| | Kino, Jyderup | Tilbage til forsiden
| | Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse | Dato: 18.03.2010 | Jyderup Kino åbnede i 1936 og direktør fra biografen var Robert Freese, der før havde Hotel Skarridsø sammen med sin bror. Biografen havde i starten 200 pladser og lå lige over jernbanestationen hvilket gjorde det nemt for folk at komme i biografen.
Jyderup Kino blev på et tidspunkt i 1946 lukket på grund af en større ombygning og modernisering og udvidet til 234 pladser med helt nye stole fra Odense Stole og Møbelfabrik og yderligere i 1956 blev der opsat nye filmmaskiner i operatørrummet med CinemaScopeinstallation.
Robert Freese blev på direktørposten i Jyderup Kino indtil 1970 hvor han overlod driften af biografen til filmregissør Mogens Berggreen fra København. Overtagelsen skete d. 1. maj 1970. Udover biografdriften drev Mogens Berggreen og hans kone også et hestestutteri ved Jyderup. Ægteparret drev Jyderup Kino frem til 1991 hvor de overlod driften til den kun 16-årige Jesper Christiansen. Han havde tidligere været operatør for Mogens Berggreen. Den unge mand kunne nu bære titlen som Danmarks yngste biografdirektør.
Den unge biografdirektør fik et par gode og spændende år i Jyderup Kino, men han valgte at stoppe på grund af videreuddannelse d. 30. juni 1994.
Det blev forsøgt at danne en forening til at føre Jyderup Kino videre. Men dette mislykkedes og Tornved Kommune ville ikke gå ind og være direkte involveret i driften af biografen og dermed fik Jyderup Kino sit endeligt. Biografen blev tømt for inventar og idag er bygningen ombygget til butikker. | Læs mere her:
Internet link:
| | | | | | | | | Gå: tilbage - op Opdateret tirsdag, 03 april 2012 13:53:02 | | |