biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Stenløse Bio – 50 år i september 2009

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Hans Ostenfeld, Stenløse. Genoptrykt med tilladelse fra Hans Ostenfeld og Stenløse Historiske Forening ved Arne Navne Dato: 20.02.2010
Fra indvielsen af Stenløse Biograf i efteråret 1959 med bygmester og biografdirektør Sigurd Philipsen i forgrunden til højre i samtale med den tidligere sognerådsformand, H.P. Hansen.
Foto: Frederiksborg Amts Avis.

Hvorfor denne historie: Forfatteren har boet i Stenløse med sin familie siden 1970, og arbejdet som praktiserende læge i godt 32 år med praksis i Stenløse Lægehus. Han kom derfor ” i embedes medfør” i det hus på Carlsbergvej, der fra 1944 til 1960 var bolig for parret Else og Sigurd Philipsen, de to, som stod bag biografen i Stenløse fra starten og mange år frem. Biografen stod færdig i 1959, men allerede fra 1960 blev Else Philipsen enke og derfor alene ansvarlig for biografen. Hun boede på Carlsbergvej til sin død i 2004. Ved salget af Carlsbergvej blev der på loftet fundet en trækasse, der viste sig at indeholde papirer, som kunne fortælle om Philipsen familien i flere generationer. Kassen indeholdt private breve, byggeregnskaber, tegninger til bestående byggerier i Stenløse og omegn samt skitseblokke med idéoplæg til detaljer i byggerierne. De nye ejere af huset på Carlsbergvej har venligst overladt indholdet af kassen til forfatteren.
 
Læs mere her:



Internet link:

Stenløse Historiske Forening

rbfoto.dk

Stenløse Bio Brændt, 2016


 

Kort om Philipsen-familien

 
Der er tale om en meget stor familie der stammer fra Hammermøllen i Hellebæk, hvor man oprindeligt har været beskæftiget med våbenfabrikation. I kirkebøger kan man følge dele af familien tilbage til 1704. Slægtsforskere i familien kalder den Christian Philipsen, der kom til Stenløse i 1840 og hans efterkommere, for ”Stenløsegrenen”. Christian Philipsen er således oldefar til Sigurd Philipsen, som byggede Stenløse Bio. Desuden har Sigurds far, Nikolai, såvel som bedstefar, Nils Ferdinand, stået for markante byggerier i Stenløse by og omegn. Forfatteren har ved flere tilfælde holdt foredrag om Philipsen-familien og de mange lokale byggerier. Stenløse Bio skiller sig dog markant ud fra de øvrige på grund af sin tilblivelseshistorie, sin egen stil og den megen tekniske snilde, der blev udvist ved opførelsen.
 
 

Biografen som kulturelt byggeri

 
Interessen for biografens historie vaktes yderligere, da den blev omtalt i et hefte, ”Modernismens Huse”, udgivet af Kulturarvsstyrelsen i 2005. I heftet er biografen fotograferet om aftenen med kraftig frontbelysning og det karakteristiske neonskilt på facaden, således som det er vist på forsiden af dette blad. Bygningen er i heftet placeret sammen med andre bygninger, der gives en kulturel placering, bl.a. Arne Jacobsens berømte Bellevueteater fra 1936, Nørrebros Teater og Radiohuset i København.

En international organisation ved navn Docomomo beskæftiger sig bevaring af markante bygninger fra nyere tid. I deres tidsskrift fra marts 2007 er Stenløse Bio ligeledes omtalt i tekst og billede sammen med bygninger af arkitekten Ib Lunding og designeren Poul Cadovius. I teksten omtales bl.a. anvendelsen af stænkpuds på biografens facader. Det var i tiden en typisk facadebehandling på byggerier udført af gasbeton.
 
 

Tiden med Biografbevillinger

 
Her forklarer Torben Philipsen i 2002 til avisens journalist, at biografdrift er almindeligt hårdt arbejde, medens dansk-amerikaneren Viggo Mortensen i baggrunden viser et bistert gangsterfjæs på plakaten. Udsnit af foto: Frederiksborg Amts Avis, Allan Nørregaard.

Da byggeriet blev planlagt, eksisterede der en biografbevillingslov. Stenløse fik som område tildelt en sådan bevilling, og det var planen, at Sigurd Philipsen skulle stå for byggeriet, men at en anden skulle varetage biografens drift. Der kom imidlertid ingen anden og i 1957 solgtes parcellen matr.nr.6 a i Stenløse, 1464 kvadratmeter, af gartner Svend A. Christoffersen til murermester Sigurd Philipsen for kroner 6500. Skødet blev lavet af den lokale lærer K Viskum og underskrevet af parterne og bevidnet af Viskum og hans kone. Viskum havde på dette tidspunkt et fritidsjob som den lokale specialist i at skrive skøder.

Bevillingsloven, der har ligget under såvel kulturministeriet som justitsministeriet, skulle sikre myndighederne, at en biografejer kunne håndtere såvel økonomi som kunstnerisk kvalitet. Desuden at der også var styr på de afgifter til staten, som var forbundet med filmfremvisninger. Bevillingsloven er senere ophævet, og biografdrift er nu et frit erhverv.
 
 

Fritidsbyggeri

 
I 1965 blev den indvendige dekoration i forhallen, som i digtet fra 1959 er omtalt som en farvestrålende ”Aladdins Hule” fornyet. Vi har ingen fotos af den oprindelige dekoration, denne udgave viser foruden farvepragt også dekorationen med bladguld på søjlen til højre.
Privatfoto.


Byggeriet af biografen fandt sted samtidigt med at Sigurd Philipsen passede sine øvrige aktiviteter med byggeri af parcelhuse. Ud over den rent fysiske indsats, skulle der også skaffes viden om biografbyggeriets tekniske finesser. Biografers udseende og beliggenhed skaffede han sig inspiration til ved studier af amerikansk arkitektur. Sigurd Philipsen var en udpræget ”kan selv” mand, hvor ingen opgave var umulig. Energi kunne han også mobilisere til at få konkret viden om både belysningsforhold og lyd. Han konstruerede selv biografens lydsystemer med højttalere ophængt i wirer. Han brugte et avanceret materialevalg indvendigt for at få lyden perfekt på alle pladser Der blev også tid til at tage en eksamen som filmoperatør. Resultatet blev en biografsal med mere end 300 siddepladser, perfekt stoleafstand, et lærred på størrelse med de største i København. Det på en tid, hvor kun boede ca. 1000 mennesker i Stenløse By.

Disse multikunstneregenskaber er ikke ukendt i familien. Såvel hans far som bedstefar var begge som bygmestre yderst kreative med detaljer i deres byggerier. Til hjælp havde Sigurd Philipsen sin søn Torben, der som murerlærling blev udlært hos sin far, samt en arbejdsmand. Placeringen på Frederikssundsvejen var bevidst, idet biografen skulle være synlig for befolkningen i området. Udsmykningen af biografen blev overladt til hans gode ven, maleren Poul Larsen fra Veksø.

Biografen var færdig til indvielse i september 1959. Det hele klaret af tre personer, med et rejsegilde en snefyldt vinter inden. I oktober 1959 ramtes Sigurd Philipsen imidlertid af alvorlig sygdom og kunne således kun passe sit mesterværk i en måned. Han døde i februar 1960.

Biografens udsmykning blev som nævnt udført af Poul Larsen fra Veksø. Udsmykningen fra biografens start i 1959 blev erstattet af en ny i 1965. Den første udsmykning var en sand farvesymfoni, og ikke uden grund blev biografen sammenlignet med et marokkansk tempel. Et ægtepar, Kirstine og Nikolaj Mogensen fra gården Stiesholm i Søsum, som var venner til Philipsens, skrev til indvielsen et hyldestdigt, hvor netop farveindtrykket blev fremhævet.

Ved den nye udsmykning af forhallen i1965 blev de store vægflader dekoreret med abstrakte motiver af maleren Christian Faarup. Der blev lagt bladguld på søjler og bjælker og resterende hvide flader fik et malet gitterværk af sammenflettede firkanter. Den nye udsmykning var fortsat udtænkt af Poul Larsen, og den forsvandt for kun få år siden, da nye ejere kom til.
 
 

Else Philipsens lange tid som biografdirektør

 
Else Philipsen var biografdirektør i en meget lang periode og et kendt ansigt i Stenløse. Hun fortalte i 1976 et interview om sit liv med biografen og sin repertoirepolitik, som inkludere alt fra ”Sengekantsfilmene” til den fremragende amerikanske ”Gøgereden”, men gik uden om den rene porno. Udsnit af foto: Frederiksborg Amts Avis, Anne Sophie Rubæk.

Else Philipsen var ikke så synlig, medens biografen blev opført, men hun ydede en stor indsats som støtte for sin mand bag kulisserne. Det var således ufrivilligt, at hun ved Sigurd Philipsens død måtte overtage biografen som ansvarlig direktør allerede i 1960. Hun forblev som sådan frem til 1989, hvor sønnen Torben overtog ledelsen. Else Philipsen døde i 2004.
Else er i forbindelse med overtagelsen citeret for følgende:

Til mit bryllup fik jeg et hus (den tidligere telefoncentral, nabo til Enkesædet) og til mit sølvbryllup fik jeg en biograf.

Alle med bopæl i Stenløse kendte Else Philipsen, når hun i bil kom kørende fra hjemmet på Carlsbergvej til Biografen. Hun var ofte iført bredskygget farverig hat, og hun havde stor personlig udstråling. Når Else Philipsen tog imod billetbestilling på telefonen, var hun helt klar over, hvem der var i den anden ende af røret, og ofte blev der udvekslet små nyheder om lokalsamfundet. I de mange år, hvor Else Philipsen var direktør, kom der nok mange nye indbyggere til området, men der kom også konkurrence fra andre medier, ikke mindst fra TV, om publikum. Igennem årene blev der lavet flere tiltag for at stimulere interessen for at se film bl.a. med filmklubber. Det vil i dag ikke være muligt at leve af at drive Stenløse Bio som hovederhverv. Vi er alle de nuværende ejere – to yngre familier - taknemmelige for, at de, efter Torben Philipsens død, har haft energi til at drive biografen videre og varetage det nødvendige vedligehold af den bygning, der nu har rundet de 50 år. Det blev markeret ved en reception d.9. sept.
 
 

Kilder

 
Forfatteren har lånt private papirer og billeder af Mona Philipsen – enke efter den sidste biografdirektør Torben Philipsen der døde 2005
• Egedal leksikon
• Private papirer og billeder
• Artikler fra aviser
• Egne fotos
• Interview med Mona Philipsen
• Kulturarvsstyrelsen 2005: Modernismens Huse
• Docomomo tidsskrift, marts 2007.
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 17 december 2017 07:38:21