biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kino, Næstved

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Tim Østerlund Toftegaard Dato: 05.05.2016
Kino's facade fotograferet i  slutningen af 1960'erne. (Foto: NæstvedArkiverne)

Kino åbnede den 18. februar 1913 på hjørnet af Jernbanegade og Teatergade, hvor man havde lejet sig ind i den daværende Industribygning. Byens andet biografteater var ejet af et konsortium med den tidligere skuespiller og teaterdirektør Wilhelm Reckendorff som biografdirektør

I 1918 flyttede Kino fra Industribygningen til egne lokaler på den anden side af Jernbanegade. Wilhelm Reckendorff stoppede som biografdirektør i 1937 og derefter overtog E. Melson Nielsen driften af Kino i de efterfølgende 20 år.

Direktør Thormod Nielsen købte biografejendommen i 1957. Justitsministeriet ville imidlertid ikke godkende hans ansøgning om at overtage Melson Nielsens biografbevilling. Begrundelsen lød, at man ikke kunne gøre krav på en bevilling blot fordi man købte en biografbygning. Det var Thormod Nielsens uheld at ministeriet på samme tid behandlede en sag mod en såkaldt ”biografslagter”, der i Jylland havde brugt den praksis at opkøbe biografejendomme, så han kunne råde over flere biografer på een gang.
 
Læs mere her:

Alle danske biografer

Doktor Zivago's 50 års jubilæum i Bio Næstved

Internet link:


Næstved's Biografer
 
Kort før lukningen i 1983. Kun ældre filmtitler er på plakaten, 1983.

"Denne fremgangsmåde er imidlertid helt ulovlig, idet biografloven forbyder enhver tendens i retning af stordrift med flere biografer styret fra een haand. Da ”biografslagteren” i sommer søgte bevilling til en biograf i Holstebro, nægtede Justitsministeren da ogsaa pure at tildele ham bevillingen," skrev Næstved Tidende om sagen.

Biografbevillingen tilfaldt i stedet Tage Dahlerup, som kom fra en stilling som inspektør i en biograf i Ringsted. Dahlerup havde endvidere en fortid hos filmselskabet Metro Goldwyn Mayer's afdeling i København, hvor han var ansat gennem mere end 30 år.

Tage Dahlerup blev efterfulgt af datteren Elisa Dahlerup og hendes mand Lars Ørsted Dahlerup i 1974. Under dem udviklede Kino sig til at være mere end blot en biograf. I sidste halvdel af halvfjerdserne stiftedes distributionsselskabet Kino Film, som opkøbte udenlandske filmrettigheder. Der var hovedsageligt tale om amerikanske, italienske og spanske film, der ikke kun blev vist i den lokale biograf i Jernbanegade, men også videredistribueret til en lang række af landets øvrige biografer. Senere fulgte Kino Video, der leverede udlejningsfilm til det dengang nye og fremadstormende hjemmebiografmarked.

Kino Film og Kino Video var afviklet, da Flemming Iversen overtog ejerskabet af Kino i 1982. Han nåede at være biografdirektør i et år, inden han måtte opgive at fortsætte driften.

"Jeg er bogstaveligt talt løbet tør for film. Kino havde kun kontrakter med de fem mindste udlejningsselskaber, og de havde da også gode ting at byde på, men efter nøjagtig et år som biografejer har jeg nu vist dem alle sammen. Så har jeg selvfølgelig taget kontakt til de store selskaber, men har fået det svar, at de handlede med Bio. Jeg kunne kun få nogle af deres film, hvis Annelise Hovmand (Bio’s biografdirektør, red.) ville give dem fra sig. Og det har hun afvist meget skarpt, så nu er jeg i den fantastiske situation at have en biograf, men ingen film at vise i den. Jeg indrømmer, at jeg har tabt slaget," fortalte Flemming Iversen til Næstved Tidende i juli 1983, hvor Kino lukkede.
 
 
Bygningen står der stadig. Da Kino lukkede, åbnede diskotek Exxos og der har siden været diskotek under skiftende navne. Det seneste lukkede i afteråret 2015 og nu står lokalerne tomme. Foto: Tim Østerlund Toftegaard, 2014

I månederne efter lukningen syntes et par potentielle købere indstillet på at drive reprisebiograf med en række klassiske film på plakaten. Den handel blev dog ikke til noget, og dermed var det slut med Kino efter 70 år i filmens tjeneste.
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 17 december 2017 07:37:22