biografmuseet.dk
Hjem
Kommer her i Teatret
Søg
Indhold
Opdateret


Biografmuseum nyt
2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Danmark's Biografer
Forord
Bibliotek
Biografer
Ressourcer

Litteratur
Kalender
Lærredstørrrelser

Storformat
Todd-AO / 70MM
Cinemiracle
Cinerama
SHOWSCAN
Cinema 180
IMAX Dome
Motion Master

Store 70mm Biografer
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret

Om biografmuseet.dk
Kontakt
Personale
Ris & Ros
Ansvarsfraskrivelse

 

 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2012 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

 

Besøg in70mm.com om 70mm og alle de store filmformater

CinemaScope - Efterårets revolutionerende Filmnyhed
Demonstration på Saga i København i september 1953

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Bofa, September 1953Dato: 11.12.2010
Hele verdens biografejere og filmfolk har nu øjnene rettet mod det magiske ord "CinemaScope".

Det er givet, at mange biografejere ikke gaar ubetinget ind for alt det, der sker paa filmens omraade, og maaske stiller sig skeptiske overfor tanken om alle de forskellige systemer, der kommer frem, og for hvilke der er gjort mere eller mindre kraftig propaganda.

Hvis man forsøger at gøre situationen op i dag, saa er den i sin helhed ikke saa fortvivlet, som man maaske fristes til at tro.

Det hele begyndte jo med en lavine af meddelelser og rapporter om 3-D.

Med 3-D mener man 3-dimensionelle film, som man maa bruge briller for at se. Vi har her i landet stiftet bekendtskab med en del af den slags film, og der er ingen tvivl om, at nogle af disse film har publikums udelte interesse, hvilket har resulteret i forøget økonomisk fremgang.
 
Læs mere her:

Kort om CinemaScope

Internet link:


 
20th Century Fox' president, Mr. Spyros P Skouras ved demonstrationen i Paris

Men erfaringerne verden over har vist, at publikum i det lange løb føler sig besværet over brugen af briller og saa efterhaanden har tabt interessen for disse film.

For biografejerne har denne type film endog medført besværligheder derved, at man maatte køre to spoler samtidig, og de operatører, som har været ude for et stop midt i en film og har maattet reparere filmen under forestillingen, har sikkert ikke haft blide ord tilovers for denne metode.
 
 
Mr Skouras og professor Chretien, CinemaScopelinsens opfinder

Samtidig med alle rapporter om 3-D kom de første meddelelser om Fox Cinema-Scope, og det er ingen overdrivelse, naar man siger at denne metode virkede som en bombe.

Den direkte følge af disse meddelelser - og fremfor alt den første sensationelle demonstration i Hollywood (LINK)-blev, at et flertal af producenter bestemte sig for at akceptere Fox' tilbud om at producere film efter denne metode. Vi kan her nævne f, eks. MGM, Columbia, Walt Disney, Errol Flynn, Allied Artists.

CinemaScope-metoden arbejder som bekendt, efter en fransk opfindelse, som muliggør dels, fotografering af hele synsfeltet med særskilte, til formaalet konstruerede linser og dels forevisning af billedet paa et kæmpelærred ved hjælp af specielle linser.

Gennem lærredets konstruktion faar man ogsaa en absolut opfattelse af dybde, og gennem den stereofoniske lyd faar man ogsaa en direkte opfattelse af, at lyden kommer netop fra det punkt paa billedet, hvor handlingen foregaar.

Resultatet bliver, at tilskueren saa at sige befinder sig midt i billedet, og man faar et billedindtryk, som man hidtil ikke har troet var muligt. Alle de, der har haft lejlighed til at overvære CinemaScope-demonstrationeme i Paris og London, har ogsaa helt bekræftet dette og har entusiastisk udtalt sig om, hvad denne metode kommer til at betyde.
 
 
Scener fra den første CinemaScope-film, "Men jeg saa ham dø", vistes ved demonstrationen i Paris

Som bevis for biografejernes tiltro til CinemaScope-metoden kan vi nævne, at 4.800 biografer i U. S. A. den 1. august definitivt har bestilt CinemaScope-anlæg. I Frankrig har over 500 biografer bestilt CinemaScope-anlæg til omgaaende levering, og i England er antallet over 700.

Vi nævnede i begyndelsen af denne lille redegørelse, at biografejernes skepsis overfor de mange systemer er naturlig, men jeg er overbevist om, at denne skepsis nu helt er ved at forsvinde.

Man maa huske paa, at der ikke produceres en eneste 3-D film med briller udover de, som allerede er produceret. Alle er blevet klar over, at denne metode ikke har nogen fremtid for sig, og alle har ogsaa besluttet sig til ikke at fortsætte denne produktion. Jeg nævnede ogsaa, at et flertal af storproducenter sammen med Fox gaar ind for CinemaScope-metoden. Dette betyder, at et meget stort antal CinemaScope-film kommer til at staa til biografejernes disposition.

For de biografejere, som allerede fra begyndelsen ønsker at være med i den nye epoke, gælder det altsaa om at anskaffe sig de fundamentale installationsenheder:

1) Mirakel-spejllærredet
2) Cinema-Scope-linseme
3) Stereofonisk lydanlæg.

Vi har tidligere fremhævet, at mirakel-spejllærredet er nødvendigt til CinemaScope-forevisninger, og vi vil endnu en gang fremhæve, at dette lærred er det absolut bedste til fremvisning af al slags film.
 
 
Har man i sin biograf mirakel-spejllærredet, kan man altsaa roligt modtage enhver art film, som man ønsker at fremvise, og vise den med det bedste resultat. En kolossal fordel for mirakel-spejllærredet er det ogsaa, at det i forhold til sit lysudbytte er direkte strømbesparende ved sin geniale konstruktion. Mirakel-spejlærredet fabrikeres paa licens i Sverige, hvilket garanterer hurtig leverance og perfekt service.

CinemaScope-linserne er specielt konstruerede linser for CinemaScope-film. De paamonteres de projektionsmaskiner, som findes i de respektive biografer, og er lette at sætte paa og tage af.

Linserne fremstilles paa licens i Sverige af Aga Bausch & Lomb, og de staar til raadighed for biografejere, producenter og kino-teknikere.

For en ordens skyld gør vi opmærksom paa, at lærred og linser fremstilles i adskillige europæiske lande, og at de selvfølgelig ogsaa kan leveres derfra gennem Deres respektive tekniske forbindelser. Til slut vil vi gerne fremhæve, at denne store sensation vil blive demonstreret for den danske biografteaterverden paa Saga Teatret i København i september maaned i samarbejde med Bang & Olufsen A/S og Zeiss Ikon AG.

FOX FILM A/S
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 19 januar 2014 12:24:58