Kino, Sorø
|
Tilbage
til forsiden
|
|
Skrevet
af:
Keld P. Andersen Slagelse d.
5. februar 2010 |
Dato:
07.02.2010 |
13.08.1945
I starten af 1940 åbnede fru Fanny Melson
Nielsen sit nye biografteater på Frederiksberg i Sorø under navnet Sorø
Kino. Denne nye biograf havde 250 pladser og lå meget tæt på Sorø station.
Åbningsfilmen var "Ungdommens Melodi". Gulvet i den bagerste del af salen
var hævet, så alle havde frit udsyn til lærredet og salen var indrettet til
tobaksrygning. Operatørrummet var udstyret med en Kalee Dragon Kinomaskine
med 1800 meter kassetter samt et moderne BOFA lydanlæg. Instalationen var
udført af BOFA, der også stod for de akustiske beregninger i teatret.
Sorø Kino fik den 17 september 1949 endnu mere konkurrence fra det nybyggede
Victoria-Teater i Storegade. Dette nye teater var blevet udstyret med et af
datidens bedste kinoanlæg, nemlig 2 stk.Gaumont Kalee 21 maskiner så
forestillingen kunne foregå uden pauser. Dette tærede en del på Kinos
publikumsgrundlag, der stadig måtte døjes med pause midt i filmen.
|
Læs
mere her:
Victoria Teater, Sorø
Internet link:
|
07.05.1945
I 1953 overdrog Fanny Nielsen direktørposten til Aksel Rasmussen, der i 1957
foretog en gennemgribende modernisering af Kino. Biografsalen blev opfrisket
med maling og nye farver og den bagerste del af salen fik nye stole. Et nyt
og større lærred blev opsat i salen og i operatørrummet blev den gamle Kalee
maskine udstyret med to nye BOFA Kinomaskiner med Cinemascopeinstallation.
Nu var Aksel Rasmussen klar til at tage kampen op mod konkurrenten og han
indviede moderniseringen med Cinemascopefilmen "Den Røde Kavaler" fra Gefion
Film.
Aksel Rasmussen drev Kino indtil 1969 hvor han overdrog direktørposten til
Børge Jensen der ville drive Kino som et familieforetagende. Hans kone
sørgede for billet og kiosksalg, mens Børge Jensen selv stod for
operatørjobbet. Desuden havde de nogle unge mennesker som medhjælp.
|
|
Fotos
af Sorø Kinos biografsal. Taget umiddelbart før lukningen. Foto:
Lokalhistorisk arkiv for Sorø og Omegn. Intet navn på fotografen
Selvom Sorø`s biografer havde delt filmselskaberne imellem sig var der på
længere sigt ikke publikum nok til dem begge og da Victoria-Teatret i marts
1973 stod uden direktør, slog Børge Jensen til og overtog biografen. Han
kunne nu råde over samtlige filmselskaber. Kort tid efter overtagelsen
lukkede Børge Jensen Kino på Frederiksberg.
Kino er idag blevet ombygget til antikforretning, men man kan stadig ane, at
der har været biograf engang. |
|
Her
lukker og slukker Biografdirektør Børge Jensen og frue Sorø Kino den 31.
marts 1973. Dagen efter starter de i Victoria Teatret som de netop har
overtaget. Foto: Lokalhistorisk arkiv for Sorø og Omegn. Intet navn på
fotografen
|
|
Operatør
og kommende biografdirektør Børge Jensen i Kinos operatørrum. Han fik
operatørbevis i starten af 1966. Foto: Lokalhistorisk arkiv for Sorø og
Omegn. Intet navn på fotografen
|
|
"Forsøgskaninen"
var den første amerikanske film i Kino efter anden verdenskrig. 09.05.1945
|
|
| |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 marts 2010 20:48:23 |
|