Søg & Indhold

Nyheder
| Nyhedsarkiv

Danmark's Biografer
Forord | Bibliotek
Biografer
Ressourcer | Litteratur
Kalender

Roadshow
3 Falke Bio | Kinopalæet
Imperial Bio | Lido
Windjammer | Omnimax
Folketeatret | Europa Bio
Grand Teatret

Store Billeder
Forord | Widescreen
70mm | Premiere
Kinomaskiner

Personale | Ris & Ros | OpdateringerAnsvarsfraskrivelse

 

 

Send Kommentarer til redaktøren

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2012 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

CDS og "Terminator 2" i Imperial Bio
"Den mest moderne og bedst designede biograf i Nordeuropa"

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev Dato: 23.08.2008
imperial3.jpg (45615 byte)Imperial Bio august 2000.

CDS var et digitalt lydsystem til 70mm og 35mm film. Frekvensområdet gik fra 20 Hz til 20.000 Hz og dynamikområdet var på 96 dB. Der var 6 separate lydkanaler: Venstre, Center, Højre bag lærredet samt en subwooferkanal, og Venstre & effekt i salen. Digitalsignalet på filmen blev aflæst af en "reader" (Model CDR-7035) der var monteret på toppen af den venstre kinomaskine (maskine 1). Et videokamera scannede signalet og sendte det over til CDS processoren (Model CDP-1000), der sendte signalet videre til forstærkere og højttalerne. Systemet var meget imponerende og det lød fantastisk godt. Midt i biografen blev der målt et lydtryk på 110 dB.

Cinema Digital Sound blev installeret til "Terminator 2 - Judgment Day", eller blot "T2", der havde Danmarks forpremiere som afslutningsfilm den 13. september 1991 under Copenhagen Film Festival.

Imperial bio var den første biograf i Skandinavien med en permanent CDS installation. CDS anlægget, der kostede 120.000 kr, blev monteret af kvalificerede kinoteknikere fra Decatron i Belgien og Dansk Kinematograf A/S. Et forhold der førte til, at Dansk Biograf Teknik trak sig ud af Imperial Bio som kinoteknisk leverandør. Udstyret skulle betales over 4 omgange med 30.000 kr per CDS film. Året før, i april 1991, blev Cinema Digital Sound demonstreret i Filmhuset i Stockholm. 

"T2" og "Sounds Like the Real World" er de eneste CDS film, der har været vist i Danmark.

En kort demonstrations film med titlen "Sounds Like the Real World" blev vist i Imperial Bio ved flere lejligheder. Demonstartonsfilmen viste en del filmklip fra mange kendte film, som alle havde bidraget til lydudviklingen i biografen. Blandt klippene i den film var "2001:A Space Odyssey", "The Abyss" og "Apocalypse Now".

En repræsentant fra Optical Radiation Corporation (der havde udviklet CDS) i Los Angeles, var imponeret over den pinlige orden der herskede i operatørrummet i 1992. "It's [clean] like a hospital!" sagde han, imens han videofilmede forholdene.

"T2" premieren slog den alle hidtidige weekendpremiereindtjeningrekorder i Danmark. 12.926 gæster så filmen på 3 dage, og de lagde 755.270 kroner i kassen brutto alene i Imperial Bio. Det var den største weekend i Imperial Bio's historie. Tallene fordelte sig som beskrevet i tabellen til højre herfor. Det gav en belægningsprocent på 78,3% over hele weekenden.

Den store succes med "T2" og digitallyd var medvirkende til, at Palads Teatret også fik CDS i sal 9. Imperials CDP-1000 blev flyttet til Palads efter "T2" var færdig spillet i Imperial Bio.
 
Læs mere her:

Imperial Bio

Internet link:

kino.dk

Adresse:

Imperial Bio
Ved Vesterport 4
1612  København V
  

CDS og Steven Spielberg

 

CDS systemet fik desværre en kortvarig levetid. Det siges at systemet fik "dødstøddet", da Steven Spielberg under en screening i en biograf i Hollywood af hans film "Hook" ikke kunne få CDS anlægget til at virke. Endvidere var formatet dyrt for filmdistributørerne, da kopierne kun kunne bruges i CDS udrustede biografer. Den digitale information lå hvor den analoge lyd normalt ligger. Dvs at der ikke var noget "fall-back" til optisk lyd, hvis teknikken svigtede.

Fra sommeren 1992 var det ikke muligt at få leveret flere film i CDS systemet.
 

 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 11 april 2011 16:26:44