biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kinoteknik
Kinomaskinernes Rolls-Royce

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev Dato: 12.03.2010

DP70

 
DP70 i 3 Falke Bio med 70mm. Foto: Per Hauberg

Philips og Bang & Olufsen stod for det tekniske. Hele biografen kostede 2.800.000 kr, heraf kostede inventaret og Todd-AO udstyret 900.000 kr. De to Todd-AO linser kostede imellem 30.850,- og 32.550,- kr. Det var lige så meget som en Opel Capitan kostede i 1958.

Kinomaskinerne var de første af typen i Danmark, nemlig Philips' universal projector type EL4000/01. I daglig tale blev den blot kaldt DP70. Lampehusene var af typen GK Mole Richardson til kulbuelys på max 140 ampere. I 3 Falke Bio lå strømstyrken et sted mellem 100 og 120 ampere. Positivkullet og kulholderen var vandkølet. Hver aften blev der afbrændt for 30 kr kul.

Til at vise reklamefilm var der opsat en 35mm Ernemann maskine. Den blev fjernet sidst i halvfjerdserne. 

Lyden blev forstærket af en driftsikker 6-kanals BOFA V60 rørforstærker udviklet af Bang & Olufsen i Struer. Der var en forstærker i reserve samt to grammofon forstærkere og en båndoptagerforstærker. Bag lærredet sad der 5 sæt baffel højttalere. Hver sæt bestod af 3 bashøjttalere oven på hinanden og en diskanthøjttaler allerøverst. Rundt i biografen sad der 36 effekthøjttalere gemt bag asbestolux vægpanelerne. Lydkvaliteten var overvældende god skrev datidens aviser.
 
Læs mere her:

3 Falke Bio, Skandinaviens første Todd-AO Teater

Internet link:

6 Kanal Stereo

 
De 2 DP70 maskiner. Bemærk "Sensurround" logo på lampehuset. Svend-Åge anes bagerst til venstre i billedet. Foto: Thomas Hauerslev

Som den første biograf i Danmark indstallerede Philips-Bofa ca 1967/1968 nye Xenosol V lampehuse med 6500 Watt xenon.

BOFA forstærkeren blev efter næsten 20 års daglig anvendelse udskiftet i foråret 1978 med nye Cinemeccanica C100 forstærkere. Den 30. marts 1979 var der premiere på Dolby Stereo og "The Deer Hunter".
 
 

Cine Aperagon

 
En Cine Aperagon på den ene maskine. Foto: Thomas Hauerslev

Objektiverne til Todd-AO var American Optical Companys specielt byggede Cine Apergons biografprojektionsobjektiver. Nogle imponerende linser, der vejede godt til.

De lavede nogle forbløffende skarpe billeder, og havde en farvegengivelse, der efter datidens standard sjældent er set siden.

Først i begyndelsen af 1960'erne blev patentet frigivet, og andre objektivfabrikanter begyndte at lave Todd-AO projektionslinser - bla. ISCO i Tyskland.

Udstyret i operatørrummet var imponerende, og ofte var der besøg af filmoperatører, der ønskede at se, hvad 70mm var for noget. De originale Todd-AO objektiver blev i 3 Falke Bio til lukningen i 1982. Objektiverne samler i dag støv i Slagelse.
 
 
Kinoton 70/35 ST270 non-rewind i 3 Falke Bio. "My Fair Lady" i 70mm og "The Ten Commandments" i 35mm. Foto: Per Hauberg

Omkring 1975 blev der som en af de første steder i Danmark installeret et Non Rewind system til 70mm.

Non rewind systemet er meget udbredt idag og anvendes mange steder i danske biografer. Hele filmen sættes sammen til en lang strimmel.

Systemet var kun installeret i få år i 3 Falke Bio. Ved årsskiftet 1977/78 blev det demonteret og hensat i en af lokalerne på trappen. Non-rewind systemet endte senere i Bio Trio, Cinema 1-8, ABCinema og til sidst i Palads Teatret biograf 9.

Efter lukningen kom Dolby Stereo processoren type CP50 til en biograf i Middelfart.
 
 
   
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:30:56