Regina Teatret, Nykøbing Sjælland – 1927 Til 1985 | Tilbage til forsiden
|
| Skrevet af: Martin Tanggaard | Dato: 29.07.2012 |
Regina's facade 2012.Billede af Martin Tanggaard
Det med at vise levende billeder, begyndte i Nykøbing omkring 1906-07 på hotel Isefjord. Filmene var af få minutters varighed og blev vist i et mødelokale på hotellets 1. sal. Handlingen var enkel og bestod ofte af spænding, pikanterier, melodramaer og lignende. Der var også rejsebiografer i byen, som gav forestillinger i et telt på markedsdage. | Læs mere her:
Alle danske biografer
Villabyerne – Østerbyvej 12 i Vangede
Internet link:
|
Regina's facade 2012.Billede af Martin Tanggaard
En egentlig biografdrift i Nykøbing Sjælland, startede omkring 1920. Biografteatret blev indrettet i en bagbygning ved torvet på Algade. Salen havde umagelige bænke på begge sider af en midtergang, og ved lærredet stod klaveret. Det var endnu stumfilm og en pianistinde tolkede handlingen på lærredet gennem tangenterne. | |
Regina's facade 2012.Billede af Martin Tanggaard
Restauratøren på hotel Frederik VII, Christian H. Petersen, byggede i 1927 en rigtig biograf i Havnegade. Det blev til Regina Teatret og var meget moderne på den tid. I 1933 overtog sønnen Kai Vejlgaard teatret og forskønnede det yderligere. Salen havde 216 pladser. Han dekorerede bla proceniet og opsatte et springvand. Der var to fortæpper, det inderste med Nykøbings byvåben. Ved salens bageste stolerække var der installeret lyssignaler, så publikum på den række kunne tilkaldes uden at forstyrre de øvrige gæster. I foyeren var der indrettet garderobe og telefonboks. | |
Regina's facade 2012.Billede af Martin Tanggaard
Vejlgaard var en dygtig PR-mand. Han gjorde meget ud af at dekorere biografens facade med billeder. Og plakater fra den aktuelle film og kørte også rundt i byen med en højtalervogn for at annoncere filmen. Han skaffede de nye film til byen, ofte før de var spillet i andre større provinsbyer. Under anden verdenskrig fortsatte han med at spille engelske og amerikanske film indtil det blev stoppet i efteråret 1940. Det gav ekstra godt besøg, også af de tyske tropper i området. | |
Regina's facade 1941
Vejlgaard solgte biografen i 1949 til Marie Steen, som drev den helt frem til 1973. I 1959 installerede hun CinemaScope i salen med ”Hilux 152 variable anamorfotiske linser”, som man kan læse i en annonce i biografbladet. På dette tidspunkt var der 225 pladser i salen. Det nye brede lærred blev indviet med FOX-filmen ”Manden der aldrig har levet”
I 1974 blev biografen solgt til Axel Nielsen. Antallet af pladser var nu reduceret til 191. Den nye direktør drev Regina frem til 30. dec. 1985, hvor biografen blev nedlagt. Inventaret blev solgt og bygningen overtoges af en fagforening, som stadig ejer den her i 2012 hvor billederne er taget.
Kilde: ”Biografbladet”, ”Biografejerens håndbog”, samt ”Sjællands biografer” af Ole Taudal Poulsen
Fotocredit farvebilleder: Martin Tanggaard | |
Regina's facade 1938
| |

| |
 | |
Den første CinemaScope film i Regina | |
| | |
Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 29 juli 2012 06:16:20 | |