biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kino 1-2-3, Thisted

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse Dato: 17.11.2017
Anna sælger billetterne. Foto: Anker Jydemand i Thisted.

Filmkøbmanden fra Thisted, Gunnar Obel, havde længe barslet med tanker om at bygge en ny flot biograf i Thisted og dette medførte da også at han 2. juledag 1967 kunne åbne en top moderne nybygget biograf med 505 pladser og med det nyeste grej i operatørrummet i form af Victoria 8 filmmaskiner som kunne køre 70mm. Byggesummen var omkring 2 millioner kroner. Thisted havde også en biograf mere, Royal-Teatret som lukkede i December 1983. Det var naturligt at Gunnar Obels egne film fra hans udlejningsselskab Obel Film fik Danmarkspremiere i Thisted Kino.

Gunnar Obel solgte Thisted Kino til politiassistent Per Horn, Thisted som ombyggede biografen til en tre-sals biograf med henholdsvis 225 pladser i den store sal og 2 gange 82 pladser i de to andre. Men tiderne var ikke rigtig med Per Horn, biografpublikummet havde fået videomaskine og begyndende satellit-tv hjemme i stuen og så var det svært at lokke dem hjemmefra. Dette medførte at Per Horn måtte se Thisted Kino gå på tvangsauktion d. 17. Maj 1991 og hvis Kino lukkede var der kun en biograf tilbage i Thy - Snedsted Bio.
 
Læs mere her:

Alle danske biografer

Historien om 70mm Film i Danmark

Internet link:





Foto: Anker Jydemand i Thisted.

Redningsplanken for Thisted Kino kom da også fra Snedsted Bio som Biografejer Anny Gade Nielsen drev sammen med sin mand og en voksen søn og derudover drev de samtidig Thisted Amts Rejse Bio så fra d. Juni 1991 kom biograferne i Snedsted og Thisted under samme hånd. Mange havde frygtet at Thisted ville blive biografløs, men lukningen varede kun til d. 10. Juni 1991 hvor dørene atter blev slået til filmtemplet med bl.a. med filmen "Strømer i Børnehaveklassen".

Alle tre sale kom i brug igen, men kun i en måned, den store sal 1 med 225 pladser blev omdannet til diskotek som led i handelen og så må Thisted Kino overleve med de to små sale på hver 82 pladser. Biografen kom da også til at hedde Thisted Kino 1 & 2. Anny Gade Nielsen fik da også nok at se til, foruden Kino drives også Kino Grill i Thisted, Snedsted bio og Thisted Amts Rejse Bio, de to sidstnævnte er sammen med sønnen Carsten Gade Nielsen.
 
 
Foto: Anker Jydemand i Thisted.

Lidt forandringer bliver det dog til - i 1997 bliver biografen udvidet med endnu en sal med 70 pladser og så kom det til hedde Kino 1-2-3 igen, man havde heller ikke længere Snedsted Bio som blev lukket i 1995. I 2003 blev diskoteket nedlagt og man lavede da en ny Sal 1 med 144 pladser og omkring dette tidpunkt drager Carsten Gade Nielsen til Park Bio i Frederikssund på Sjælland som han driver indtil sommeren 2016. Den digitale tidsalder når til Thisted i 2009 hvor sal 1 får installeret digital fremviser og premieren på denne var med "Avatar" i 3D og fra senere fulgte de andre to sale så med.

I 2010 sælger Anny og Leo Gade Nielsen Kino 1-3 til datteren Dorte Junge Nielsen og sønnen Carsten Gade Nielsen og Dorte overtager driften af biografen. Thisted Kino 1-2-3 har i dag en god publikums søgning som kan fordele sig i biografens tre sale med 144 - 101 og 63 pladser og ligeledes er Filmklubben Thy og Thisted Børnefilmklub tilknyttet biografen.

En tak til Anker Jydemand i Thisted for at måtte benytte de gode fotos. Den unge pige i billetkontoret og ved digitalfremviseren hedder Anna.
 
 
Anna betjerner maskinen. Foto: Anker Jydemand i Thisted.
 
 
Foto: Anker Jydemand i Thisted.
 
 

Yderligere data
Af Filmoperatør Thomas Hauerslev

 
Foto: Anker Jydemand i Thisted.

I april 1967 bliver det offentliggjort at der skal bygges en ny biograf for 2.000.000 kroner. Det bliver den mest moderne i Nordjylland med Todd-AO og 500 pladser. Gunnar Obel havde længe arbejdet med planerne med biografen som han håbede kunne åbne 2. juledag 1967. Bygherren blev fritaget for at indrette beskyttelsesrum under biografen (i Korsgade?). 19. juli 1967 bestilles 2 Cinemeccanica Victoria 8 hos Dansk Biograf Teknik. 

Biografen åbner ved årsskiftet 1967/68 og er den første Todd-AO biograf nord for Limfjorden. Den første film der vises er "Min Søsters Børn på Bryllupsrejse".

"Den nye biograf er en sand lækkerbidsken for kendere. Et helt moderne biorum med tip-top akustik, dejlige stole, lærred og operatørrum. Toppen af kransekagen: Todd-AO".

I 1972 fuldautomatiseres maskinerne og der kommer nye forstærkere C65 samt xenon model Zenith 400/X. I 1974 udbygges automatikken. 11. november 1983 ombygges Kino til 3 sale hvor der er 82 pladser i hver af de små.
 
Adresse
Kino 1 2 3
Storegade 31 (33)
7700 Thisted

Direktør
Gunnar Obel (67-79)
Per Horn (82-91)

70mm Maskiner
Victoria 8

Billet telefon
23 13 (68-69)
07 92 33 13 (78-83)
97 92 33 99 (89-91)

Pladser
505 (67-83)
225 (90-91)
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 17 december 2017 07:38:26