Søg & Indhold

Nyheder
| Nyhedsarkiv

Danmark's Biografer
Forord | Bibliotek
Biografer

Ressourcer | Litteratur
Kalender

Roadshow
3 Falke Bio | Kinopalæet
Imperial Bio | Lido
Windjammer | Omnimax

Folketeatret | Europa Bio
Grand Teatret

Store Billeder
Forord | Widescreen
70mm | Premiere
Kinomaskiner


Personale | Ris & Ros | Opdateringer |
 

 

Send Kommentarer til redaktøren

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2012 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

Imperial Bio, København
"Den mest moderne og bedst designede biograf i Nordeuropa"

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev Dato: 23.08.2008
Imperial Bio 1983

"-det nye byggeri på "Teatergrunden" skal bl.a. indeholde en operettescene med 2000 pladser og sandsynligvis et Cinerama teater" - Dagens Nyheder, den 28. juni 1957.

Det blev aldrig til noget med teater og Cinerama. Til gengæld blev Imperial Bio landets mest moderne biograf og den mest prestigefyldte biograf i Danmark.
 
Læs mere her:

Imperial Bio

Internet link:

kino.dk
imperial1.jpg (41036 byte) Imperial Bio august 2000

Imperial Bio er den sidste store biograf fra storhedstiden i slutningen af 50erne, der er tilbage i Danmark. I dag er biografen den største i Skandinavien og "lokomotivet" i Nordisk Films Biografer. Det er prestigebiografen, som folk står i kø for at se film i, og det er ofte her, pengene tjenes, selv om CinemaxX har taget en betydelig markedsandel. Dette forhold har betydet, at biografen løbende er blevet udstyret med det bedst tænkelige udstyr i stole, lydanlæg og billeder. Imperial Bio i København er i dag den eneste store biograf i Danmark, der kan vise 70mm film.

Biografen regnes for en af de fornemmeste i Danmark. De nuværende 1102 pladser har et fast stampublikum, som gang på gang går i Imperial Bio fordi de er sikker på en biografoplevelse ud over det sædvanlige. De seneste år er der kommet mange nye og gode biografer til med større biograflærreder, men de blegner helt i forhold til Imperial Bio's sus af storhed og luksus. Imperial Bio er et godt eksempel på at publikum foretrækker de bedst tænkelige faciliteter at se film i.
 
Adresse:
Imperial Bio
Ved Vesterport 4
1612  København V

Direktøre:
Folkeligt Oplysnings Forbund, Direktør Jørgen Nielsen (1961- 1973)
Preben Philipsen (1973-1976)
Lademann (1976-1978)
Henrik Sandberg, Dana Biograferne (1978-1983)
Nordisk Film A/S (1983- )

Billet telefon
Central 11 80 01 (1963-1964)
01 111801 (1968-1974)
01 111821 (1978-1989)
33 111821 (1989-2000)
7013 1211  (2000- )

Pladser
1521 (1961-1988)
1179 (1988-1998)
1102 (1998- )
imperial_1961_logo.jpg (32617 byte)"Den mest moderne og bedst designede biograf i Nordeuropa"

Kine Weekly, April 1962
 
DCP_2708.JPG (501034 byte)Imperial Bio juli 2002

I mere end 40 år har Imperial Bio været på forkant med premierer, publikum og teknik. Særligt perioden fra 1983 til i dag har Nordisk Film formået at holde biografen i "topform", med repertoire og teknik. Som den eneste biograf i Danmark, kan Imperial Bio præsentere at kunne køre samtlige kommercielle 70mm og 35mm filmformater og afspille samtlige eksisterende digitale og analoge lydformater.

Dette er historien Danmarks bedste biograf.

 
Internet
kino.dk
I Biffen
Biografinfo.dk af Johnny Christian Rieck
Henrik Skaarup

Litteratur:
Biografbladet (11-1961) 
Kine Weekly, 12. april 1962
Spatium nr 1, 1963

A Titanic Day Out
That Tinking Feeling
Cinemas of Copenhagen
Cinemas of Copenhagen update

Arkitekterne

 
DCP_1132.JPG (475007 byte)Vestibulen i 2001

Imperial Bio er tegnet af arkitekten Otto Frankild som blev assisteret af Jørgen Høj og Svend Aage Hansen. Byggeriet af Imperialbygningen blev i alt budgetteret til 50 millioner kr. Biografen skulle stå færdig i eftersommeren 1960. Meningen var, at der også skulle bygges et stadsteater i bygningen, men det blev droppet i 1959 pga. krise i den Københavnske teaterverden. Biografen kom til at koste 9 millioner kr. 

Oprindeligt var det tanken, at der skulle installeres Cinerama (med 3 projektorer), og der blev derfor etableret to operatørrum (Able og Charlie) til en maskine i hver side af biografen. Cinerama blev aldrig installeret og den dag i dag bruges disse operatørrum bl.a. som lytterum for operatøren. Operatørrummene kan ses fra tilskuerrummet i hver side oven over indgang D og E.

Imperial bio blev med de 1521 pladser designet til at være Københavns 3. største biograf kun overgået af Saga og World Cinema, der begge havde flere siddepladser. I dag er Imperial Bio imidlertid den største biograf i Danmark. Biografen har i dag 1102 pladser.

Før 1972, da lov om biografbevilling blev ophævet, skulle alle, der ønskede at drive biograf, søge om at få bevilling af ministeriet. Folkeligt Oplysnings Forbund fik i februar 1959 bevillingen til Imperial Bio (Efter en forlængelse af ansøgningsfristen til 31. januar 1959). Blandt ansøgerne var også direktøren for ASA Film, Henning Karmark (Kinopalæet). Ligesom de andre oplysningsforbund AOF & LOF der begge havde biografbevillinger (AOF havde 3 Falke Bio), fik FOF nu Imperial Bio. Dengang var det en god indtægtskilde at drive en biograf. FOF havde bevillingen indtil 31. december 1972.
 
70mm Maskiner:
Philips DP70

Højttalere:
Peerless (1961-1998)
JBL (1978- )

Forstærkere:
JBL
QSC

Lydprocessorer:
Dolby CP200
DTS
SDDS

Delefilter
THX

Videofilm fra 2000

Åbningen

 
imperial_seating.jpg (484894 byte)Stoleplanen med 1179 pladser fra 1988

Onsdag den 1. november 1961 var der før-åbning af Imperial bio med et festklædt publikum iført smoking og mørkt tøj. Gæsterne kom fra kulturens, pressens og politikernes rækker. Københavns Kommune's daværende kulturborgmester Ove Vilhelm Weikop ønskede FOF tillykke med biografen og erklærede, at der med denne biograf var tilført byens liv et smukt træk. Blandt gæsterne til åbningen var Prins og prinsesse Viggo og justitsminister Hans Hækkerup. I pausen var der drinks i foyeren.

Torsdag den 2. november 1961 var der særforestilling på "Exodus" for Mosaisk Trossamfund som dermed kunne se filmatiseringen af Leon Uris' bog om staten Israels grundlæggelse. 

Imperial Bio åbnede officielt for offentligheden den 3. november 1961 med Danmarkspremiere på filmen "Exodus" i Super Panavision 70. Som direktør for United Artists havde Jørgen Nielsen udlejet filmen til Imperial Bio som åbnings- og premierefilm (Jørgen Nielsen afløste J Engelstoft som direktør i United Artists 1. april 1959). Jørgen Nielsen skiftede imidlertid job og blev i en alder af 33 år Imperial Bio's første direktør (1961-1972).

Billetterne kostede i starten mellem 6 og 15 kroner.

Den 1. januar 1973 overtager Preben Philipsen (Rialto Cinema Group) driften af Imperial Bio. Den 1. april 1976 indgår Preben Philipsen et samarbejde med Lademann Film på baggrund af succesen med filmen "Nitten Røde Roser". Leif Bernt indsættes som direktør og driver biografen frem til den 30. april 1978. Den 1. maj overtager Henrik Sandberg og ABCinema A/S (Dana Biograferne) driften af biografen. 

I sommeren 1983 var der fremskredne planer om at bygge Imperial bio om til 5 små biografer. Det store lærred skulle bevares og bagerst i den store sal skulle der bygges 2 mindre biografer, og i foyeren skulle der bygges 2 endnu mindre saloner.

Den 13. juni 1983 blev det offentliggjort, at Nordisk Film købte ABCinema A/S for et betydeligt millionbeløb. Nordisk Film overtog dermed driften af Imperial bio biografen, og ombygningsplanerne blev heldigvis skrinlagt.
 
Stoleplaner: Den oprindelige stoleplan med 1521 pladser, 1179 pladser og 1102 pladser.

Prolog

 
Prolog skrevet af Mogens Dam og fremsagt af Svend Methling ved Imperial Bios åbning 1. november 1961

Velkommen hver og een i denne hal.
hvor lys og farver fryder gæstens øje,
en pragt, helt fyrsteligt - imperial - 
men med det mål: At gavne og fornøje!

Her, hvor jeg står nu, vil man faa at se
vekslende billedbud om sorg og glæde,
om ting, der hændte, andre, der vil ske - 
i sød forventning vil herind vi træde

Ild stjal Prometheus fra Olympens fædre
og brugte det til menneskenes tarv,
for at oplyse, varme - gøre bedre
Vi vedkender os gerne denne arv.

Nu ejer vi teknikkens herlighed
- som man jo ellers nok kan diskutere - 
det er den ild, Prometheus hentede ned
fra guders bolig, den og meget mere.

Her ser vi - og måske vil vi mindes længe
en broget billedbog, ej blot til lyst,
for i en tid som vor kan alle trænge
til kundskab, kunst og kærlighedens trøst.

Vor jord er blevet mindre, som man siger,
hvis man har haft det held at rejse ud - 
Ukendte skæbner, fjerne, fagre riger
herom vil filmens fakkel bringe bud

Lad frihed, tolerance, humanisme
lyse herfra som funklende krystal!
Det er den eneste imperialisme,
der vil faa magt - her i IMPERIAL!
 
 

Foyer og sal

 
Lobbyen, med den smukke 24 karats bladguldvæg og den første café omkring 1993.

Fra de mange glasdøre på Gammel Kongevej kom man ind til billetkontoret med 4 luger. Efter billetkøb, gik kunderne videre ind i vestibulen eller den nedre foyer.

Her lå toiletter og sliksalg og der er altid udsmykket med filmplakater på tavler og i montrer. Særligt markant, er de 2 store 24-sheet plakater for kommende film. Gulvet er belagt med marmor. Senere i 1980'erne blev der etableret en Café og byens eneste biografvestibule med en hel væg belagt med 24 karats bladguld blev desværre malet over med sort maling. Under broen bliver man billetteret, før man går op i den øvre foyer ad en meget bred marmortrappe. Heroppe ligger baren og flere toiletter. Via 4 dobbelte trapper (Opgange: AB, CD, EF og GH) kommer man herfra op i den store biografsal.
 
 

Køleanlægget

 

Ventilationsanlægget er suppleret med et kølesystem, der ikke findes i nogen anden biograf. Hele loftet er indrettet som et stort køleskab som konstant er 10 grader koldere end salens temperatur. Når der er mange mennesker i salen, køles udendørs luft ned med freon. Den nedkølede luft pumpes ud over loftet oppe ved lærredet som derefter løber ned af loftet og køler dermed den varme luft, der stiger til vejrs. Dette opleves som en svag cirkulerende kølig luftstrøm inde i biografen.

 
Den store marmortrappe op til foyeren omkring 1993.

Inde i biografsalen imponeres man af den store lyse sal med de mange pladser. Stolerækkerne er buede, og salen er vifteformet. Arkitekt Poul Brun husker, at man søgte inspiration til Imperial Bio i bl.a. Palladium og Kinopalæet

Lærredet var dækket af et stort lysegråt fortæppe som blev belyst af lamper i loftet og i scenen. Lyset på det store fortæppe lignede en stor sommerfugl.
 
Biografannonce, fredag den 27. juli 2003. Politiken.

Imperial Bio's repertoire er de store amerikanske film, der trækker mange mennesker. "West Side Story", "The Pink Panther", "The Sound of Music", "The Sting", "Jaws", "Star Wars", "Out of Africa".

Imperial Bio er ofte premierebiograf for betydelige danske film. En tradition der går helt tilbage til December 1961 med premieren på "Gøngehøvdingen".

"West Side Story"
fik premiere i Imperial bio, fordi August Andersen (3 Falke bio) ikke ville have den. United Artists danske direktør (Poul Petersen) ringede til Jørgen Nielsen fra Paris, og fortalte, at Imperial bio kunne få den, hvis han ville have den. "Hvor kan jeg se den?". Spurgte Jørgen Nielsen. "Den har premiere i Stockholm i aften" lød svaret. Herefter kørte Jørgen Nielsen til Stockholm i eet stræk i sin egen bil. Han nåede frem, og så filmen. Bilen var i øvrigt slidt op efter den tur. Den første "West Side Story" forestilling blev udsolgt på 2 timer.

James Bond og Indiana Jones film er typiske eksempler på "long runnere" på Imperial bio. "Dances With Wolves" var en kæmpesucces som i 3 måneder trak fulde huse i 1991. En film som Nordisk Films Udlejning i øvrigt sagde nej tak til, da man fik den tilbudt. I stedet var der en alternativ distributør, som tog filmen hjem, og "tjente kassen". Andre store film fra 1980erne var "Back to the Future", "Lethal Weapon", "Die Hard", "The Untouchables", "The Unbearable Lightness of Living", "The Last Emperor" og "Out of Africa".
 
 
"Baraka" blev vist i 14 dage i 1992 imens 6060 mennesker så filmen og lagde 311.930,00 kroner i billetlugen. Den gennemsnitlige billetpris i juni 1993 var 51,47 kroner.

Almindeligvis bliver film flyttet over i Palads Teatret eller Palladium efter Imperial Bio. Fra sommeren 1993 blev det almindeligt at flytte filmene til Scala biograferne. 70mm filmene "Spartacus", "Far and Away" og "Baraka" blev ikke flyttet til Palads Teatret, måske i erkendelse af, at det formentlig ville være spildt ulejlighed.
 

70mm Film

 

Følgende film har haft premiere i Imperial bio i 70mm med 6 kanals stereofonisk magnetlyd:

"Exodus"
"El Cid"
"West Side Story"
"Barabbas"
"An Evening with the Royal Ballet"
"Cleopatra"
"Operation Crossbow"
"Those Magnificent Men in their Flying Machines, or how I Flew from London to Paris in 25 hours and 11 minutes"
"The Sound of Music"
"The Sand Pebbles"
"Camelot"
"MacKennas Gold"
"Elvis, Thats the Way it is"
"Brainstorm"
"2010"
"Out of Africa"
"Lawrence of Arabia"
"Hook"
"Spartacus"
"Far and Away"
"Baraka"
"Titanic"


og

"Hamlet".

Desuden har Imperial bio med sikkerhed kørt 70mm repriser på "Paint Your Wagon", "Doctor Zhivago", "Playtime" og "Battle of the Bulge".

8 Store Film - 1 Stor Biograf. 70mm Festival i Imperial Bio

"Firsernes Flotteste Film - og et par 60er Klassikere"
 

 

Ombygninger

 
DCP_1417.JPG (473080 byte)Typisk facade i 2001

I 1999 blev Imperial Bio Kodak "Screen Check" certificeret. Certificering er nedtaget igen omkring 2001, da Kodak ikke længere opretholder systemet.
Kommende: 

Noter: Bauers tilbud, Ligge i kø for "Two Towers", Annonce for køleloft, 4-wall deals på 70mm film, Kritik "Fuld format, spar på lyset" (29/6-83).

John Glen billede, 

Imperial Bio (Indledning mm)
Åbning
Beskrivelse, billetkontor, vestibule, foyer, Sal og operatør
Personale
Repertoire - arrangementer og kunder
Ombygninger
Lawrence of Arabia
Teknik - dp70
lyd (dolby, jbl), figital, CDS, T1, DTS, SDDS
Lys

På Studiearkivet på Kunstakademiet er der tegninger over Imperial bio.

"Jurassic Park" Besøg i premiereweekenden

 
08.11.1992 4977 292.750
09.11.1992 4161 244.360
10.11.1992 3788 218.160
Ialt 12.926 755.270
 

Imperial bio årets biograf 2001 AOK

 
DCP_1914.JPG (562397 byte)Imperial Bio juli 2002.

Det store lærred, den fede lyd, godt med benplads og sæder, der kan vippes tilbage. Super siddekomfort, lækker visuel oplevelse og lyden er i topklasse.

"Fordi det ikke fåes bedre..."

"Fede sæder, fedt stort lærred, fedeste lyd, byens bedste popcorn..."

"Biografen kan rumme så mange mennesker at stemningen bliver kanon fed. Lyden er som en drøm, og sæderne kunne ikke være bedre..."

"Imperial har byens bedste sæder, lærred og lyd..."
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret tirsdag, 13 april 2010 06:53:32