biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Hvad er Todd-AO?
Frit efter "Oklahoma!"'s Program

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev Dato: 12.03.2010

Det perfekte Filmsystem

 
Cinerama var det første filmsystem der gav publikum en fornemmelse af at deltage i handlingen.

Cinerama havde verdenspremiere i september 1952, og med dette filmformat, også muligheden for at vise så livagtige billeder at publikum fik en fornemmelse af at deltage i handlingen på lærredet. En såkaldt First Person Experience.

Cinerama have en billedvinkel på 146 grader. På det tidspunkt vardet kun muligt at fotografere dette brede billedfelt, fordi man brugte 3 sammenbyggede kameraer.

Systemet var ganske imponerende og lagde grunden til markedsføringen af CinemaScope og senere Panavision ganske få år efter. Imidlertid var billedet på lærredet "sat sammen" af 3 delbilleder fordi de 3 kamera film også skulle vises af 3 filmmaskiner. "Syningerne" var næsten altid synlige, selv om fotograferne gjorde meget for at skjule dem bag telefonmaster, dørkarme og lignende lodrette strukturer.

Michael Todd, solgte alle sine aktier i Cinerama systemet og investerede pengene i Magna. Gennem, Magna bad han American Optical Company, Southbridge, CT, USA om at udvikle et system, der ikke havde disse karakteristiske sammenføjninger i billedet.

Todd-AO systemet kom tæt på Cinerama med en billedvinkel på 128 grader.
 
Læs mere her:

3 Falke Bio, Skandinaviens første Todd-AO Teater

Internet link:

Dr. Brian O'Brien ved siden af en prototype af Todd-AO projektoren; DP70.

Nu er der et helt nyt filmsystem til fotografring og fremvisning til rådighed!

Todd-AO er det perfekte filmsystem der sikrer dig - tilskueren - en fornemmelse af at deltage i handlingen, og en følelse af at være med i hver scene.

Todd-AO er et praktisk og videnskabeligt system udviklet af American Optical Company's ingeniører under ledelse af Dr. Brian O'Brien, inspireret af Michael Todd's ide om at genskabe "Cinerama ud af ét hul".

Målet var at udvikle "et filmsystem, der kunne fotografere filmens handling med en meget stor billedvinkel, med ét kamera, på én filmstrimmel og fremvist på én enkelt filmprojektor, på et meget stort lærred, med en kvalitet så god, at publikum oplever at være en del af handlingen, og ikke bare en passiv tilskuer.

Dr. O'Brien var det perfekte valg til lede dette udviklingsprogram. Under Anden Verdenskrig, udviklede han og hans team hjælpemidler til tropperne så de kunne kæmpe i mørke. For dette arbejde blev han tildelt "Præsidentens medalje for Særlig Indsats".

Efter krigen udviklede han særlige kameraer der kunne fotografere atombombeeksplotioner med op til 10.000.000 billeder pr. sekund.

Todd-AO Kort- og demonstrationsfilm
"The Miracle of Todd-AO"
"The March of Todd-AO"
"The Tale of Old Whiff"
"Man in the 5th Dimension"
"The Artist Who Did Not Want To Paint"
"CineSpace 70"
 

Todd-AO Film:
"Oklahoma!"
"Around the World in 80 Days"
"South Pacific"
"Porgy and Bess"
"Scent of Mystery"
"Can-Can"
"The Alamo"
"Cleopatra"
"The Sound of Music"
"Those Magnificent Men..."
"The Agony and the Ecstasy"
"Doctor Dolittle"
"STAR!"
"Hello, Dolly!"
"Krakatoa, East of Java"
"Airport"
"The Last Valley"
"Baraka"

 

Skabe en illusion

 
Todd-AO Corporation's illustration af Todd-AO

I første omgang; lærredet. For at skabe en illusion af deltagelse var det nødvendigt med et meget buet læred. Dr. O'Brien beskiver lærredet som et "stort, buet, observationsvindue til verdenen udenfor".

Dernæst følger filmen. Den gamle standard med 35mm film var ikke tilstrækkelig. Det lille billede kunne ikke oplyse alle dele af det store nye lærred. Billedet var ikke skarpt og klart fra alle dele af biografen. Et 65mm negativ var derfoe nødvendigt.

Alle eksisterende objektiver blev afprøvet og afvist. Deres anvendelse i systemet betød reduceret billedkvalitet. Et helt nyt system af objektiver var nødvendigt.

 
 

Perfekte billeder

 
Todd-AO 65mm kamera med 128° linsen.

Hr. Robert Hopkins fra Rochester's Universitet udviklede den grundlæggende kamera linse med den store billedvinkel. De 128° grader some dette objektiv fotograferer, "ser" lige så meget som De gør.

Men, for at gøre kameraet i stand til at "se" alt som De gør, var fremstillingen af en helt ny serie objektiver nødvendig. Billedvinklen varierer fra 128° "Bug Eye" objektivet til 64°, 48° og 37° objektiver.

Så snart objektiverne var færdigudviklet fulgte udviklingen af kameraet helt naturligt. Designet af en filmprojektor, der kunne gengive de perfekt fotograferede billeder på lærredet var en helt særlig udfordring

Den nye maskine skulle være i stand til at gengive en 70mm bred film, de ekstra 5mm rummede de 6 kanaler af high-fidelity lydspor, udviklet af Fred S. Heynes fra Todd-AO Corporation.

Todd-AO's universal projektor - bygget af Philips' Glødelampefabrik i Eiindhoven, Holland - er kun en anelse større end en 35mm filmprojektor. Og alligevel er den istand til at vise film i ethvert af de 8 filmformater der anvendes idag.
 
 
Todd-AO Logoet.

Todd-AO film, plus Todd-AO kameraet, plus Todd-AO's universal projektor, plus Todd-AO's 6-kanal's Hi-Fi lyd, og det store, krumme Todd-AO lærred er lig med en oplevelse i korrekt perspektiv, rigtig skildring og farvegengivelse.

Men det allervigtigeste ved Todd-AO, er at publikums fornemmelse at deltage i handlingen kommer fuldkomment til udtryk.

Projektionsvinklen var den sidste udfordring og et et nyt komplekst system af obtik blev udviklet for at løse dette problem. Enhver standard projektionsmetode forvrængede billedet så meget, at det var ubrugligt. Det endelige resultat med Dr. Brien's egne ord: Det er som at billedet vises fra en fantom projektor placeret imellem 3½ og 7 meter over hovederne på det publikum, der sidder på de forreste rækker af biografen.
 
 
   
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:30:58