|
Søg & Indhold |
|
Send Kommentarer til redaktøren |
|
|
|
|
Biografmuseet's Forord | Tilbage til forsiden |
| Tekst: Thomas Hauerslev | Dato: 16 December 2006 |
 Le Grand Café, Paris. Foto: Thomas HauerslevDet er normalt accepteret, at verdens første biograf åbnede i "Grand Café" på 4, Boulevard des Capucines i Paris. Den første forestilling foregik den 28. december 1895 og var en stor sensation, selv om Brødrene Lumiere ikke tillagde deres opfindelse af "film" nogen særlig betydning. Imidlertid er det også beskrevet, at "BIOGRAFEN" og dermed offentlig filmforevisning foregik i New York (USA) allerede den 20. maj 1895 på adressen 135 Broadway. Hvad der er mere interessandt, er det faktum, at verdenspremieren blev vist på på 70mm film. | Læs mere her: Den biografhistoriske kalender Biografmuseets indholdsfortegnelse Internetressourcer Opdateringer Ris og Ros 70mm Film i Danmark De store lærreder i Danmark Lukkede Københavnerbiografer |
 Levende billeder dukkede op i Danmark for mere end 100 år siden. Nogle få initiativrige mennesker havde hørt om nyheden fra Grand Café i Paris. De satsede deres penge på noget teknisk udstyr, som de dårligt kunne betjene. I små lokaler blev der vist særdeles brandfarlige nitrat film med kalklys som lyskilde, da man endnu ikke havde elektricitet. | Internet link: |
 Andre entreprenører levede af at turnere rundt i kongeriget med et "filmsapparat". De optrådte i cirkus og varieteer med "film" som det store finalenummer.Kunstmaleren Wilhelm Pacht var den første, der viste "levende billeder". Det foregik på Halmtorvet, det nuværende Rådhuspladsen, i København allerede den 7. juni 1896. Det var kun 5 måneder og 10 dage efter Grand Cafe åbnede i Paris. 28. december 1895. | |
Danmarks første permanente biograf | |
 Hvor Kosmorama engang lå - i Østergade i København. Thomas HauerslevDen 17. september 1904, 9 år efter Brødrene Lumiere's premere i Grand Cafe, åbnede Constantin Philipsen den første permanente biograf i Danmark - "Kosmorama" på Østergade 26 i det centrale København. Kosmorama markerede starten på historien om biografer i Danmark. Siden da er det gået stærkt og utallige biografer har bredt sig over hele kongeriget. I de følgende år bredte Kosmorama, Biorama, Fotorama, Bio, Kino og hundredevis and andre biografer sig ud over det ganske land. Enhver by skulle snart få sin egen biograf. Uden for Kosmorama stod der en schweizer der havde til opgave at lokke folk ind i biografen for at se de "Levende billeder". Dengang var film var ikke noget man tillagde større betydning og mange muligheder er gennem tiden blevet afprøvet for at lokke publikum i biografen. | |
| Der har været en mangfoldighed af biografer i Danmark. Fra den første stumfilmsbiograf med klaverledsagelse, til de helt store luksuøse biografer i 1960erne med 70mm, store buede lærreder og 6-kanal stereo. Der har været store biografpaladser med 3000 siddepladser og helt små intimbiografer med mindre end 50 pladser. Den lokale kro har lagt lokale til den lille interimistiske rejsebiograf og det lokale hotel's selskabslokale har gentagende gange dannet grundlag for fremvisning af levende billeder  Udviklingen gik stærkt for at tilfredsstille publikum's interesse og tørst for at se film. Biograferne blev større og større, teknikken blev konstant forbedret, og der kom snart farver og lyd på filmen. Træbænkene er for længst udskiftet med konfortable lænestole. Idag er det ikke usædvanligt, at der er flere biografer under samme tag, og at lokalerne også bruges til mange andre formål. | |
| Efter anden verdenskrig, fik publikum igen flere penge til forbrug. Især i USA kunne det mærkes på tilstrømningen til biograferne. Som en direkte følge af de flere penge og TV's fremkomst i starten af halvtresserne, flyttede publikum med deres nye biler til de nybyggede forstæder i USA. Da alle biograferne typisk lå i centrum af byerne, var det et hårdt slag for biografdriften, da kundeunderlaget forsvandt, men det var samtidig starten til drive-in biografens fødsel. Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget. | |
 I denne periode blev der udviklet og eksperimeneret med et utal af nye filmsystemer og gimmics, der alle havde det foremål, at lokke publikum tilbage i biografen. Det eneste der har overlevet til idag, mere end 50 år senere, er stereolyd og Panavision, eller CinemaScope, som var det oprindelig filmsystem blev kaldt.Dengang som nu, kom de nye impulser ikke indefra en historisk konservativ biograf- og filmbranche, men fra entreprenante opfindere, der ikke havde nogen direkte tilknytning til film. CinemaScope kan spores tilbage til Frankrig og observatoriet i Nice, og det andet system Cinerama, der har haft den største betydning for lyd og billede, kan spores tilbage til en indendørs tennisbane på Long Island i New York. I kølvandet på Cinerama, fulgte CinemaScope, VistaVision, widescreen, tredimentionelle film og Todd-AO. | |
 Dagmar Teatret. Foto: Thomas HauerslevI Danmark har biograferne gennem tiderne selvfølgelig også forsøgt at følge med den tekniske udvikling og installeret disse filmformater. Det er gået frem og tilbage med publikumstilstrømningen i takt med at systemerne blev installeret og langsomt forsvandt fra publikums erindring. 1970erne var en epoke med "arkitektonisk udfordrede", små hurtigt ombyggede biografer med tvivlsom lyd, billede og middelmådigt design (eller fuldstændig mangel på samme). Og så har vi siden starten af 1990erne set en gennemgribende oprustning inden for komfort, skarpe billeder, store lærreder og kvalitetslyd. Der har i sandhed været plads til det hele, på lidt over 100 år. | |
Biografmuseet.dk | |
 biografmuseet.dk er et privat museum, der i tekst og billeder giver et indtryk af de danske biografer som historien har udviklet sig igennem mere end 100 år. biografmuseet.dk henvender sig til alle biografinteresserede og handler om alle Danmarks biografer - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf. Formålet er enkelt - at dokumentere alle biograferne i Danmark, Færøerne, Grønland og Dansk Vestindien i tekst, illustrationer og billeder. Grundlaget for biografmuseet.dk er Ole Tauldal Poulsen´s 8 fantastiske bøger (1987-1999) om alle de danske biografer. Ud over Ole´s bøger om biograferne, vil biografmuseet.dk også indeholde alle andre aspekter ved biografdrift som f.eks. biografdesign, billetter, billetsalg, teknik samt alle de andre tænkelige aspekter ved biografdrift. Men det kan kun lade sig gøre i det omfang, at læserne vil bidrage med teksterne. Kun museumsgæsternes skrivelyst og fantasi vil sætte grænsen for indholdet. Det er derfor tanken, at alle interesserede kan "udstille" på biografmuseet.dk med tekst og billeder. Jeg opfordrer alle til at skrive om sin favoritbiograf. Det er lige meget om du er biografgæst eller en filmperson. Du behøver derfor ikke at være tilknyttet en biograf eller at være "ekspert" for at skrive - blot du har interessen for de levende billeder og har lyst til at dele denne interesse med andre. | |
Skriv din historie! | |
 Saga biografens neonskilt. Foto: Thomas HauerslevAlle historier og anekdoter er meget velkomne - korte som lange. biografmuseet.dk giver plads til alle vinklerne om ethvert tænkeligt emne, der har relation til de danske biografer. Museet er privat non-profit museum og drives på frivillig og entusiastisk basis. Alle er velkomne til at deltage med at skrive tekster og komme med materiale. Ingen historie er for ubetydelig. Din biografhistorie kan handle om hvad som helst, blot det handler om den lokale biograf. Alt har interesse. Derfor, fat pennen med det samme og skriv historien om din lokale biograf. Hvis du mangler inspiration til at komme i gang, er her et par punkter at starte på: * Beskrive biografen (navn, beliggenhed, adresse mv.) * Særlige kendetegn (Neon på taget, farven på fortæppet, slikbutikken mv.) * Repertoire (premiere, westerns, musicals, action mfl.) * Personale/Medarbejdere/Personligheder * En biografforestilling der gjorde indtryk (Den personlige erindring) Alle er velkomne til at skrive historierne, og nogle har allerede skrevet de første sider med deres erindringer om biograferne. Museet er som i livet, et "work in progress", med andre ord - under konstant udvikling og den naturlige karakter er derfor den gradvise opdatering. Send rettelser, tilføjelser og billeder til redaktøren. biografmuset.dk er omsider ved at finde sin rette form. Et bogprojekt i internetformat med afsæt i en biografforestilling for 30 år siden. November 2009, Thomas Hauerslev, museumsdirektør & biografprofessor | |
| Gå: tilbage - op Opdateret torsdag, 08 december 2011 04:29:31 |