biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Bio, Mors

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Peter Astorp, Bio MorsDato: 28.09.2016
Biograf-Teatret i Havnegade i Nykøbing Mors, omkring 1910. Billedkilde: Bio Mors

2. juledag 1906 åbnede den første biograf i Havnegade i Nykøbing Mors, Biograf-Teatret. Det var sadelmager Anton Kjeldsen der indrette en biograf med 70 sæder i sit værksted. Der var 1 daglig forestilling og 6 i weekenden. Prisen var 25 øre for voksne og 15 øre for børn. En forestilling bestod af 4-5 film og varede ca. 1 time. Blandt biografens personale var Aksel Sandemoses far som var kontrollør og lille Aksel selv der stod for programsalget. 3 år senere fik Kjeldsen konkurrence da Kosmorama åbnede i lejede lokaler på Rådhustorvet. 2 biografer i så lille en by kun få år efter de første kom til København vidner om meget stor interesse for de levende billeder i en tid uden TV.
 
Læs mere her:

Galleri: Bio Mors

Mit Jyske Roadshow. Til Producerworkshop med Jan Harlan

in70mm.com: Jan Harlan interview

Alle danske biografer

Internet link:

biomors.dk


 
Biograf-Teatret i Havnegade i Nykøbing Mors, omkring 1910. Billedkilde: Bio Mors

Reinhard Thomsen som var direktør i Kosmorama, besluttede i 1917 at rejse den første bygning i byen der var bygget til biograf. Det blev til Kino-Palæet i Toftegade som havde 250 pladser. Den udfordring tog Anton Kjeldsen op og den 2. november 1924 var den 2. biografbygning i Nykøbing klar til indvielse. Biograf-Teatret var flyttet omkring hjørnet til Kirkegade hvor den imponerende søjleindgang førte ind i en ligeså overdådig foyer med blankpoleret marmor og tæpper. Nu var der plads til 250 tilskuere + 45 på den flotte balkon. I 1930 og 31 blev der installeret lydanlæg i begge biografer. Først i Kino-Palæet og i 1931 i Biograf-Teatret som til gengæld fik det nyeste udstyr leveret fra B&O i Struer. Herefter var det fuld gas i gennem 4 årtier. Husk i 1957 blev der solgt omkring 57.000.000 biografbilletter i Danmark.

Billetsalget stagnerede og dykkede fra midten af 60erne. Der blev indrettet en sal 2 på Kinopalæets balkon og i kælderen under Biograf-Teatret. Kinopalæet kom til at hede Kino 1 og 2 og Biograf-Teatret Bio 1 og 2. I 1985 var det lukkede Kino og omkring 1990 kæmpede den daværende ejer med at holde Bio kørende. Han ville gerne afhænde forretningen men ingen ville overtage. Huset var tæt på at blive solgt og ville ende som diskotek eller lavprisvarehus. Forskellige tiltag fra Erhvervsråd og Morsø kommune førte ikke til noget.
 
 
Marianne og Peter Astorp og Bio på en tåget og grå januardag i 2016. Billede af Thomas Hauerslev

I starten af 1992 satte en gruppe filmelskere sig sammen og dannede Biografforeningen Af 1992. De troede på at det ville være muligt at bevare og drive Bio videre som en forenings biograf på Mors. I løbet af kort tid samlede gruppen tilstrækkelige midler sammen til ikke blot at købe biografen, men også til at sætte en række moderniseringer af biografen i gang. Pengene blev skaffet blandt private og virksomheder på øen og den 5. september 1992 kunne Bio Mors åbne som foreningsdrevet biograf. En del kinoteknik var blevet udskiftet og der var indrettet en café.

Biografen er dermed i dag ejet og drevet af en forening. Aktive medlemmer betaler ikke kontingent, og har en række medlemsfordele. Ikke aktive medlemmer betaler kontingent og kan få rabat på de fleste forestillinger. Basis for driften af biografen er de aktive, som i det daglige betjener biografen ved salg af billetter og slik og fremvisning af film. De aktive er en gruppe på ca. 100 mennesker. Siden vi overtog biografen, er al overskud blevet anvendt til tilbagebetaling af gæld, vedligehold af hus og inventar og forbedring af teknik. I dag har vi en top moderne digital biograf med 4K projektor og Dolby Atmos lyd. 2. juledag 2016 er det således 110 år siden forretningen Bio Mors startede som Biograf-Teatret.

• Gå til galleriet, og se Bio Mors
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:31:43