| | Bio, Roskilde (1914) | Tilbage til forsiden
| | Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse | Dato: 25. oktober 2004 | 01.06.1940, Roskilde Dagblad
Roskilde Bio stammer tilbage fra omkring 1914, hvor Edvard Møller indrettede en biograf i en af de mindre sale på Hotel Prinsen. Dette blev starten til Roskilde Bio. Hele familien Møller var mere eller mindre tilknyttet biografen. Edvard Møllers to sønner leverede lydeffekter til stumfilmene. Roskilde Bio flyttede senere til Algade, hvor biografen fik en sal med plads til 304 personer. Efter tonefilmens fremkomst indkøbte Edvard Møller nye maskiner og han fulgte altid med denne udvikling og i 1943 blev installeret nye tonefilmsmaskiner for tredje gang.
Leif Kops Møller var blevet uddannet boghandler og havde bosat i Esbjerg. Da faderen havde brug for ham som assistance i Roskilde Bio, flyttede han tilbage hertil, hvor han ved Edvard Møllers død i 1954 overtog bevillingen efter sin far. Bevillingskiftet skete dog ikke problemer. Flere var interesseret i at drive Roskilde Bio bl.a. Erik Elias fra Brøndby Bio, Henry Schmidt fra Nørrebros Teater og endelig sangeren Aksel Shiøtz. Denne fik bevillingen, men en kæmpeprotest fra byens borgere fik ham til at trække sig, så Leif Kops Møller fik bevillingen.
Udover at drive Roskilde Bio var Kops Møller i flere år ansat som filmansætter i flere udlejningsselskaber bl. a. Warner Brothers.
I 1948 fik Roskilde Bio en gennemgribende modernisering. Nye bekvemme lænestole blev opsat overalt i salen og der blev sat nye paneler på salens vægge. Et nyt fortæppe blev opsat, således at Kops Møller næsten fik en helt ny biograf. Den næste modernisering, der kom i Roskilde Bio, var installationen af det nye cinemascopeformat. Det skete i 1956. Lærredet blev udkiftet med et større og man var nødt til at bygge biografens sceneparti lidt om for at få plads til det, og den første cinemascopefilm der rullede over lærrdet var "Vera Cruz" med Burt Lancaster i hovedrollen.
Ved TODD-AO filmens fremkomst begyndte Kops Møller at forme sin ønskebiograf, og i midten af 1962 blev den gamle Roskilde Bio jævnet med jorden, og man påbegyndte byggeriet af en virkelig storstadsbiograf. Denne biograf kom til at indeholde alle de tekniske finesser, som var tilgængelige på det tidspunkt. | Læs mere her:
Kino, Roskilde Scala, Roskilde Bio Roskilde
Internet link:
| | | | | | Gå: tilbage - op Opdateret torsdag, 18 marts 2010 21:23:36 | |
|