biografmuseet.dk
Hjem
Kommer her i Teatret
Søg
Indhold
Opdateret


Biografmuseum nyt
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 |

Nyhedsarkiv

Danmark's Biografer
Forord
Bibliotek
Biografer
Ressourcer

Litteratur
Kalender
Lærredstørrrelser

70mm i Danmark
Forord

Widescreen
70mm
Premiere
Kinomaskiner
Biografer

Store 70mm Biografer
3 Falke Bio
Windjammer
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret
IMAX Dome

Om biografmuseet.dk
Kontakt
Personale
Ris & Ros
Opdateringer
Ansvarsfraskrivelse

 

 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2012 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

 

Besøg in70mm.com om 70mm og alle de store filmformater

Park Bio, Frederikssund

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, SlagelseDato: 19.04.2011
Den første biograf i Frederikssund lå på Torvet. Den åbnede allerede i stumfilmens dage, og der blev spilllet på klaver og violin foran lærredet. Biografen havde 181 pladser og lukkede i 1941 for den måtte vige pladsen for den nye kommunekontor. Den nuværende biograf, Park Bio i Jernbanegade, åbnede søndag d. 17. august 1941 med filmen "Balalaika" med Nilson Eddy. Bevillingshaver til den nye biograf var Erik Frost Hansen, der med sine kun 28 år var den yngste biografejer i Danmark. Den nye flotte biograf havde 304 pladser og for tegning og projektering stod de to specialister i biografer, arkitekterne Christensen og Engeltoft, der bl. andet var kendt for projekteringen af de nye biografer i Køge, Odense, Glostrup, St. Heddinge og Maribo. Operatørrummet var udstyret med to moderne BAUER Filmmaskiner, lysbilledapparat og Toneanlæg leveret og monteret af Dansk Kinematograffabrik.
 
Læs mere her:



Internet link:


 
Erik Frost Hansen var uddannet filmfotograf, og han blev i en tidlig alder ansat hos Dansk Filmkompagni, der bl. a. producerede filmjournaler. Det blev også til et par år som filmfotograf i Jugoslavien. Gennem årene holdt Erik Frost hansen og hans hustru, Else, altid biografen i tip-top moderne stand. I 1956 blev der installeret CinemaScope på maskinerne i operatørummet. Park Bio fik i årene 1980-87 konkurrence af den nystartede biograf "Kinocentret" i Havnegade, men Park Bio overlevede også denne forhindring. Erik Frost Hansen døde i 1988 og Else Frost Hansen overtog driften af Park Bio og kunne d. 19. august 1994 byde på en sjælden Danmarkspremiere på "Prinsen af Jylland" fra Constantin Film.

 
 
Nye biograftider kom til Frederikssund da Else Frost Hansen i samråd med sin datter, Lone, besluttede at udleje biograflokalerne til Carsten Lambertsen Gade Nielsen og kompagnonen Jesper Nielsen. Carsten Lambertsen Gade Nielsen, der er ud af en biografslægt fra det nordjyske, driver i forvejen Kino 1-2-3 i Thisted og Jesper Nielsen er leder af Grand Biografen i Holbæk. Med en investering på lidt over en million kroner blev den gamle "Park Bio" forvandlet til en moderne nutidsbiograf med ny maskine i operatørrummet, nyt moderne 7-kanals lydanlæg, større lærred og endelig blev alle stolene i salen udskiftet og pladsantallet kom ned på 145. "Det Ny Park Bio" genåbnede fredag d. 6. februar 2004 med hele to Danmarkspremierer: Disneyfilmen "Bjørne Brødre" og "Spy Kids 3" i 3D.

Opstarten var hård for "Det Ny Park". Der gik lidt tid før lokalbefolkningen fik øjnene op deres nye biograf. Man var blevet vant til, at man skulle udenbys for se de nyeste film, men med de nye tiltag og med Danmarkspremierer skal biografen nok blive en god forretning hen af vejen.
 
 
  
  
Gå: tilbage - op
Opdateret tirsdag, 03 april 2012 13:52:50