biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

DSB Kino, København

Tilbage til forsiden
Skrevet af:  Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse. Sort/hvide foto fra Martin Tangaard's samlingDato: 01.01.2013
DSB Kino's neonskilt på taget af Hovedbanegården. Foto: DSB

DSB Kino blev indrettet i en gammel ventesal på Københavns Hovedbanegård og blev indviet d. 21. Februar 1935. DSB´s generaldirektør Knutzen var idemanden til den nye biograf og havde ansat A. Møller som direktør til at forestå den daglige drift.

Åbningen blev en stor succes med 1600 besøgende på åbningsdagen.
 
Læs mere her:

Alle danske biografer

Internet link:

DSB Kino. Foto: DSB

A. Møller blev på direktørposten indtil 1941 hvor han blev afløst af M. B. Hedegård og A. Møller blev istedet leder af det tyske filmselskab Tobis danske afdeling og senere kom han til UFA der også var tysk. Møller fik til opgave at sætte tyske film op i de danske biografer hvilket var en noget svær opgave under anden verdenskrig. Hos DSB Kino rendte han panden mod en mur da Hedegård kun ville vise naturfilm. Hedegård var dog tvunget til at vise de tyske ugerevyer under krigen, men han klippede selv de værste propaganda optagelser væk inden filmen blev vist.
 
 
Annonce for DSB Kino.

Hedegård forlod DSB-Kino i 1947 og næste mand i direktørstolen blev H. Hindahl. DSB-Kino var med sine 303 pladser blevet populær hos publikum - folk kom og gik og da filmene var af kortere varighed, kunne det nemt lade sig gøre.

I begyndelsen af 50erne gav DSB-Kino underskud og det blev bragt på bane, at biografen skulle bortforpagtes, men det afslog DSB.

Biografen på Københavns Hovedbanegård havde et flot og veludstyret operatørrum med både 35mm og 16mm maskiner. De to 35mm Ernemann Kinomaskiner blev i 1960 udstyret med CinemaScope og det skete lige før DSB-Kino kunne fejre sit 25 års jubilæum.
 
 
Annonce for DSB Kino.

I de føste 25 år var DSB-Kino blevet besøgt af ca. 13 millioner mennesker - heraf mange millioner rejsende, der ventede på tog og skulle have en times tid slået ihjel. Det normale besøgstal pr. dag var omkring 2700 mennesker.
 
 
DSB Kino. Foto: DSB

I 1966 var det på tale at lukke DSB-Kino, men trods underskud blev DSB dog ved som biografejer. Der blev skiftet lidt ud i valget af film, da udgifterne til rejsefilm og ugerevyer var steget voldsomt. Istedet begyndte Hindahl at vise film med Gøg og Gokke, Ungerne og Hopalong Cassidy og det fik besøgstallet til at stige - nu rejste folk ligefrem til banegården for at se film.
 
 
DSB Kino. Foto: DSB

Det gik endda hen og blev sådan at DSB biografen også kunne præsentere Danmarks-Premiere film bl. med "Fodspor på Månen - Apollo 11", "Bøfler og Indianer" og "Hunden i Vilmarken".

Men efterhånden begyndte besøget at dale og belægningen var i September 1971 helt nede på 15% så nu besluttede DSB at lukke biografen. Sidste forestilling blev vist søndag d. 31. Oktober 1971 med filmen "Tyven fra Bagdad" og herefter blev den gamle DSB-Kino ombygget til supermarked.
 
 
DSB annonce for biografen på hovedbanegården.

Klik på billedet for at se en forstørrelse
 
 
 

"Tyven fra Bagdad"

 
02.12.2015

Jeg har her i weekenden hygget mig med at kigge på biografmuseet.dk og med interesse læst din tekst om DSB Kino.

Jeg var inde i DSB Kino nogle gange, da den spillede den sidste film "Tyven fra Bagdad". At biografen var i krise og på vej til at lukke havde jeg ikke nogen fornemmelse af, for jeg var kun 12 år dengang og vild med eventyr, så "Tyven fra Bagdad" var lige en film efter mit hjerte med magi, flyvende tæpper, en prins og en prinsesse. Lidt før filmen skulle tages af plakaten, skrev jeg til biografen og spurgte, om jeg kunne købe nogle af de billeder de havde udstillet, men det kunne jeg desværre ikke. Det var billeder, som biografen kun havde til låns fra udlejeren, fik jeg at vide. Men de sendte mig en plakat, som hang på mit værelse et stykke tid, indtil jeg fik andre interesser og pakkede den pænt ned i kuverten igen.

Nu - næsten 45 år senere - har jeg stadig kuverten med følgebrevet og plakaten. Kuverten er frankeret med 80 øre - det var åbenbart taksten for en halvtung A4 kuvert i 1971. Hvis du synes, at plakaten er relevant at få med på biografmuseets hjemmeside, er du velkommen til at bruge vedlagte billede - eller sende denne mail videre til redaktøren af hjemmesiden.

Mange hilsener
Lilian Andersen
Ringsted
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 17 december 2017 07:35:11