biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Lydsystemet i Imperial Bio
"Den mest moderne og bedst designede biograf i Nordeuropa"

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev Dato: 23.08.2008
Venstre- og centerkanal med JBL 4672A som de så ud i 1987. De store Peerles baffelhøjttalere stammer fra åbningen i 1961. De blev fjernet i 1988.

Lydanlægget i Imperial Bio var et standard 6-kanals anlæg fra BOFA. Det vil sige 5 højttalere bag lærredet og et antal effekthøjttalere placeret bag totempælene i salen. Dette anlæg blev bruget helt frem til 1978 for 35mm films vedkommende og helt frem til 1986 for 70mm films vedkommende.

Forstærkerene var 60w rørforstærkere bygget af Bang og Olufsen. Et fint anlæg efter datidens standard.

Hver enkelt højttaler bag lærredet var af baffelhøjttalertypen. Det vil sige en stor plade, hvor højttalerne er placeret i midten. På toppen sad der en enkelt diskanthøjttaler.
 
Læs mere her:

Imperial Bio

Internet link:

kino.dk

Adresse:

Imperial Bio
Ved Vesterport 4
1612  København V

35mm Magnetlyd

 
I 1960erne var det meget normalt at vise 35mm film med 4 magnetiske lydkanaler. I starten af 1970erne udviklede Dolby Laboratories et støjreduktionssystem  - "Dolby A" - til biografbrug. Dolby A reducerede støj på filmen, og sammen med en særlig Sansui matrix, lykkedes det at indspille 4 lydkanaler på filmens 2 optiske lydspor. Via en Dolby processor i operatørrummet - en CP50 eller en CP100, kunne biograferne spille film i 4-spors optisk lyd. Og dermed var magnetlydssystemet blevet overflødigt.

En af de første Dolby Stereo film Imperial Bio viste, var "Star Wars" (premiere 2 juledag 1977). Den var indspillet i Dolby System, som systemet dengang blev kaldt.

Imperial Bio var på det tidspunkt ikke udstyret med en Dolby CP50 processor til optisk 4-spors stereo. Derfor blev "Star Wars" vist i en 4-spors magnetlyds kopi. Filmen var en kæmpe succes og blev vist i 3 måneder.

Den sidste 35mm 4-spors magnetlydskopi, der blev vist i Imperial bio (og i København) var re-premieren på "The Sound of Music" den 11. juni 1982. Det var en helt ny kopi.

Publikum blev væk, og Jørgen Nielsen (Columbia/Fox Film - og Imperial Bio's første direktør) konstaterede, at den var "død".

Der skulle gå 23 år før filmen igen blev vist i København. "The Sound of Music" blev vist i CinemaxX i 4 dage fra den 7. november 2005 i en ny 35mm kopi (uden undertekster) med DTS digitallyd.

I april 2008, blev "The Sound of Music" igen vist i Imperial Bio i den originale Todd-AO version.
 
 
Nye højttalere og Dolby Stereo blev installeret til premieren på "Alien" den 12. oktober 1979. Installationen blev foretaget af Skandinavisk Biograf Service.

SBS eksisterede kun i få år. Direktøren Gert Christensen, blev kaldt "Cykelejeren fra Hillerød" - uvist af hvilken årsag. Firmaet solgte JBL højttalere, Dolby Stereo anlæg, SAE forstærkere samt amerikanske Ballentyne kinomaskiner. I København var det kun Alexandra der fik Ballantyne maskiner.

Ved siden af det eksisterende BOFA lydanlæg installerede SBS 3 JBL hornhøjttalere (4672A) hver bestykket med en 15" JBL bas (2225H) og et JBL horn (2370) med en JBL driver (2425J). SBS genanvendte de eksisterende Peerles effekthøjttalere.

En ekstra diskant højttaler (2405H) blev bygget på de 3 JBL kasser (4560BKA) udelukkende for at kompensere for det diskanttab, der altid er i biograflærreder. Det er en særdeles effektiv højttaler, der kan levere et lydtryk på 103 dB SPL. Den kan klare 150 W kontinuerligt. Amerikanske SAE (2400L) 200 W forstærkere, placeret i operatørrummet, drev højttalerne i 10 år.

Disse højttalere spillede helt fantastisk sammen med SAE forstærkerne og overgik selv det nuværende JBL/THX anlæg i detaljer i diskanten.

Mange professionelle lydfolk har rost biografen til skyerne. En repræsentant fra Dolby Laboratories Ltd. i London udtalte i slutningen af 1980erne, at biografen lydmæssigt lå mellem de 5 bedste i verden.

I 1988 blev de taget ud og geninstalleret i Palads Teatret biograf 1.

I efteråret 1992 blev de flyttet Palads 1 til Strand bio i Esbjerg da Nordisk film købte et nyt JBL anlæg fra World Cinema (kun anvendt til "Batman Returns").
 
 

JBL 4675A-2

 
imperial2.jpg (40647 byte)Imperial Bio august 2000.

Et nyt og større JBL højttaleranlæg (4675A-2) samt forstærkere erstattede det 10 år gamle JBL anlæg.

4675A-2 var blandt andet installeret i Manns Chinese Theatre i Hollywood og mange andre prestigebiografer verden over. I 1980erne blev 4675A-2 anlægget betragtet som det bedste højttaleranlæg OVERHOVEDET til biografbrug. De fleste film er mixet på dette lydanlæg.

Bag lærredet blev der placeret 6 kabinetter (4508) stablet to & to, der hver er bestykket med 2 15" bashøjttalere (2225H). Mellemtone og diskant kommer fra et JBL Bi-Radial constant coverage horn (2360A) med en 13,2 kilo tung 2" JBL titanium driver (2445J). Det er et basreflekssystem, og er således tungere at drive i forhold til det gamle. De 3 fronthøjttalere drives af 5 JBL forstærkere (6260). Højttalerne yder 100 dB SPL og kan klare 300 W kontinuerligt.

To 120 kilo tunge JBL subwoofere (4788) drives hver af en JBL 6290 forstærker. De er hver bestykket med 2 JBL 18" (KE155) bashøjttalere monteret i et push-pull system. "KE155 er en 18" der virkelig kan bestille noget ved lave frekvenser", skrev JBL avisen. Subwooferne måler 75x150x80 cm, og fylder således godt. De er designet til at kunne klare op til 1200 watt og levere et lydtryk på 131 dB SPL. De arbejder helt ned til 28 Hz. De spiller helt rent.

Subwooferen (Model JBL 4788) er dansk konstrueret og er også installeret i Det Kongelige Teater samt i mange andre biografer i Europa og Canada.

Der var to JBL 6290 forstærkere til at drive alle effekthøjttalerne. I alt blev der opsat 20 THX godkendte JBL 8330 opsat i salen. Fordelt med 6 på hver side og 8 på bagvæggen. Under operatørbroen sidder der 6 JBL PRO 3. Det er Danmarks største biograf JBL anlæg. 8330 effekthøjttalerne blev udskiftet i september 1993 med 18 styk af en ny type af samme højttaler, JBL 8333.
 
 

A-kæden

 
imperial_8.jpg (153606 byte)Imperial Bio' A-kæde.

Dolby Laboratories lancerede deres SR.D (Dolby Digital) format i efteråret 1992 ved Photokina udstillingen i Köln (Tyskland). Fordelen ved dette format var, at der både var det "gamle" analog lyd og digitallyd på kopierne. Når en Dolby Digital kopi havde kørt i en digital biograf, kunne den også bruges i en biograf uden digitallyd.

Dolby Digital blev installeret i Imperial Bio i marts 1993 og den første film i formatet var "Alive", der havde premiere den 22. april 1993.

I 1999 blev Dolby Digital anlægget udbygget til Dolby Sourround EX. Det betyder at effektlyden kommer fra 3 forskellige sider: venstre, højre og bagerst. Ikke nogen ny opfindelse idet Cinerama Sound og Perspekta Sound allerede midt i 50erne havde denne lydkonfiguration. Første film i EX var "The Phantom Menace".

Den 17. september 1993 havde "Jurassic Park" premiere i Digital Theatre Systems' "DTS" digitallydsformat. I modsætning til CDS, Dolby Digital og SDDS ligger DTS´ 6 digitale lydkanaler på en CD-Rom. CD-Rommerne skal derfor distribueres sammen med filmen. På filmstrimmelsen ligger der en tidskode, som styrer CD-Rommen.

"Jurassic Park" blev  biografens hidtil største succes i 32 år. Alene den første weekend, hvor filmen spillede fra fredag formiddag kl 11:30 til søndag aften kl 21:30 non-stop, så 17944 mennesker filmen. De betalte ialt 967.535,00 kroner for fornøjelsen til en gennemsnitlig billetpris på 53,92 kroner.

SONY´s 8-kanals digitallydsystem SDDS er også installeret og en af de første film i dette lydformat var "The Devils Own" i 1996. 
 
 

Følgende lydformater kan køres i Imperial bio. Dolby Stereo formater beskrivelser (lydkanaler i parantes).

Dolby format Type Kanaler Noter
01 16mm mono optisk/magnetisk (via omskifter på fader til maskine 2. Ved 16mm magnetlyd anvendes en mikrofonforforstærker). Maskine nedtaget i 1998.
01 35mm optisk Academy mono  (1)
04 35mm optisk Dolby A med surround  (4)
05  35mm optisk Dolby SR med surround (4)
10 35mm optisk Dolby Digital stereo surround (6)
13 35mm optisk Dolby Digital surround EX (7)
40 70mm magnetisk konventionel (Todd-AO format) (6)
41 70mm magnetisk Dolby A på alle spor  (6)
42 70mm magnetisk Dolby A  (6) Ekstra bass på Le og Re.
Dolby SR med 4 SR kort.
43 70mm magnetisk Dolby A (7) Ekstra bass på Le og Re og stereo surround
DTS 35mm digitallyd med stereo surround  6 Via særlig DTS processor.
SDDS 35mm digitallyd med stereo surround 8 Via særlig SDDS processor.
 
   
   
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 17 december 2017 07:35:25