15.02.2009
Hej Thomas, fantastisk hjemmeside!
Jeg har en del billeder fra den nu for længst lukkede og nedrevne Kino i Silkeborg. Billederne er nogle S/H negativer som jeg har scannet og sender til dig. Jeg har selv taget dem kort tid før biografen lukkede så dem må du gerne vise. Der er også nogle billetter fra biografen samt nogle få fra Arena Silkeborg, som kun eksisterede i kort tid.
Jeg kender desværre ikke så meget til biografens historie. På mit arbejde havde vi en lærling som også arbejdede med at vise film i biografen og da jeg hørte at den skulle lukke spurgte jeg ham om der var taget nogle billeder af den. Det sagde han nej til. Det syntes jeg var synd og jeg fotografere meget og fik så lov at tage nogle billeder. Et par dage senere viste biografen sin sidste forestilling, "Døden på Larvefødder" og få dage efter begyndte nedrivningen af biografen for at give plads til endnu en udvidelse af Jyske Banks store hovedsæde.
Måske har jeg på en anden film nogle billede af biografens facade og hvis jeg finde dem skal jeg nok sende et.
Med venlig hilsen Knud Sørensen, Silkeborg. | Læs mere her:
Arena, Silkeborg Bio, Silkeborg
Internet link:
Nu har jeg fundet en side hvor der står en del om Kino Silkeborg men måske kender du allerede mange af disse sider som jeg henviser til.
Jeg har også fundet nogle meget gamle billeder af biografen.
På hjemmesiden danske billeder findes der i øvrigt en mængde virkelig gode billeder af gamle Danske biografer hvis man søger lidt på bio, kino, biograf eller måske biografens navn. Der er godt nok ophavsret på billederne men der står at man kan søge om at bruge dem og man må gerne linke til dem.
Endnu en tak for din virkelig fine hjemmeside og interesse for biografer.
Med venlig hilsen Knud. |