biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Palads Teatrets historie
A never ending story…

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Nicolas Thyssen Dato: 24 December 2003
Palads Teatret 24. November 2006. Foto: Thomas Hauerslev

Der har været 2 biografer i København med navnet Palads Teatret.

Det første Palads Teater åbnede den 18. oktober 1912 i Banegårdshallen fra den nedlagte Københavns hovedbanegård tegnet af Arkitekt Herholts. Den kæmpe banegårdshal stod tom efter åbningen af den nuværende hovedbanegård den 1. december 1911, og Constantin Philipsen havde fået tilladelse til at drive biograf i banegårdshallen i 3 år, hvorfor han indrettede en kæmpebiograf i cirka halvdelen af banegårdshallen.

Palads Teatret var på den tid Københavns førende biograf med knap 3000 pladser og en orkestergrav til et stort orkester på tredive mand under ledelse af Herr kapelmester Fr. Schnedler Petersen. Den allerførste film var Urban Gads "Generalen Børn" med Asta Nielsen, og for 37 øre kunne man købe pilsner og fersk røget laks i foyerens restaurant. Publikum døbte hurtigt den nye biograf "Ta-plads-teatret". På den tid var det Europas største teater "for levende billeder" – en titel man genvandt flere gange senere.

Det efterfølgende og nuværende Palads Teater åbnede den 26. januar 1918. Tegnet af arkitekterne A. Clemmensen og J. Nielsen og bygget af Sophus Madsen. Den første film var "Bjerg Ejvind og Hans Hustru". Figuren "Ursus med tyren" af Kai Nielsen blev opsat på taget fra starten men først forgyldt i 1949.

Det var en meget elegant biograf med bemandet garderobe og hundepasning ved udvalgte forestillinger. Violinisten Jacob Gade dirigerede orkesteret. Jacob Gade blev i Palads Teatret i resten af stumfilms-perioden. Jacob Gade døde 20. februar 1963, 83 år gammel.

Den 11. oktober 1923 fremviste elektroingeniør Arnold Poulsen og Axel Petersen i Palads Teatret resultatet af fem års arbejde: talende film. To år senere, den 19. november 1925, fremviste de en forbedret udgave af deres system, også denne gang i Palads Teatret.

Den 4. marts 1929 havde den første danske talefilm premiere – og selvfølgelig i Palads Teatret.
 
Læs mere her:

Palads Teatret, København

Nordisk Film's Biografer

Internet link:
I 1926 købte Carl Bauder, der sad i Nordisk Films bestyrelse, Palads Teatret og i 1929 samlede han hele selskabet under et og danner Nordisk Film Kompagni. Nordisk Film Studier (dengang ”Ole Olsen’s Film Industri”), der blev grundlagt af Ole Olsen i 1906, er nu verdens ældste stadig producerende studier.

Den 21. december 1935 gik kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid i Palads og overværede "En skærsommernats drøm". Det var første gang de kongelige gik i Palads Teatret.

I 1946, nærmere bestemt den 9. juni, åbnede Palads Teatret med indlagt vekselstrøm. I marts 1950 kom der nye kinomaskiner i form af Gaumont Kalee 21, som kostede 27.000 kr. stykket. (Hele udskiftningen kostede 82.806 kr.)

Biografen genåbnede den 19. august 1955 efter en ombygning der begyndte den 20. juni. Arkitekt Holger Pind stod for den "nye" biograf. For en million kroner havde man fået ny ventilation, nye tæpper, sænket loftet 3 meter og installeret et 12 meter bredt buet CinemaScope lærred. Alle stole var blevet udskiftet med nye røde Odense fløjlsstole og man have fjernet logerne for enden af salen samt sænket sidelogerne. Væggene var blevet beklædt med afrikansk rosentræ. Første film var den danske "På Tro og Love" som blev en stor succes.

Den 15. april 1957 indførtes plansæt billetsystemet, der sikrede den enkelte gæst en fast plads i salen, fra Gutenberghus – senere Egmont – der dengang trykte biografbilletter.

I novemeber 1959 havde Palads Teatret Danmarks største biograffacade. Det var en plakat til "The Ten Commandments" på 27 x 12 meter.
 
 
I 60'erne bygges balkonen om og garderoben bliver selvbetjent fra den 5. april 1963. Hundepasningen droppede man i 40’erne.

Midt i 70'erne gik det dårligt for biograferne i København. Mange af dem lukkede, og andre blev bygget om til flere sale. Det gamle Palads Teater med 1519 pladser var blevet en økonomisk- og publikumsmæssig dødssejler med 350.000 gæster per år. "Palads er en kæmpe foyer uden mennesker. Ind imellem spredte stemmer under det søjlebårne loft" skrev Politiken. Med 4 forestillinger om dagen og en belægningsprocent på kun 15,5, måtte der ske noget. Baseret på Concorde Marignian biografen i Paris med 6 sale, besluttede Ove Sevel at bygge den gamle biograf om til mange sale. Danske biograffolk rystede på hovedet af idéen, idet de ikke mente, at en ombygning til så mange biografer under et tag ville være holdbar.

Civilingeniør Niels Fennet stod for ombygningen, der startede den 4. juni 1978. Hele ombygningen kostede 10 millioner kroner. Men så var der også kommet 12 nye biografer, barer, restauranter, selvbetjeningskiosk og underholdningsautomater.

Foto Thomas Hauerslev

Lørdag den 24. juni 1978 genåbnede Palads Teatret efter næsten 4 ugers ombygning. Hvor Daddy's Dancehall tidligere havde ligget, var lokalerne blevet ombygget til 6 biografer (sal 7 - 12). Alle salene havde højt til loftet og mørkerøde stole.

Den 1. september 1978 åbnede yderligere 6 nye biografer under samme tag (sal 1 - 6). Ove Sprogø, Morten Grunwald og Poul Bundgaard alias "Olsen Banden" åbnede det nye Palads Teater kl. 16 ved at klippe en rød snor over og sende 500 balloner til vejrs indeholdende fribilletter. Balkonen i sal 1 blev kaldt sal 6. Sal 6 blev ombygget i juli 1982 til to meget mindre biografer som en umiddelbar konsekvens af, at balkonen næsten altid stod tom. Inddragelsen af balkonen efterlod sal 1 i en noget uharmonisk tilstand. Balkonen genopstod i 1992.

Ombygningen i 1978 var en stor økonomisk succes. På syv dage i efterårsferien 1978 kom der 57.921 gæster hvilket jf. Berlingske Tidende, var en verdensrekord. Belægningsprocenten var steget til 51%, og hver biograf havde 5 forestillinger per dag.

Non Rewind systemet, også kaldet et ”Tallerkensystem” blev sidst i 70'erne sat i drift. Dette system behandlede filmene meget nænsomt og herved kunne fremvisningskvaliteten højnes endnu en gang.

2. juledag 1978 var der danmarkspremiere på et nyt lydsystem, idet sal 1 fik installeret et Dolby Stereo anlæg til optisk 4 kanals stereo. "Superman" var den første film i det nye lydformat.

Der kom mange gæster fra udlandet, der ønskede at se biografsupermarkedet i København med 12 biografer under et tag. Selv fra Sovjetunionen kom der gæster! I en årrække var det verdens største biografcenter. Det er senere overgået af bl.a. Kinepolis i Bruxelles både i pladsantal og antal sale.

Allerede den 2. august 1979, kun 11 måneder efter ombygningen, havde der været 1 million gæster.
 
 
Foto Thomas Hauerslev

De største succeser i det første år var "Olsen Banden", "Vinterbørn", "The Deer Hunter", "Convoy" og "Escape to Athena". Der opstod hurtigt "forstoppelse" da filmene kørte "for længe". Nordisk film besluttede at udvide forholdene med nogle flere biografer, til aflastning.

Den 1. september 1979 åbnede fem nye biografer i kælderen, og Nordisk Film byggede bistroen på 1. sal om til biograf. Denne biograf (sal 8) blev senere nedlagt og lavet om til kontorer for administrationen, for atter at blive ført tilbage til biograf få år efter. Da man gravede ud til biograferne i kælderen, fandt entreprenørerne bl.a. jernbaneskinner, hvilket ikke var så mærkeligt, eftersom hele området omkring Axeltorv oprindeligt havde været sporarealer på Københavns første banegård.

Den 1. november 1981 var der i alt 2181 pladser i Palads Teatret.

I 1985 begyndte Palads Teatret at sælge billetter via EDB. Et system firmaet selv designede, og dermed blev biografen den første i verdenen, der solgte nummererede billetter til faste pladser via EDB.

Hele Axeltorv blev renoveret i 1986 og belagt med fliser og udsmykket med en stor kunstnerisk figur af Robert Jacobsen.

I 1989 blev Palads Teatret malet udvendigt af maleren Poul Gerners i strålende farver, som virkelig liver op i det grå by-landskab. I særdeleshed i aftenbelysning ser bygningen meget flot ud.
 
 
Foto Thomas Hauerslev

Ved en ombygning og tilpasning af billetkontorforholdene i 1989 fjernede arkitekten Bent Saks den centralt placeret marmortrappe, og placerede et nyt billetkontor midt i foyeren. Herved behøvede publikum ikke længere stå i kø ude i det fri og dte lunefulde danske vejr. Ved samme ombygning blev der tilføjet to nye biografer på taget af Palads Teatret. De to nye biografer blev døbt 9 og 10. Biograf 9 åbnede den 13. oktober 1989, og er tegnet af arkitekt Bent Saks. Dette er samtidigt den første og eneste biograf i Palads Teatret der får mulighed for at køre 70mm film .
Man ombyggede også caféen og dekorerede den med rekvisitter og fotos fra div. Olsen Banden film, deraf den ny navn: Café Olsen Banden.

Det første digital lyd format i Palads Teatret var Cinema Digital Sound. I marts måned 1993 blev Dolby Digital installeret.

Nordisk Films og Palads Teatrets ønske om at kunne benytte sig af den sidste nye teknologi resulterede i at man i sensommeren 2004 installerede en digital filmfremviser af model Barco DPL100 i sal 9. Digitalteknologien er nu så god, at det opleves af publikum som en forbedring af billedkvaliteten.

Der er mange meninger om Palads Teatret. Gennem tiderne har ”man” talt om ombygningerne, størrelserne på salene, farverne, hjemmesiderne og meget mere. Et er dog sikkert: der altid sker noget spændende i Palads Teatret. Der er altid en film for enhver smag på de 51 ugentlige forestillinger og det er en stor arbejdsplads for mange mennesker hver dag.

God fornøjelse.
 
 

Priser på biografbilletter gennem tiderne

 
1928: 1,75 - 1,40 - 1,05 kr.
1951: 3,00 - 2,50 - 2,25 - 2,00 og 1,50 kr.
1958: 5,25 - 4,25 - 3,75 - 3,25 - 3,00 og 2,75 kr.
1963: 9,00 - 8,00 - 7,00 - 6,00 - 5,00 og 3,00 kr.
1973: 18,00 - 16,00 - 15,00 - 12,00 - 10,00 - og 8,00 kr.
1976: 22,00 - 20,00 - 18,00 - 15,00 - 12,00 og 9,00 kr.
1988: 45,00 - 35,00 kr.
1998: 60,00 - 50,00 - 40,00 kr. (i weekenden)
2005: 75,00 - 65,00 kr.

Stigning fra 1928 til 2005 (dyreste billet): 4.185 %

Generel prisindeks (1928-2005): 5.488 % Kilde: Danmarks Statistik.
 
 

Kilder

 
70mm.dk ved Thomas Hauerslev
toptop.dk
• ”Sådan var det gamle Palads” artikel af Henrik V. Ringsted
Nordisk films informationsafdeling,
 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 19 februar 2010 04:46:00