biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Drive In Bio, Farum

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Filmoperatør Thomas HauerslevDato: 29.09.2012
Allerede i ultimo 1959 har Mogens Fisker planer om at bygge en Drive in biograf til sommeren 1960 til 1000 biler. Til at starte med var der meget skriveri om Mogens Fiskers ide om at bygge en drive-in biograf. Til sidst lykkedes det dog at bygge en drive-in biograf i en grusgrav i Farum.

23 kontrollører skulle der til. Hver bil fik et flag som man kunne bruge til at hidkalde en servicevogn med anhænger. I denne anhænger var der alt fra lakrids til stegte kyllinger og smørrebrød. Filmens lyd blev modtaget af en transistormodtager fra en nedgravet ledning. Et system der blev opfundet til lejligheden af ingeniør Duus-Hansen fra Bang & Olufsen. Denne opfindelse var ny og tiltrak folk fra Holland, Italien, Finland, Norge, Sverige og England. Imellem en halv og en hel million blev investeret i denne enestående biograf. Kun i Rom og Frankfurt var der lignende biografer. På trods af kraftige regnskyl på premiereaftenen stod billedet klart og skarpt.

Den første film var der  Skandinavienspremiere på "Voyage en Ballon" tirsdag 7. juli 1961 kl 21.30 og alle pladser var udsolgt.

Det økonomiske resultat af den 1. sæson var 107.752,89 kr brutto. Der var 79 driftdage, heraf 58 med regnvejr. Der var gennemsnitlig 216 biler/dag med 3 personer/bil/forestilling.

I maj 1962 får Mogens Fisker dispensation til at slippe børn under 2 år ind til børneforbudte film. Samme sommer forbyder myndighederne udskænkning af alkohol ind gennem bilvinduerne til drive-in gæsterne. Fisker protesterer kraftigt da det jo er tilladt at udskænke øl og vin på f eks DSB's færger. Folk tager jo alligevel mad og drikke med i Drive-in. De kommer gerne nogle timer før og sætter deres autobord op og giver sig til at spise.

Denne eneste danske drive-in har Danmarks største "lærred". 36 x 15 meter flad hvid væg. Sidst malet i sommeren 1991. Navnet var i 1961-1963 Villabyernes Drive In Bio. 

I sommeren 1961, 62 og 63 stod her 2 Philips DP70 maskiner. De blev om vinteren installeret i Villabyernes Bio i Gentofte. I dag står de i Bio i Vanløse. De 2 nuværende Philips FP7 maskiner er udstyret med vandkøling pga de store kolber og accelererede kors, hvorved der kommer lidt mere lys på lærredet.
 
Læs mere her:

Drive-in Bio, august 2001

Alle danske biografer

Villabyernes Bio, Gentofte

Internet link:

Radiohistorisk Forening Vest

Adresse
Drive In bio
Nymøllevej 1
3520 Farum

Direktør
Mogens Fisker (63-64)
Christian Bulskov Pedersen (68-69)
Ernst Bulskov Pedersen (75- 91)

70mm Maskiner
-

Billet telefon
Lynge 345 (63-64)
01 98 20 66 ( - )
02 98 20 66 (78-79)
42 18 90 90 (90-91)

Pladser
987 (63-64), 900 (68-91)
"Can Can" i Todd-AO i Drive-In biografen 4. september 1961. Klik på annoncen, og se en forstørrelse.

1. film i sæsonen 1967 var "Tigeren Fra De Syv Have". Hver vinter er maskinerne blev pakket ind i silicone for at beskytte dem imod det kolde miljø i grusgraven. Om foråret kom Kaj Larsen (Scankino) tilbage og pakkede maskiner ud igen. Alle enkeltdele blev dyppet i olie og sat sammen igen så de var klar til den kommende sæson.

Kinotekniker Jørgen Frederiksen har kørt film i denne biograf i starten af 60'erne. Efter hans erindring har der aldrig været vist 70mm offentligt og biografen er her kun medtaget fordi der har stået DP70 maskiner i denne unikke biograf. Det tyder dog på at "Can Can" har været vist her i 70mm fra 4. september 1961.

Da sæsonen sluttede 3. oktober 1971 havde der været 200.000 besøgende. I 1973 var der planer om at bygge et forlystelsescenter i grusgraven der skulle være større end både Tivoli og Dyrehavsbakken.

Drive In var en af de sidste steder i landet hvor der blev kørt med kulbuelys. To Corelight Ashcraft lampehuse med vandkølede kulholdere var lige akkurat nok til at lyse lærredet op på 72 meters afstand. Kulbue lampehusene blev solgt til en svensk entusiast. I 1986 blev 3 Falke Bio's lampehuse med 6500 Watt kolbe installeret. "Sensurround" logoet på lampehusene sidder der stadig og røber noget om en fortid i Danmarks bedste biograf. Der er ikke nogen projektionsrude men istedet findes en trælem, der åbnes når der køres film.
 
 
Beolit fra drive in-biografen. Foto: Struer Museum

Alle biler får ved indkørsel udleveret en lille B&O radiomodtager hvor filmens lyd kan høres. Under hele parkeringspladsen er der nedgravet en teleslynge som drives af et antal BOFA forstærkere.

I 1988 blev der indrettet en mindre "sal" ved siden af. Hele operatørrummet her, kommer fra Bil Bio i Rødovre, der lukkede for nogle år siden. Maskinen i bio 2 er en Victoria 8.

Fra og med 10. maj 1991 udsendes lyden i Dolby Stereo via FM. Drive in har fået en sendetilladelse på FM båndet på 10 milliwatt. Således kan lyden nu opfanges på en almindelig bilradio og aflyttes via bilens højttalere. Første film med den nye lyd er "Dances With Wolves".

Fra sommeren 1990 er der installeret en vandret 7000 watt kolbe med Cinemeccanica lampehuse samt spoletårn. Alt på den ene maskine. Som forsøg blev der i sommeren 1991 opsat en Cinemiccanica Victoria 8 maskine med 7000 watt. Til gengæld varmer det italienske lampehus så meget, at filmen ganske enkelt bliver brændt op. Dansk Biograf Teknik har forsøgt meget uden held.

Derfor køres der stadig på to maskiner i Drive In bio i grusgraven.
 
 
 
 
Beolit fra drive in-biografen. Foto: Struer Museum

 
 
Beolit fra drive in-biografen. Foto: Struer Museum

 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 17 december 2017 07:32:18