biografmuseet.dk
Hjem
Kommer her i Teatret
Søg
Indhold
Opdateret


Biografmuseum nyt
• 2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Danmark's Biografer
Forord
Bibliotek
Biografer
Ressourcer

Litteratur
Kalender
Lærredstørrrelser

Storformat
Todd-AO / 70MM
Cinemiracle
Cinerama
SHOWSCAN
Cinema 180
IMAX Dome
Motion Master

Store 70mm Biografer
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret

Om biografmuseet.dk
Kontakt
Personale
Ris & Ros
Ansvarsfraskrivelse

 

 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2012 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

 

Besøg in70mm.com om 70mm og alle de store filmformater

Kino, Skibby

Tilbage til forsiden
Skrevet af:  Filmoperatør Keld P. Andersen, SlagelseDato: 19.10.2012
Kino i Skibby juli 2013. Foto: Katharina Andersen.

Skibbys biografhistorie startede i 1920erne på byens kro hvor en rejsebiograf lavede forestillinger i krosalen fredag, lørdag og søndag. Krosalen vat temmelig stor og havde plads til 275 personer og der var fulde huse når fremviseren blev startet.

Det var ikke kromanden der tjente de mange penge, men lidt fik han da ind på kaffe, sodavand og leje af salen.

Kromanden A. Nielsen kunne jo godt tænke sig at tjene de mange penge selv så i 1940 begyndte han at se sig om efter en byggegrund hvor han kunne opføre en ny biograf og den kendte københavnske biografarkitekt Holger Pind udarbejdede tegningerne. Holger Pind havde få år forinden tegnet den nye Palladium-biograf i København.
 
Læs mere her:

Alle danske biografer

Bang & Olufsen

CinemaScope

Internet link:

Skibby Kino

Kino i Skibby juli 2013. Klik på billedet, og se en forstørrelse. Foto: Katharina Andersen.

Lidt kludder gik der dog i kromandens biografplaner. Man havde startet udgravningen til den nye biograf da en endnu større grund blev sat til salg lige overfor og A. Nielsen tænkte sig hurtigt om - det ville være bedre at bygge biografen der. Der var ikke langt til handling, grunden blev erhvervet og tegningerne lavet om. Men - kromanden havde helt glemt de to små forretninger der lå på grunden - en manufakturhandel og en urmager. Kromand Nielsen gik derfor ind til manufakturhandleren, fru Karen Petersen, og forklarede hende at nu måtte hun flytte hvilket hun gjorde. Værre var det med urmageren - han mente, at han ikke sådan lige uden videre kunne smides på porten fordi kromanden i Skibby skulle bygge biograf. Resultatet blev da også at A. Nielsen kom til at bide i det sure æble og genhuse urmager Hansen i den ny biografbygning.
 
 
Kino i Skibby juli 2013. Klik på billedet, og se en forstørrelse. Foto: Katharina Andersen.


I April 1942 kunne kroejer A. Nielsen så endelig åbne sin nye biograf i Skibby med 250 pladser. Åbningsfilmen var "Frk. Kirkemus" fra T.F.K. og biografen var fyldt til sidste plads. Operatørrummet var blevet udstyret med den nyeste teknik fra Bang & Olufsen.

Skibby Kino blev i tiden fremover en velbesøgt biograf med sit ret store opland og i 1960 fik biografen endnu en modernisering - nemlig nye filmmaskiner med CinemaScope således at også disse film kunne vises i denne biograf.
 
 
Kino i Skibby juli 2013. Foto: Katharina Andersen.

A. Nielsen var direktør frem til 1962 hvor han blev afløst af sin operatør Svend Otto Jensen som drev biografen frem til december 1984. På dette tidspunkt havde Skibby Kino 233 pladser. Svend Otto Jensens sidste film var "Midt om Natten" fra Nordisk Film.

Biografen i Skibby var det tidspunkt i sørgelig forfatning og i fare for lukke for stedse, men en flok "filmgale" folk under navnet "HORNS HERRED FILM" skød den nette sum på 100.000 kr. ind i købet af biografen og reddere den derved. De "filmgale" mennesker havde netop solgt en film til Statens Filmcentral og betalingen herfra gik direkte til udbetalingen.
 
 
Kino i Skibby juli 2013. Foto: Katharina Andersen.

Deres debut som biografdirektører var med filmen "Mad Max i Tordenkuplen" og den løb af stablen under et gevaldigt regnvejr som fik det til at dryppe ned i salen.

Et større renoveringseventyr ventede de nye biografejere - man startede med istandsætte salen og bygge scene - pladsantallet blev reduceret til 161 og senere fik operatørrummet også en tur med nogle andre filmmaskiner der blev indkøbt i Sønderborg. En større tagrenovation fandt også sted da man gerne ville holde regnvandet ude. Billetsalget steg ret hurtigt med 40% og de nye tiltag blev belønnet af Skibbys borgere der gæstede biografen flittigt. En cafe kom også til så folk kunne nyde en kop kaffe eller en øl inden filmen.
 
 
Medlemmerne af biografforeningen lagde store kræfter i driften i årene fremover og i 1999 fik foreningen navneforandring til Skibby Kino. Men træerne voksene ikke ind i himlen for biografforeningen - man begyndte at kæmpe med underskud og i 2011 var det ved at gå galt men biografen blev alligevel reddet. Så begyndte problemerne med financeringen af den kommende digitale fremviser - man skulle skaffe 700.000 kr og ved ihærdig hjælp fra byens erhvervsdrivende og støtteordninger samt salg af digitaliseringsaktier nåede biografforeningen målet så d. 2. Marts 2012 blev Skibby Kino budt velkommen i den digitale tidsalder med filmen "Hvidstensgruppen".
 
 
 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 25 juli 2013 14:21:23