biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Filmen ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”

Tilbage til forsiden
Skrevet af: MGM Danmark' filmprogram, 1969 Dato: 02.04.2015

"Verdensrummer er det store nye grænseland i de kommende århundreder." Præsident Lyndon B. Johnson

 
Allerede mens det meste af verden talte om ”Dr. Strangelove” — måske den mest originale og omdiskuterede satiriske film i vor tid — begyndte producenten og instruktøren Stanley Kubrick at koncentrere sit enestående talent og sin fantastiske energi om ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”- (originaltitel: 2OO1: A Space Odyssey) for MGM. Sammen med Arthur C. Clarke, forfatter til over 40 bøger om emner fra verdensrummet og fremtiden, skrev Kubrick drejebogen til »2OO1«. De følgende sider indeholder oplysninger om filmens egen rejse fra ide til filmlærred. Vi håber, disse oplysninger vil interessere — og vække forståelse for det kæmpearbejde, der ligger bag optagelsen af en så usædvanlig film som »RUMREJSEN ÅR 2OO1«.
 
Læs mere her:

2001 Jagten på den forsvundne filmkopi

70MM Film Event i Biffen, Aalborg 26. april 2014

Atlas Biograferne viser "RUMREJSEN ÅR 2OO1"

Internet link:

Joe Dunton fortæller om Stanley Kubrick's linser
 

Om filmen ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”

 
For mindre end en time siden rejste De med raket op fra New Yorks Kennedy Rumfartshavn for at påbegynde en rejse, der vil føre Dem ud i verdensrummets fjerne områder. Deres første stoppested er Rumstation 5's langsomt drejende hjul i rummet højt over ækvator. Man står ud i rumbyen, der har en diameter på 300 meter, og afventer den første afgang af den regelmæssige forbindelse med månen.

Mens De venter i den store udsigtssalon, nyder De det betagende syn af Jorden. To gange hvert minut drejer det eventyrlige skue forbi Dem, før rumstationen snurrer rundt som en kosmisk karrusel. Mens den drejer, giver centrifugalkraften Dem en følelse af normal vægt. De kan gå på det kurvede gulv, skænke Dem en drink og vide, at den vil blive i glasset — og De kan skelne mellem ”op” og ”ned”. Om kun 2 dage vil De lande på Månen, denne engang uopnåelige verden, for at blive stillet over for et mysterium, som er dukket op fra fortiden og nu forbløffer det 21. århundredes skarpeste hjerner ... Deres rejse til Månen har ført Dem over den 400.000 kilometer lange strækning, der først blev tilbagelagt af astronauter omkring 1970. Nede i det 25 kilometer brede krater Clavius modtages De af forskere fra den nylig opførte videnskabelige station.

Det er en lille by under overfladen, næsten helt selvforsynende, så at den nu kun i ringe grad har brug for forsyninger fra Moder Jord. Her er allerede født børn, som ikke kender noget andet hjem. Clavius basen er menneskets første koloni på en anden klode. Her udforsker videnskabsmænd Månens hemmeligheder og lærer, hvordan man skal overleve på mere ukendte planeter. Et par timer senere suser De af sted højt over Månesletterne på vej til en fjern videnskabelig post i kæmpekrateret Tycho. Og her — i denne ensomme lejr på Månens ødemark — kommer De til at stå ansigt til ansigt med et mysterium som vil ryste verden. Her finder man det første tegn på, at mennesket ikke er alene.
 
 
De er nu længere fra hjemmet end noget andet menneske i historien. I 9 måneder har det atomdrevne rumskib ”Discovery” ført Dem mod kæmpeplaneten Jupiter med en fart af 150.000 kilometer i timen. De er med på en ekspedition ud i det ukendte.

Tre af Deres ledsagere befinder sig i en drømmeløs søvn. En slags kunstig »vinterdvale«. Siden rejsen begyndte har de ligget i hver sit ”hi”. Deres puls og åndedræt er nedsat til næsten nul. De vil ikke blive vækket, før det øjeblik — som nu hurtigt nærmer sig — hvor der er brug for deres specielle viden og kunnen.

For nu dukker den gigantiske Jupiter globus op forude.

Der kan da umuligt være liv her — i den isnende kulde så langt fra solen! Men De følger en vej, der har ført Dem tværs over solsystemet. De tror, der er noget her, skønt De ikke kan gætte, hvad det er. Det kan være godt eller ondt eller noget helt tredie - men De må vide besked.

I millioner af år har det ventet Deres ankomst.

”RUMREJSEN ÅR 2OO1” er et eventyr, som omfatter hele den menneskelige races historie. Den fører Dem med på en opdagelsesrejse ind i den store rumtid, som nu åbner sig for menneskene blandt planeterne og hinsides dem. Og i den ufattelige fantastiske finale bliver De ført gennem uhyre stjernehobe, forbi skyer af eksploderende gas, hvor hele sole fødes, og videre ud i rummets og tidens fremmede regioner, hvor der raser kræfter, evigt ufattelige for mennesket. Og her — ved Deres rejses ende — møder De de magter, som har vogtet over menneskehedens fødsel — og siden ventet på, at vi skulle forlade vor planet-vugge.

Som ingen anden film har gjort, afslører ”RUMREJSEN ÅR 2OO1” den skønhed og fremmedartethed og de undere, vi vil opdage på Månen, planeterne og blandt stjernerne — i året 2001.
 
 

Om Optagelserne

 
”RUMREJSEN ÅR 2OO1” fortæller om en eventyrlig rejse, der ikke har fundet sted, men som mange — videnskabsmænd, filosoffer, forfattere og teknikere — mener, vil ske — måske endog meget snart. Vi oplever den første kontakt som planeten Jordens beboere får med liv et andet sted i universet.
Dette grænseløse rum med utallige sole og planeter er som et gigantisk teater, fyldt med scener, på hvilke livets drama kan blive udspillet — og som det antagelig udspilles nu og har gjort det i evige tider.
Hvad er det for væsener, der bebor disse verdener? Vil vi være i stand til at genkende dem, eller vil de være så fremmedartede, at vi, når vi ser dem, knapt kan genkende dem som nogen form for tænkende liv? Vil de være biologiske livsformer, maskiner eller endog ulegemlige væsener, der kun består af kraft?

Vil de være fjendtlige imod os, eller vil de finde os så primitive, at de overser os og søger andre steder efter andre væsener, der står dem mere lige? Hvis vi får et signal ude fra rummet — hvad skal vi så gøre ved det? Skal vi besvare det og indbyde gæster, eller skal vi ignorere det og fortsætte med at leve i universet, som om vi er alene? Eller har vi allerede haft besøg? Har en civilisation uden for Jorden efterladt beviser for kultur, som vi skal finde, når vi kommer til Månen eller planeten Mars? Hvis vi finder liv i universet — måske mere intelligent end vort eget — hvad vil vi så tænke om os selv, vore problemer, vore stridigheder og kampe, som alle finder sted på en upåagtet, klippefuld planet, ikke langt fra en af gennemsnitsstjernernes milliarder.

Romaner og film om fremtidens rumrejser er blevet en populær kunstart, men de fleste af dem handler om umulige verdener i en fjern fremtid, fyldt med dødsstråler og afskyelige uhyrer.

Videnskabens virkelige verden er nu så fantastisk, at gammeldags science fiction film — med rumskibe i snore — ser tamme og forældede ud, især for den nye generation af biografgængere, som er vokset op med Sputnik, Cape Kennedy og bemandede rumskibe.

”RUMREJSEN ÅR 2OO1” er sikkert den i teknisk henseende vanskeligste film, der nogensinde er lavet. Enhver scene med rumrejse eller aktivitet på Månen krævede ugers forberedelser. Først studerede Kubrick og Arthur C. Clarke, som i samarbejde skrev filmen — den sidste anses for at være den mest fremragende populærvidenskabelige skribent — et stort antal tekniske rapporter og NASA fotografier eller rådspurgte eksperter for at erfare, hvad man virkelig vidste om fremtidig kommunikation eller hvordan Jorden så ud, set fra Månen, eller hvordan rumdragter antagelig ville se ud om 30 år. Mens disse forberedelser fandt sted, lignede Kubricks kontor i MGM studierne nærmest en ingeniørs tegnestue. Kubrick har skakspillerens fornemmelse for planlægning. (I sin grønne ungdom var han professional skakspiller). Mens de tekniske studier fandt sted, var kontorets vægge fyldt med fotografier, tegninger af rumskibe og prøver på materialer til rumdragter. I tilstødende bygninger arbejdede man på at opføre Rumhotel Hilton for rejsende på vej til Manen, eller et forhistorisk landskab til de scener, der skildrer menneskehedens begyndelse.
 
 
Stanley Kubrick ved siden af Panavision's 65mm kamera

Fremtidens rumskibe, hvor mennesker vil opholde sig i måneder eller maske år, vil have kunstig tyngdekraft, som forhindrer tingene i at flyve rundt, og måske også er nødvendig for astronauternes helbred. En måde til at frembringe tyngdekraft er med en centrifuge — et rum, der drejer sig, så tingene holder sig til siderne, ligesom tyngdekraft holder tingene til Jorden. Kubricks rumskibe skulle have »centrifugal tyngdekraft«. Han lod derfor Vickers-Armstrong Ingeniørgruppe bygge en centrifuge til 750.000 dollars, 12 meter i diameter. Den drejer om sin akse med en maksimum-hastighed af 5 kilometer i timen.

Centrifugen er stor nok til at astronauterne i filmen, spillet af Keir Dullea og Gary Lockwood, har rigelig plads til at bevæge sig i den. For at kunne instruere dem, mens de var derinde, indrettede Kubrick et lokalt TV-system, som satte ham i stand til at lede begivenhederne i rumskibet fra studiets gulv. Under optagelserne af disse scener så MGM studiet nærmest ud som en raket-affyringsbase på Cape Kennedy. Rundt om den hvirvlende centrifuge var der fyldt med kameraer, TV-apparater, projektører og mikrofoner. Produktionsapparatet var så indviklet, at der måtte oprettes en 4-mands central, som skulle koordinere den 106 mand store produktionsenhed.

”RUMREJSEN ÅR 2OO1” er en blanding af videnskab og fantasi — fantasi, der er så meget mere fængslende, fordi den kan blive til virkelighed tidligere, end vi tror. Efter at have set nogle prøvescener af ”2OO1” i London udtalte James Harris, der har samarbejdet med sin ven Kubrick med film som ”The Killing”, ”Ærens Vej” og ”Lolita”, at »dette vil blive den eneste film, om hvilken folk, der har set den, vil sige, at de aldrig har set noget lignende — og de vil have ret«.
 
 

Fantasi Og Fakta

 
”RUMREJSEN ÅR 2OO1” er først og fremmest et fantasiens værk — et episk eventyr om fremtiden, indeholdende alle de kvaliteter, som udmærker de mest mindeværdige film. Begivenhederne i ”2OO1”, hvordan de sker og midlerne med hvilke de opnås, virker som svimlende fantasi, nar de ses med dette ars øjne. Og dog er det ikke modsigelse at sige, at ”RUMREJSEN ÅR 2OO1” i ligeså høj grad er et kendsgerningernes værk. Meget af den spænding, der udstråler fra lærredet, må tilskrives de år af omhyggelig, intens forberedelse og forskning på områder, som rumteknologi, astronavigation, biologi, cybernetik og astronomi, som er foretaget af producenten og instruktøren Stanley Kubrick og man kan sige et helt livs forberedelser af drejebogsforfatteren Arthur C. Clarke.

Alt i ”RUMREJSEN ÅR 2OO1” kan ske inden for de næste 3 tiår, og efter flertallet af verdens førende rumeksperters mening vil det ske ved begyndelsen af det næste århundrede. Fremtidsverdenen i ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”- begynder i nutiden. Og den er begyndt på Jorden. Syv organisationer, der omfatter store industrifirmaer, USA's luftvåben, videnskabelige institutioner og universiteter, bruger mere end 23 millioner dollars om året på det ene formål at udforske fremtiden. Forretningsmænd, forskere og pædagoger ved, at teknologien er gået frem med stadig stigende fart i de sidste 50 år. — Vi har opdaget mere i de sidste 10 år end i de foregående 10.000! Og man er klar over, at man må forsøge at se mindst 20 år frem, hvis man vil sikre sig at overleve.

Disse mænds samlede vision af livet på Jorden ved århundredskiftet er udpræget optimistisk.

Fisk, der opdrættes på »havfarme«, indhøstning af tang og alger, der omdannes til nærende føde, som man kan få til at smage som enhver anden føde efter behag — disse to ting kan ernære en verdensbefolkning, der er over 4 gange så stor som den, de mest pessimistiske befolkningseksperter forudsiger vil findes i år 2000.

Elforsyningen kan leveres af et forbløffende lille antal atomkraftværker, fordelt rundt om på Jordens overflade. Transport på jorden vil omfatte rejser med raketter, som på mindre end en time kan bringe en, hvorhen man vil. Husholdningsrobotter vil udføre det meste af det arbejde, der nu keder en husmor. Imens foretager hun sine indkøb på supermarkedet gennem billedtelefon. Lægeverdenen vil kun vise ringe lighed med nutidens. Kræft, alderdomssvækkelse, evnesvage børn vil ikke findes mere — og kunstige organer af enhver art vil kunne erstatte naturens.
 
 
Dette er kun nogle få af de ting, som jordlivet efter klarhjernede specialisters mening sandsynligvis vil byde på inden tre korte tiår. På samme måde som denne fremtidsvision af livet på Jorden bygger på nutidens kendsgerninger, er begivenhederne i ”RUMREJSEN ÅR 2OO1” og de midler, hvorved disse begivenheder fremkaldes, bygget på logisk og realistisk udvikling af nutidig rumteknologi:

1. Film fantasi: Ude i rummet går en stewardesse hen ad gangen i en kommerciel rumkrydser, bærende på en bakke med mad. Pludselig drejer hun af og går uden anstrengelse op ad væggen, hen under loftet i rumskibet og går gennem en dør med fødderne op og hovedet ned.

Videnskabelige fakta: Kommercielle rumskibe i år 2001 vil foretage regelmæssige rejser mellem Jorden og Månen. De vil være ligeså rummelige og luksuøst indrettede som vor tids fly. En vigtig forskel vil den fuldstændige mangel på tyngdekraft være. Selv om rumfartøjets indre har tryk og atmosfære som tillader normal påklædning, vil et normalt skridt i vægtløshed sende stewardessen ud i luften uden kontrol over bevægelserne. Den enkle løsning på dette problem er Velcro, et klæbende materiale på skosålerne og rumskibets gulv, som tillader næsten normal bevægelse. I juni 1966 foretog den amerikanske astronaut Eugene Cernan sin berømte spadseretur i rummet uden for sin rumkapsel. Han kontrollerede sine bevægelser 300 km over Jorden ved med Velcro-behandlede handsker at berøre bånd af Velcro, anbragt uden på sin Gemini 9 kapsel.

2. Film fantasi: Rumskibets leder, Dave Bowman (Keir Dullea), som er uden sin komplette rumdragt og dens livgivende ilt og tryksystemer, foretager en nødoverførsel fra et rumskib gennem det ydre rums vakuum til et andet rumfartøj.

Videnskabelig fakta: Indtil fornylig antog man, at et menneske ikke kunne leve i noget som helst tidsrum i et fuldstændig lufttomt rum. Men det amerikanske flyvevåbens eksperimenter har udryddet myten om eksploderende astronauter. Da chimpanser og hunde blev udsat for et vakuum i perioder på op til 2 minutter, overlevede alle dyrene uden uheldige virkninger. I ”2OO1” foretager astronauten Bowman sit skifte mellem to fartøjer på 10 sekunder, hvilket er langt under den tilsyneladende grænse for menneskelig udholdenhed under sådanne tilstande.

3. Film fantasi: Under hele den 9 måneder lange rejse mod Jupiter holdes tre af de fem besætningsmedlemmer i en tilstand af kunstig »vinterdvale«.

Videnskabelige kendsgerninger: En af de mange eksperter, der blev rådspurgt, er dr. Ormond G. Mitchell, professor i anatomi ved New York University Medical Center og en af verdens førende autoriteter på den kunstigt fremkaldte vinterdvales område. Dr. Mitchells studier, som delvis bekostes af National Science Foundation, har ført ham til den faste konklusion, at kunstig fremkaldelse af vinterdvale hos mennesker i lange tidsperioder ikke blot er mulig, men nær forestående.
 
 
4: Film fantasi: Hal 9000 er en ultraintelligent datamaskine — så vidt udviklet, at den kun kan fremstilles af de datamaskiner, der er fremstillet lige forud for den. HAL 9000 styrer alle systemer om bord på det interplanetariske rumskib "Discovery". Den planlægger og holder skibets kurs, kontrollerer hver enkelt af Discovery’s tusinder af enheder og udfører automatisk en mængde andre funktioner. Samtidig kan HAL 9000 samtale flydende med de menneskelige astronauter — hvilket betyder, at den også kan høre. HAL kan se. Med elektronøjne, anbragt overalt i rumskibet, følger den enhver ting. Den kan tænke - bogstaveligt talt. Faktisk er HAL 9000 i stand til at reagere følelsesmæssigt på samme måde som mennesker.

Videnskabelige fakta: Datamaskiner er i deres barndom. Og dog er disse elektroniske »Model A« efter kun 12 år overlegne i udførelsen af mange funktioner, der tidligere udførtes af mennesker. Dr. Marvin Minsky, professor i matematik ved M.I.T., udtaler: ”Om 30 år skulle vi have maskiner, hvis intelligens kan sammenlignes med menneskets. Når dette sker, er jeg sikker på, at denne maskine på enhver måde vil opføre sig som om den var et tænkende væsen. I 2001 skulle det være let at lave datamaskiner, som tilsyneladende forstår og kan samtale med os”. Dr. John Good, Trinity College, Cambridge, udtalte i en samtale med Stanley Kubrick: ”Jeg tror, at ultra-intelligente datamaskiner vil blive konstrueret inden for de næste 30 år — og ved en ultra-intelligent maskine mener jeg en maskine, som kan udføre enhver intellektuel aktivitet bedre end mennesket”.

Vil livet på denne planet blive sådan om bare 30 korte år? De fleste af os får selv dette at se. For det er også en kendsgerning, at DE FLESTE NULEVENDE på DENNE PLANET KAN OPLEVE AT SE ÅR 2001!
 
 

Om Stanley Kubrick

 
Producent, instruktør og medforfatter af MGM-filmen ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”.

I næsten 5 år, lige siden han fuldendte ”Dr. Strangelove”, har Stanley Kubrick været optaget af temaet liv uden for Jorden og hvordan den udfordring, det frembyder, kunne overføres til en film, som var spændende at se, fuldstændig nøjagtig fra et videnskabeligt synspunkt, og så smuk som moderne filmkunst kunne gøre den.

I ”RUMREJSEN ÅR 2OO1” har Kubrick forsøgt at forestille sig, hvordan tingene virkelig vil være om et par tiår. Nar datamaskiner taler i filmen, er det fordi førende eksperter i USA og England, hvor filmen blev lavet, forsikrede ham om, at i år 2001 vil datamaskiner kunne tale.

Hvis Månens overflade i ”2OO1” ser ud som De vil vente, den ser ud efter de sidste måneraketoptagelser, er det ikke tilfældigt, for Kubrick har studeret disse billeder i de sidste tre år for at sikre sig, at Månen ser ud som Månen!

Skønt Stanley Kubrick kun er 39 år, repræsenterer den teknik, der anvendes i ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”, hans erfaringer efter næsten 20 år som filmmand. Han blev født i New York City den 26. juni 1928 som søn af en læge. I High School interesserede han sig mest for at blive jazztrommeslager, og i huset tæt ved London, hvor han nu bor, er der et sæt trommer, som han af og til spiller pa. Den normale High School undervisning syntes Kubrick ikke om. Han mener, at skoler skulle koncentrere sig om under-visning i »at løse problemer« og ikke om rutine-studier af personer i bøger og skuespil — og efter High School blev han som 17-årig fotograf på det store billedblad »Look«.

De næste 4 år arbejdede han på »Look« og det, han lærte om den fotografiske teknik, har siden været ham til nytte. Næppe nogen anden filminstruktør går mere dybt ind i fotografisk teknik end Kubrick, og de nye ideer inden for fotografering, som bruges i ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”, kunne sandsynligvis fylde en lærebog.

Endnu mens han arbejdede for »Look«, begyndte Kubrick at lave dokumentarfilm og derefter eksperimentelle spillefilm som ”Fear and Desire” og ”Dræberens Kys”.

Kubrick tog sig selv af hele produktionen, leje og betjening af kameraer, udvælgelse og instruktion af skuespillerne, han skrev manuskriptet — og han skaffede pengene, hovedsagelig fra slægtninge. Disse tidlige film blev rost, men filmselskaberne viste ingen interesse. Kort efter mødte han James Harris, der ligesom Kubrick var 26 år dengang, og sammen producerede de ”The Killing” om et røveri på en væddeløbsbane, ”Ærens Vej”, en antikrigsfilm, der foregik under 1. verdenskrig, og ”Lolita”, som er om Lolita. Så begyndte Harris en karriere som instruktør og Kubrick tog fat på arbejdet med ”Dr. Strangelove”, en film, der ender med verdens undergang.

Kubrick er af naturen noget pessimistisk og skeptisk. Han vil ikke flyve, skønt han har flyvecertifikat. Og han nærer tvivl om menneskehedens evne til i det lange løb at overleve, på grund af dens evne til at opfinde våben til masseødelæggelse. Han kom til den slutning, at rumforskning måske var den eneste ting, som kunne få menneskeheden fra at ende med at sprænge sig selv i luften.

Når Kubrick først er blevet interesseret i et tema, opsuger han oplysninger om det fra alle sider som en svamp. Mens han arbejdede sammen med Arthur Clarke på ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”- regnede han ud, at de havde tilbragt 2400 timer med at skrive en drejebog, der blev til en MGM film med en spilletid på 2 timer og 40 minutter. Han læste enhver videnskabelig bog og fremtidsroman, som han følte kunne hjælpe ham til at skabe en rumfilm. Han talte med utallige videnskabsmand og engagerede rådgivere fra National Space Program for at sikre sig, at filmen blev fuldstændig autentisk. Under indspilningen af ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”, boede han sammen med sin kone og deres 3 døtre i et hus i Hertfordshire, lige uden for London. Mrs. Kubrick er den tidligere skuespillerinde Suzanne Christiane, som spillede en rolle i ”Ærens Vej”.
 
 

Om Arthur C. Clarke

 
Stanley Kubricks medforfatter af manuskriptet til ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”, Arthur C. Clarke, er født i England 1917 og uddannet på King's College, London, hvor han fik udmærkelse i fysik og matematik. Han har været formand for British Interplanetary Society, og er medlem af Academy of Astronautics, Royal Astronomical Society og mange andre videnskabelige organisationer. Under verdenskrig II var han som RAF-officer leder af de første tekniske radar-eksperimenter.

Mr. Clarke har skrevet over 40 boger. I 1952 modtog han i New Delhi UNESCO's pris for videnskabeligt forfatterskab. I 1963 fik han en guldmedalje af Franklin Instituttet for sin afhandling i 1945 om kommunikationssatellitter. Denne afhandling beskrev i enkeltheder det synkrone satellitsystem (Early Bird), der nu benyttes af alle kommercielle kommunikationssatellitter. Over 5 millioner eksemplarer af hans bøger er blevet udgivet på ca. 30 sprog. En artikel om kommunikationssatellitter i »Life« blev tildelt Rum-skribenternes Pris 1965. Ca. halvdelen af mr. Clarke's produktion er skønlitteratur, som nu for størstedelen offentliggøres i »Playboy«. Han skriver også til "Reader's Digest", ”Holiday”, ”Horizon” og ”New York Times Magazine”. Hans nyeste arbejde inden for faglitteraturen, ”The Promise of Space”, blev udvalgt af Book of The Month Club i sommeren 68.

I de sidste 15 år har mr. Clarke's hobby været undervandsforskning ved Great Barrier Reef ved Australien og Ceylons kyst. Han har boet på Ceylon siden 1956. 11 af hans bøger har beskæftiget sig med undervandsforskning, som han også har skildret i TV-programmer.

Hans medarbejder, Mike Wilson, opdagede fornylig et krigsskib, som sank i 1702 udfor Ceylons kyst med over 1 ton sølv om bord. Denne bedrift er beskrevet i »The Treasure of The Great Reef«.
 
 

Filmens Stjerner

 
Keir Dullea

I rollen som rumskibets kaptajn David Bowman i ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”- ser vi Keir Dullea, som med et slag blev berømt for sit spil som David i ”DAVID OG LISA”, for hvilken han vandt prisen som den bedste skuespiller ved San Francisco International Filmfestival. Dullea er født i Cleveland, Ohio, men betragter New York som sin egentlige barndomsby, da han har boet der siden han var 3 år. Efter at have studeret på San Francisco State College blev han interesseret i teatre. Han blev uddannet som skuespiller ved New Yorks Neighborhood Playhouse, hvor han studerede i 2 år under Sanford Meisner. For at tjene til brødet solgte han is fra en vogn og arbejdede senere som tømrer. Han begyndte sin karriere som skuespiller ved Totem Pole Playhouse i Pennsylvania. I 1956 fik han sin Broadway debut i en revy, "Sticks and Stones”, og optrådte 3 år senere off-Broadway i »Season of Choice«. Han har også spillet på Berkshire Playhouse og Philadelphias Hedgerow Theatre. I 1961 debuterede han på film i ”The Hoodlum Priest”. Derefter medvirkede han i film som ”The Thin Red Line”, ”Male Order Bride”, ”The Naked Hours” og ”Madame X”. Hans sidste filmrolle før ”RUMREJSEN ÅR 2OO1” var i ”Ræven”, som indbragte ham megen ros.

Gary Lockwood

Rollen som astronauten Frank Poole i ”RUMREJSEN ÅR 2OO1” spilles af Gary Lockwood, der blev kendt af amerikanske fjernseere for sin udførelse af titelrollen i MGM's TV-serie ”Løjtnanten”. Lockwood, høj og kraftig, tidligere fodboldspiller, begyndte sin filmkarriere som stand-in for Tony Perkins i basketball-scenerne i ”Tall Story”. Josh Logan som producerede og instruerede filmen, fattede interesse for ham og gav ham en rolle i filmen. Dette førte til en større rolle i ”There was a little Girl”, et Broadway lystspil med Jane Fonda i hovedrollen og med Logan som instruktør. Elia Kazan så ham, lod ham spille en hovedrolle i ”Splendor in the Grass” og gav ham en fast kontrakt. Han blev så udlånt til producenten Jerry Wald og spillede sammen med Elvis Presley i ”Vild ung mand”, efterfulgt af endnu en Presley-film, ”Elvis i den syvende himmel”. Senere har man set ham i ”Fire Creek” og ”Vegas”. I fjernsynet har han medvirket i ”Bus Stop”, ”Follow the Sun” og ”The Lloyd Bridges Show”. Gary Lockwood er født i New Hall, Californien og tog eksamen på William S. Hart High School, sikkert den eneste skole, der er opkaldt efter en filmstjerne. William S. Hart var en af stumfilmens store cowboystjerner.
 
 

Om De Andre Vi Ser

 
LEONARD ROSSITER er født i Liverpool og uddannet på Liverpool Collegiate School. Er en af Englands mest kendte teater-film- og TV-skuespillere. Han har optrådt på Bristol Old Vic i Eugene O'Neill's »lsmanden kommer«, Shaw's »Arms and the Man« og »Semi Detached". I sidstnævnte skuespil både i London og New York. ”A Kind of Loving” var hans første film, fulgt af ”This Sporting Life”, ”Billy Liar”, ”King Rat”, ”Diamonds for Breakfast” og mange andre.

WILLIAM SYLVESTER er født i Oakland, Californien, studerede ved Californiens Universitet og blev uddannet som skuespiller på Londons Royal Academy. Han vakte opsigt ved sin præstation i »Dark of the Moon« og efter andre succeser i London optrådte han på Broadway i ”Mister Johnson”. Han har deltaget i Old Vic Company's tournéer. Sylvesters seneste filmroller er i ”Gorgo”, ”Offbeat" og ”Devil Doll”.

MARGARET TYZACK er uddannet på Royal Academy of Dramatic Arts. Hun har haft talrige teaterroller, bl. a. i »The Flowering Cherry”, ”The Silver Box”, ”Macbeth” og ”The Ginger Man” — og hun har medvirket i over 100 TV-spil. "Spionringen” var hendes første film. Hun spiller Elena i ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”.

DANIEL R1CHTER er født i Darien, Conn., gik på Kent School der og studerede så på American Academy of Dramatic Arts. Han har senere undervist på American Mime School, American Academy of Dramatic Arts og The Gene Frankel Theatre Work-shop i New York, og i 4 år instruerede han pantomimer i større byer og på universiteter. Richter har boet i England i de sidste 3 år. Han har sin filmdebut i ”RUMREJSEN ÅR 2OO1”.

ROBERT BEATTY er født i Canada og uddannet på London’s Royal Academy of Dramatic Arts. På London’s scener gjorde han lykke i »The Philadelphia Story«, »Født i går«. »To på Vippen« og »A Difference of Opinion". Efter sin medvirken i ”RUMREJSEN ÅR 2OO1” spiller han nu sammen med Richard Burton i MGM's "Ørneborgen”.

DOUGLAS RAIN blev uddannet som skuespiller ved Banff School of Fine Arts i Alberta, Canada, og på Old Vic i London. Han er fast medlem af Stratford Ontario Company og huskes særlig for sin fremstilling af »Henrik d. V« i 1966. Han har også gjort lykke i Bernard Shaws »Arms and the Man«. Sidste år vendte han tilbage til London for at spille hovedrollen i »The Hollow Crown«.

SEAN SULLIVAN er født i Toronto, Canada, og blev byens førende skuespiller. Han spillede hovedrollen i og instruerede ”Mus og Mænd”, ”The Rainmaker" og "Golden Boy« og har optrådt i canadisk TV i over 200 skuespil. Han producerede den prisbelønnede film ”Den farlige alder” og har medvirket i britiske film som ”The Young Ones” og ”During One Night”.
 
 
MGM Præsenterer En Stanley Kubrick Produktion

Rumrejsen År 2OO1
(2OO1: A Space Odyssey)
Super Panavision og Metrocolor

Rolleliste:

Keir Dullea (Bowman), Gary Lockwood (Poole), William Sylvester (Dr. Heywood Floyd), Daniel Richter (Manekontrollanten), Douglas Rain (Hal 9000), Leonard Rossiter (Smyslov), Margaret Tyzack (Elena), Robert Beatty (Halvorsen), Sean Sullivan (Michaels) og Frank Miller (Jordkontrollanten).

Produktionen:

Instrueret og produceret af Stanley Kubrick. Drejebog: Stanley Kubrick og Arthur C. Clarke. Fotografisk leder: Geoffrey Unsworth. Specielle optagelser: John Alcott. Dekorationer: Tony Masters, Harry Lange og Ernie Archer. Klipning: Ray Lovejoy. Alle specielle fotografiske effekter er planlagt og instrueret af Mr. Kubrick. Special-tekniske ledere: Wally Veevers, Douglas Trumbull, Con Pederson og Tom Howard. Kostumer: Hardy Amies.

Filmens originale musiklydbånd fås på MGM stereo longplaying - MGS 665096 - i førende grammofonforretninger
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 17 december 2017 07:41:37