Park Teatret, Risskov | Tilbage til forsiden
|
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 19 Januar 2006 |
Bauer U2 maskinerne fotograferet i 1975. Foto: Per Hauberg
Rejsebiografejer Edvard Betzer fik i 1953 en fast biograf i Risskov. Han var da 31 år og udlært som filmoperatør i Fotorama i Århus. Han udtalte til Århus Stiftstidende at hans mål var:
"-at vise lødige og kunstneriske film".
Opførelsessummen var på 300.000 kr. og arkitekt var Holger Pind, der også tegnede Palads i Århus. Holger Pind rejste til Paris for at studere 3-dimensionale film med henblik på Park Teatrets indretning.
Åbnet ca. 10. august 1953. De oprindelige maskiner i Park Teatret blev udskiftet ca. 1956-57 til (efter pålidelig kilde) Bauer B14, da der skulle installeres CinemaScope med magnettone. | Læs mere her:
Adresse Park Teatret Nordre Strandvej 19 8240 Risskov
Direktør Edvard Betzer (54-69) Per Hauberg (78-79) Lars Bjørn Hansen (82-83)
70mm Maskiner Bauer U2
Billet telefon 7 84 84 (63-64) 17 84 84 (68-69) 06 17 84 84 (78-83)
Siddepladser 314 (63-83) 414 (58-59)
Internet Hjemme side Andre link
Internet link:
|
Bauer U2 maskinerne fotograferet i 1975. Foto: Per Hauberg
Filmproducent Just Betzer rev i sin ungdom billetter over i dette teater. I starten af 60'erne var der vilde planer om at installere Cinerama. Det kom dog aldrig længere end til tegningerne.
Bauer U2 70mm maskiner opstillet midt i 60'erne. Todd-AO i Park fra april 1969 med 6 kanal magnetlyd. 314 nye Wesifa fra DKF stole blev også indkøbt. Der blev opsat palisander paneler og pålagt Haugefeldt gulvtæppe og meget andet jvf. Biograf Bladet.
| |
Bauer U2 maskinens betjeningsside fotograferet i 1975. Foto: Per Hauberg
U2 maskinerne blev nedtaget efter lukningen og henstillet i Grand i Randers. Brugt til reservedele for en Bauer B14. 6. april 1969 (2. påskedag) er der premiere på "The Sound of Music" i Todd-AO version. Kører til søndag d 20. april 1969.
Per Hauberg har været tilknyttet biografen hvor der ofte kørte 70mm film.
| |
For mange år siden var dette en biograf. Foto Thomas Hauerslev, 20.07.2001
Da Park Teatret viste "The Great Race" i 70mm bredfilm midt i 1970erne annoncerede Direktør Lars Bjørn Hansen på Århus lysavis vis-a-vis Århus Hovedbanegård med slaglinien:
"Todd er flot, 35 er snot".
En saftig slaglinie med en god portion jysk lune. Man kan næppe forestille sig forstenede Københavnske dagbladsanmeldere, have fantasi til at finde på noget lignende. | |
Udgang. Foto Thomas Hauerslev, 20.07.2001
En anden af Lars´ slogans var:
"16 gi'r gejsten indtil 70 kommer på tværs"
Park Teatret lukkede i 1982. I dag er der en Brugs forretning i lokalet. | |
Foto Thomas Hauerslev, 20.07.2001 | |
Bagside af biografen med opertørrum. Foto Thomas Hauerslev, 20.07.2001 | |
Superbrugsmedarbejder viser 3 billeder fra det gamle Park. Foto Thomas Hauerslev, 20.07.2001 | |
Superbrugsmedarbejder viser 3 billeder fra det gamle Park. Foto Thomas Hauerslev, 20.07.2001 | |
| |
Gå: tilbage - op Opdateret mandag, 08 marts 2010 20:47:34 | |