på Københavns Rådhusplads og ikke mindst det hurtigeste af dem alle Showscan i Græsted. | |
Historien gror... |
|
|
Det blev mere og mere spændende og en fantastisk altopslugende
hobby, der bl.a. afstedkom at jeg meldte mig selv ud af
gymnasiet i 2.g og blev filmoperatør Nordisk Films Biografer i
stedet for. Det var meget bedre - men måske ikke så smart på
lang sigt! I professionel sammenhæng rendte jeg flere år filmselskaberne i København på dørene og hentede plakater, annoncer og billeder til de aktuelle film vi viste. I ny og næ blev der osse tid til at samle ind til samlingen af 70mm filmmateriale. De har alle været meget venlige og ikke mindst overbærende, for den generelle holdning var, at "70mm! Det er der da ikke nogen, der lægger mærke til." Enhver ved jo, at dette jo overhovedet ikke er tilfældet. Bogprojektet blev ved med at gro, til det også inkluderede beskrivelser af ALLE danske biografer med 70mm film på repertoiret igennem tiderne. Ambitiøst og underholdende. Desværre blev det aldrig rigtigt til mere end nogle 70mm foldere jeg "udgav" til dem der gad læse dem. En skønne dag sagde min kæreste - der efterfølgende oven i købet giftede sig med mig (og dermed blev medejer af en ikke ubetydelig samling papir), at jeg burde skrive det hele ind på en PC. Det begyndte jeg på i 1989, og siden er det gået slag i slag. Bogen har derfor været undervejs siden midt i 1980erne og "udkommer" nu løbende i denne web-udgave. De fleste af historierne er skrevet for mere end 20 år siden - men de opdateres en gang imellem. Det er jo det smukke ved nettet - at man kan opdatere efter behov. |
|
Hele historien med et museklik | |
|
Jeg har forsøgt at kradse lidt i overfladen af en relativt
ubeskrevet 50 årig periode i dansk biografhistorie. Det er en almen populær-historisk ikke-videnskabelig fremstilling af mere end 100
års udvikling inden for brede billeder. Historien er hverken
universitets- eller professoragtigt - men derimod gennemsyret af
almindelig "nørdet" entusiasme (som nogen ynder at
kalde denne interesse) for et filmformat, der er helt uden
sidestykke. Hvis du som læseren kan lide at se gamle filmannoncer og læse om
biografer og storfilm, så er mine intentioner opnået. Sit back and enjoy the greatest show in Todd-AO. |
|
En Lille Widescreen Forhistorie
| |
 Model
af Showscan's High-Impact biograf fra starten af 1980erne.Publikum udsættes hver dag for en massiv billedmæssig påvirkning. Af en vifte af muligheder, er Biografen i dag kun én mulighed blandt mange for at se film. Til gengæld har biografen den fordel, at den har længst erfaring i formidling af levende billeder. Folk vil gerne se film. Publikum vil have show. De vil imponeres. De vil have fortæpper og tykke gulvtæpper. De vil have et lærred med "imponatoreffekt", lyden skal være høj og uforvrænget og det skal klinge godt. Billederne skal være skarpe, formatet skal være rigtigt. Og lærredet skal naturligvis være stort og buet. Sæderne skal være tilpas bløde. Publikum er blevet krævende. Mere krævende end biografejerne overhovedet kan forestille sig. Det bedste biograferne kan servere er: 70mm film med knivskarpe billeder og en veldefineret flerspors digitallyd. Med andre ord, det skal være mange gange bedre en det der kan præsenteres derhjemme på TV før folk kommer i biografen. En film i 70mm version kan være en særdeles intens oplevelse. Men hvad ligger der i grunden før 70mm og store brede billeder? |
|
Historien om 70mm, brede billeder og lærreder - kort fortalt |
|
|
Lige siden hulemaleriernes tid, har mennesket forsøgt at
beskrive deres hverdag i form af billeder. Udviklingen gik slag i slag,
og i maj måned 1895, bliver den første film vist for et publikum på Broadway
i New York. Filmformatet var en 70mm bred film der var optaget på
taget af Madison Square garden tidligere samme måned. Imidlertid var det
ikke 70mm film der blev anvendt, da filmmediet havde premiere i
Europa samme vinter. Det var en 35mm bred filmstrimmel. Formatet var
nærmest 4-kantet og var ikke bredt på nogen måde. Næsten 4 årtier senere eksperimenterer flere af de amerikanske filmstudier med større billeder og formater. Det foregik i slutningen af 1920erne og lige i starten af 1930erne. Flotte navne som Realife, Vitascope, Grandeur, Natural Vision leverede alle flotte billeder i sort hvid, men kun få film blev lavet i de store formater. Biograferne have lige investeret i lyd, og depressionen i USA gjorde samtidigt, at de store formater ikke blev en success. Omtrent 10 år senere, i starten af 2. Verdenskrig, anvender det amerikanske forsvar Waller's Flexible Gunnery Trainer. Det var Fred Waller's maskine til træning af maskingeværskytter på de store flyvemaskiner. Skytterne øvede sig i at skyde og oplevede en virtuel virkelighed, "som at være der selv". Gunnery Traineren var baseret på Wallers Vitarama system, med 11 synkront kørende 16mm maskiner. Efter krigen simplifiserede Waller sin Gunnery Trainer, og døbte systemet "Cinerama". Tre 35mm kameraer og tre 35mm maskiner optog og viste filem på et 146 grader bredt lærred. Den første film var "This is Cinerama", og den havde premiere i 1952. Det blev en storslået success, og alle filmselskaberne, der hidtil havde sagt pænt "Nej Tak" til Cinerama, ville nu have noget der lignede. 20th Century Fox kom først på banen med at købe franskmanden Henri Cretien's Anamorphotiske linse. De omdøbte den til CinemaScope, og omlagde alle deres produktioner til det nye 35mm format med meget brede billeder. Den første CinemaScope film "The Robe" havde premiere i 1953. Den store forskel på CinemaScope og Cinerama var Cinerama's store negativareal og den brede optage vinkel. CinemaScope anvendte almindelig 35mm film og almindelige objektiver med den nye linse foran, og det gav slet ikke den samme fornemmelse at være med i filmen. CinemaScope var kornet og uskarpt men filmselskaberne og publikum var ligeglade, og tog CinemaScope til sig som "poor mans Cinerama". Paramount Pictures gik deres egne veje og udviklede et stor-formatsystem de kaldte for "VistaVision - Motion Picture High Fidelity". VistaVision anvendte almindelig 35mm film, men det kørte på tværs i kameraet og negativarealet var dobbelt så stort som almindelig 35mm film. Fordelen var det store negativ, og at systemet kunne fremkaldes og kopieres i almindelige Bell & Howell printere. Den første film var "White Christmas" i 1954. 1950erne var et sandt eldorado for filmformater, der dukkede op nærmest måned efter måned. Det mest berømte 70mm system var Todd-AO, der havde premiere i 1955 med filmen "Oklahoma!". Todd-AO anvendte 65mm film i kameret og nogle fine linser med en stor billedvinkel. Det var et meget smukt system, som virkelig slog 70mm fast som det store populære filmformat de næste mange år.  20th Century Fox måtte sande, at deres CinemaScope film ikke havde den
visuelle gennemslagskraft som Cinerama og Todd-AO havde. Negativet var
simpelt hen for småt, når filmene skulle vises på de store lærreder. Fox
udviklede CinemaScope 55 med et negativ der var 4 gange større end standard
CinemaScope. Kun 2 film blev produceret i dette system "The King and I"
(1956) og "Carousel" (1956) inden Fox købte aktiemajoriteten i
Todd-AO og herefter producerede deres storfilm i dette system. Et lille firma med navnet Panavision solgte prismeanamorphoter til biograferne, så de kunne vise alle de nye Scope film, der kom i disse år. WarnerScope, AgaScope, FranceScope, SuperScope og mange andre. Hurtigt skabte Panavison sig et navn inden for 65mm film, da MGM ønskede at udvikle et 65mm system i lighed med Todd-AO systemet, men med en anamorphotisk faktor på 25%. Mitchell Cameras stod for kameraet, og Panavision udviklede obtikken til det nye system, der blev døbt MGM Camera 65. Systemet blev primært udviklet for at udnytte det store negativ til at fremstille bedre 35mm kopier, og den første film "Det Gyldne Træ" blev også kun vist i 35mm ved premieren in 1957. Den følgende film "Ben Hur", blev udgivet i 70mm i 1959 og blev en verdenssuccess. Panavision overtog kamera og linser da MGM lukkede deres kamerafadeling, og omdøbte systemet til Ultra Panavision 70. Cinerama havde fuld fart på og producerede fem meget populære film i løbet af 1950erne. Louis de Rochemont, der producerede "Cinerama Holiday", den 2. Cinerama film, ville gerne lave en ny film i Cinerama, men det kunne ikke lade sig gøre, da der ikke var nok ledige kameraer. I stedet udviklede National Theatres sammen med Smith-Dietrich Corporation en lignende process de kaldte CineMiracle. Kun en enkelt film - "Windjammer" - havde premiere i denne process i 1958. Technicolor klonede VistaVision systemet ved at forsyne kameraet med en Delrama prismeanamorphot foran linsen. Technicolor kaldte deres system for Technirama og den første demonstrationsfilm "The Curtain Rises On Technirama" så dagens lys i 1956. Det anamorphotiske nagativ med en kompressionsfaktor på 1,5x kunne uden videre bruges til at fremstille almindelige 35mm kopier i CinemaScopeformatet - oven i købet i Technicolor's farvekvalitet. Ligesom Techniramas store negativ kunne nedkopieres til standard 35mm, kunne det også opkopieres til 70mm kopier. Den første Super Technirama 70 film i denne process var "Sleeping Beauty" i 1959. Takket være Todd-AO og ikke mindst "Jorden Rund i 80 Dage"'s mega-success i 1956-58, var 70mm det mest populære system på den tid, og Panavision var ikke længe om at udvikle en lignende process. De erstattede deres anamorphotiske Ultra Panavision 70 linser med ganske almindelige linser, og kaldte det for Super Panavision 70. Den første film i det format var "The Big Fisherman" fra 1959. Panavision udviklede MicroPanatar linsen til laboratorierne, der lavede 70mm kopier. Med denne linse kunne laboratorier som deLuxe og Technicolor forstørre 35mm negativer til 70mm kopier - og dermed give filmproducenterne muligheden for at udgive filmene i 70mm, selv om de var optaget i 35mm. Disse såkaldte blow-up blev meget populære, og var inddirekte medvirkende til at de "rigtige" 70mm film (der var optaget på 65mm film) efterhånden forsvandt. Et af de første blow-up var "Taras Bulba" i 1963. |
|
|
3D film |
Priser Pris for 70mm kopi i 1981 var 14.000 Dollars (35mm kostede 1.000 dollars). Ekstraomkostninger ved fotografering i 65mm er ca 200.000 dollars. Gennemsnits 70mm kopi på 2 timer koster 11.000 Pund. = 124.993,- (kurs 11.3630). Technicolor: 70mm film pris 1 fod film koster 0.8148 pund = 9,2 dkr. 1 meter film koster 30,38 dkr Titra: Tekstning af 7 spoler film: Behandling 1450 bf/spole = bf 10.150,- 700 undertekster af 62 bf = bf 43.400,- Korrekturlæsning af 700 undertekster af 12 bf = bf 8.400.- Ialt = bf 61.950,- som svarer til dkr 11.522,70/spole Kliche - nu lasertekster |
Credits |
|
 Meget energi er naturligvis brugt på at gøre oplysningerne så korrekte
som muligt. Selv under disse omstændigheder kan det ikke undgås, at der
vil forekomme fejl og mangler. Hvis nogen skulle ligge inde med rettelser
og i særdeleshed tilføjelser til bogen, er jeg meget interesseret i at
modtage disse.Jeg vil gerne sige pænt tak til alle, der har hjulpet bogen på vej med små og store historier. Blandt mange... Direktør Alfred August Andersen (3 Falke bio), Stefan August Kroon Andersen, Filmoperatør Niels E Andersen (Kinopalæet), Svend Aage Bech (3 Falke bio), Michael Brokow, Filmoperatør Jørgen Carlsen (Kino, Hjallerup), Claus Christensen (DSB), Filmoperatør Henrik Christensen (Tycho Brahe Planetarium), Henrik Falke (Codanhus), Jørgen Frederiksen (Dansk Biograf Teknik), Bengt Glöet (DSB), Ole Hagens Tegnestue, Per Hauberg (Bio, Malling), Henrik (Bror), Kinotekniker Ernst Jacobsen, Filmoperatør Otto Lind (Imperial bio), Michael Berg Larsen (Humle Bio), Filmoperatør Alan Lyman (Palads Teatret), Vera Lysholdt (Kinoteatret, Grindsted), Lars Abel (Dansk Kinematograf A/S), Filmoperatør Jan Niebuhr (Palladium), Daugaard Dybdal Nielsen (Lido, Vejle), Kontrollør Freddy Nielsen (Imperial bio), Filmfotograf Orla Nielsen (Biffen, Aalborg), Lagerchef Ole Olsen (United International Pictures), Filmoperatør Ole S Olsen (Filmmuseet), Filmoperatør René Pfaff (Imperial bio), Anders Petersen (chauffør), Postbud Ole Taudal Poulsen, Jørgen Rasmussen (Hansen, Carlsen og Frølund), Frederik Sundram (Nordisk Film), Jørgen Søndergaard (Dansk Kinematograf A/S), Rene Sørensen (Tycho Brahe Planetarium), Aalborg Hallen, Universitetsbibliotekets avislæsesal i København, Tim Voldsted (Filmmuseet), Filmoperatør Stig Mejsen Westergaard (Dagmar) og Direktør Anne Grethe Wezehlenburg (United International Pictures). -, og ikke mindst min hustru Charlotte for at få sparket mig i gang engang i 1989 |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret lørdag, 10 juli 2010 23:41:59 |
|