| | Solbjerg Bio | Tilbage til forsiden
| | Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse. Billeder fra: Per Hauberg | Dato: 08.06.2011 | Her har man sandelig trådt sine barnesko udi faget..... Solbjerg Bios operatørrum med det mægtige apparatur - og min forgænger i både Solbjerg og Malling, Niels Peter Jakobsen viser buelampen frem for sognerådsformand Kreutzfeldt engang midt i tresserne.
Solbjerg Bio åbnede omkring 1950 på byens kro og her var der plads til 250 personer. Direktør var fra starten Hans Christian Sørensen. Han forbedrede i marts 1961 Solbjerg Bio så man også her kunne vise CinemaScopefilm. Åbningsfilmen på dette nye anlæg var "Broen over Floden Kwai" fra Columbia Film.
Fra 1963 til 1967 blev biografen drevet af Niels P. Jacobsen - hans afslutningsfilm blev "Hævn for Dollars" med Clint Eastwood og efter filmen gav han kaffe og brød til alle tilskuerne. Niels P. Jacobsen rejste herefter til Malling Bio. | Læs mere her:
Bio, Malling
Internet link: | Per Hauberg i juni 1973 foran Solbjerg Bio. Her begyndte det - dog et lille årstid før dette billede. Solbjerg Bio - på Solbjerg Kro. Krobal fredag og lørdag, -biograf søndag og mandag i samme sal ;-) Billetsalg i kælderen til højre - udgang direkte til skænkestuen på kroen.
Efter godt 4 års lukning blev Solbjerg Bio genåbnet af Per Hauberg og han lagde ud med "Olsen Banden i Jylland" - den havde endnu ikke været vist i Malling Bio.
Per Hauberg sluttede i Solbjerg Bio i August 1973 og som sidste film blev vist "Trinity" fra Cinema Film - desværre en meget dårlig kopi af filmen, så der var mange afbrydelser, men heldigvis var der ikke mange til stede i salen. Per Hauberg rejste ligesom sin forgænger til Malling Bio som han senere blev ejer af.
Kroejer Flemming Møller prøvede i tre måneder at køre Solbjerg Bio videre, men det lykkedes ikke og biografdriften ophørte. | | | | Gå: tilbage - op Opdateret tirsdag, 03 april 2012 13:53:57 | | |