| | Cinema 180 | | | Af: Thomas Hauerslev | | | | Cinema 180 er en mobil biograf, der opstilles på markedspladser og i tivolier. Filmene er optaget på 65mm film og vist i 70mm med 6-kanals stereo på store domelærreder. Varigheden af de enkelte film er sjældent mere end 10 minutter. Publikum står op, og kikker på det store lærred hvor brandbiler, jernbaner og rutchebaner, får dem til at føle, at de befinder sig midt i handlingen. Der har været vist mange titler i Cinema 180 og nogle af de kendte titler var "Flight of 747", "Thrills of America", "Captain of Thrills" og "Cavalcade of Thrills". Filmene er tilgængelige med bl.a. tysk og engelsk tale. Dem, der har været vist her i landet, har hovedsageligt været på tysk. Cinema 180 er også kendt som Cinema 2000. Systemet leveres af Omni Films International, det er et amerikansk firma. | Adresse Direktør 70mm Maskiner Billet telefon Pladser Internet Hjemme side Andre link | | | Cinema 180, Aalborg | | En fortæller beretter på tysk hvad der foregår. Prisen i 1990 er 20 kr for ca 13 minutters film. Installeret ca 1985. Nedtaget med udgangen af 1994 sæsonen. En af de film der blev vist i 1990 var "Captain of Thrills". I 1991 vises en med titlen "Cavalcade of Thrills".
Ballentyne Pro 35/70 konsolmaskine uden optisk tonehoved og med filmbane der er buet modsat normalt. Lampehuset type ORC Orcon II V4500 er udstyret med vandret 4000W xenon. Kolben kører på 130A og 65 Volt. Max 140A er der skrevet på lampehuset. Tonehovedet er Cinemeccanicas 6-kanals hoved. Lærredet holdes på plads af et vakum i lokalet. Det var møgbeskidt. Akustikken var elendig. Lyden kom fra 3 ElektroVoice højttalere.
Operatøren oplyste at han var blevet oplært dagen før åbningen og fik 43 kr i timen. Det forklarer hvorfor han ikke kunne spole tilbage og ikke lægge filmen i ramme. Billedflytteren blev brugt meget flittigt. 3 forestillinger/time ca 8 gange om dagen i ca 5 måneder. Kopien er ekstremt slidt da den formodentlig også kørte hele sidste sæson.
Selve betjeningssiden på maskinen er så beskidt af olie og magnetlydpulver fra filmen at man efter en enkelt ilægning bliver nødt til at vaske sig. Olien bliver ikke skiftet særligt ofte på denne maskine. Filmmaterialet er 70mm polyesterfilm med 6 kanal stereo hvilket er meget hårdt for maskinen at køre. På denne maskine er malteserværket så slidt at transportøren står og "vrikker" ganske hurtigt op og ned. Resultatet på lærredet er slående. Hele billedet, der er ret stort, hopper op og ned. Meget ringe billed- og lydkvalitet fra denne opstilling. Objektivet er en 21mm (0,83inch) fra ISCO.
| Cinema 180 Tivoliland 9000 Aalborg | | | | | | | Gå: tilbage - toppen - oversigt Sidst opdateret 03-04-12 | |
|