biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

High-Impact biografdesign, eller hvordan man gør gode film bedre
High-Impact biografer involvere tilskueren i sådan en grad, at han føler, at det er som "at være med i filmen".

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev Dato: 30.07.2016
Modeltegning af en Showscan biograf med ca 118 siddepladser. Svævende buet 10-12 meter bredt lærred, fra gulv til loft og væg til væg. God afstand fra 1. række til lærredet gør disse pladser meget attraktive. Tegning fra Showscan's brochure.

Klik på billedet for at se en forstørrelse


Velkommen til biografmuseet.dk's inspirationsguide til bygning af effektive biografer. En guide man kan bruge som inspiration til effektivt biografdesign eller at optimere eksisterende forhold i sin biograf, eller til arkitekten og ingeniøren, der skal til at sætte sig til tegnebordet og bygge en ny biograf.

Jeg har altid været inspireret af Todd-AO's biografdesign fra 1950'erne, og ikke mindst Showscan systemet fra slutningen af 1970erne. Todd-AO's store buede lærred, med meget skarpe 7OMM billeder fremvist med 30 billeder i sekundet gav en ultrarealistisk fornemmelse af at være der selv. Douglas Trumbull's Showscan system, også 7OMM film fremvist på store buede lærreder med ikke mindre end 60 billeder i sekundet, var meget imponerende at opleve. Begge systemer i 2D, men med en betydelige tredimentionel effekt, fordi billederne var så skarpe, og billedfrekvensen var høj. Demonstrationsfilmen "New Magic" i Showscan er det mest imponerende biografbillede jeg nogensinde har set. Fælles for begge systemer er anvendelsen af 7OMM film, store buede lærreder og en høj billedfrekvens. Den visionære Douglas Trumbull er iøvrigt på banen igen med sit Magi Pod Cinema system, som bl.a. instruktøren Ang Lee er interesseret i at bruge til sin næste film.

• Har det nogen betydning for filmoplevelsen hvordan biografen er indrettet?

• Kan det ikke være lige meget hvordan biografen ser ud?


En god film bliver betydeligt bedre af at blive vist under optimale forhold, og en middelmådig film bliver en god film, hvis de rette omstændigheder er gode. Mit udgangspunkt er grundlæggende, at den bedste biografoplevelse findes i en High Impact Biograf, hvor lærredet er buet, og hvor CinemaScopeformatet fylder hele endevæggen i biografen. Der er ikke så meget hokus-pokus. Der er selvfølgelig flere parametre, men det overordnede er, at publikum skal opleve en illusion af, "at være der selv". Det er biograferens hovedformål at skabe en fornemmelse af, at jeg kikker ud af et åbent vindue. Billedet skal fylde hele synsfeltet og man skal sidde og kunne se hele billedet uden forstyrrende elementer. En High-Impact biograf behøver ikke at være stor og have 1000 pladser. Det kan sagtens være en lille biograf, men hvor størrelsesforholdet imellem biograflokalet og lærredet er det samme som i en stor biograf. Illusionen vil være den samme.

• En High-Impact Superbiograf er en biograf, der er designet således, at alle tilskuere ser og hører lige godt. Enhver tilskuer skal kunne se hele lærredets bredde og højde uden at være bevidst om de fysiske omgivelser i biografen. Det er biograferens hovedformål at skabe en fornemmelse af, at kikke ud af et åbent vindue.

Det syntes jeg lykkes bedst i biografer med et buet lærred, der fylder hele endevæggen, og går fra gulv til loft og fra side til side. Lærredet skal simpelt hen forsvinde imellem publikum og filmen. Siden filmbranchen gik over til forskellige former for WideScreen i starten af 1950erne, har dette været det endelige mål - at få publikum involveret i filmen. Det er det, man skal stræbe efter, når man bygger en biograf.
 
Læs mere her:

Galleri: High-Impact biograf - Sådan!

PDF:

Philips: Planning A Cinema
IMAX: Theatre Design
SMPTE: Design of Effective Cine Theatres

Internet link:


Harkness
THX
SMPTE
Independent Cinema Office
Kinomanualen

Cinedom i Köln
Dolby
IMAX
Giant Screen Cinema

MasterImage
RealD
Dolby 3D
XPAND 3D Cinema System

France bids adieu to silver screens

NYT om Screening Room

Trumbull's MAGI Process
theasc.com
rogerebert.com
hollywoodreporter.com
technologyreview.com
blooloop.com

 
Plantegning af en Showscan biograf med 580 pladser. Radius' centrum er i dette tilfælde på 10. række. Bemærk at afstanden fra 1. række til lærredet omtrent er lig med lærredets højde. Tegning fra Showscan's brochure.

Klik på billedet for at se en forstørrelse


Det handler om at give publikum en oplevelse i biografen, som de ikke kan få andre steder.

• Hvordan skal en moderne biograf designes, så at publikum får den bedste oplevelse af filmen?

• Hvad er mest vigtigeste i en biograf?


• Er det facaden, kiosken, cafeen, baren, billetsalget eller selve biografen hvor publikum bruger det meste af tiden, når de har betalt for billetten?

Alle elementer skal naturligvis passe sammen, men for mig, er det selve biografsalen, der er det vigtigeste. De andre dele er naturligvis også vigtige, men lærredet, billede og lyd er for mig det afgørende for den fuldendte helhedsoplevelse af en film i en biograf.

I de senere år er der bygget mange nye biografer i Danmark, og mange ældre biografer er blevet opdateret med nyt projektionsudstyr, nye forstærkere og højttalere osv, og er nu i en teknisk lang bedre stand end nogen sinde før. I sommeren 2012, gik alle danske biografer over til digital "film"-fremvisning med alle de forbedringer som det har bragt med sig, og 35mm og 70mm maskinerne, blev med få undtagelser, smidt ud alle steder. Det er generelt meget fint alt sammen, men alligevel syntes jeg, at der er et stykke vej til den optimale og helt overordnede biograf- og filmoplevelse for publikum. Der er sket en effektivisering og industrialisering af "oplevelsen" i biografen på bekostning af mange af de ting, der gør det hyggeligt at gå i biografen. Moderne biografer har en tendens til at være sterile og supermarkedslignende. Hvad med at gøre biograferne mere sexede med flot belysning, buede lærreder, masker og fortæpper, neon - og filmplakater f.eks?

Der er biografer, hvor lærredet ikke er stort nok, eller sidder asymetrisk, så der er plads til en udgangsdør ved siden af eller lignende. Stolerækker er ofte forkert bygget. De kan være for brede i forhold til lærredets bredde, så publikum skal dreje hovedet alt for meget for at se lærredet, hvis de sidder yderst på rækken. Ofte er operatørrrummet ikke konstrueret højt nok, så det publikum, der kommer for sent på den bagerste række, skygger for lysstrålen når de er på vej ind til deres sæde. Det publikum, der er kommet til tiden, kan istedet se sorte siluetter på lærredet når filmen kører, eller osse kan de ikke læse slutteksterne. Rækkeafstanden er ofte for kort, så man skal rejse sig op for forbipasserende, eller også er stolene for smalle, eller man skal dele armlæn med naboen. Nogle biografer er så dårligt belyst, at man ikke kan se hvad der står på billetten når man skal finde sit sæde. Det er ikke godt nok i 2016.

Der er åbnet "Luxusbiografer" med gratis slik og drikkevarer, men hvor stolene ikke er vinklet rigtigt i forhold til et alt for lille og fladt lærred midt på endevæggen. Hvad var det lige for et element der var "luxus"?

Ofte sidder de lovpligtige UD-lamper så tæt på lærredet, at de distraherer eller giver falsk lys på filmen under hele forestillingen. I andre tilfælde kan man høre subwooferen fra nabobiografen, fordi væggene imellem biograferne ikke er lydisoleret tilstrækkeligt. Nogle steder sidder man så tæt på lærredet, at man kan se hullerne, hvis der ikke er anvendt microperflærreder (lærredet er perforeret, så lyden kan trænge igennem). Microperf lærreder bruges, hvis der er mindre end 5-6 meter til lærredet fra 1. række. Nogle steder er højttalerenhedernes metalkant ikke malet, så de reflekterer falsk lys ud til publikum igennem lærredet, og illusionen ødelægges igen. Eller den klassiske biograf med 3-4 biografer, hvor Biograf 1 er rigtig god, men de 3 andre er mindre heldigt indrettet. Billetprisen er den sammen, men kvaliteten er ikke. Er det rimeligt?

Det er eksempler på irritationsmomenter, der er med til at trække den overordnede biografoplevelse ned. Det kan til en hvis grad undskyldes når det gælder gamle biografer, men det er simpelt hen for ringe design og indretning af helt nye biografer. Der er desværre mange eksempler på indretning, der ikke er optimal. Gode intentioner, hvor omhyggelig forberedelse ender med uheldige kompromisser og sjuskede løsninger. Jeg tror mange løsninger kunne blive bedre hvis man ofrede lidt mere tid på planlægning, og dermed undgår de nævnte fejl. Når først biografen er åbnet og godt igang, er det ofte for sent at gøre noget ved det hele.
 
 
Modeltegning af en Showscan biograf med 580 pladser. Tegning fra Showscan's brochure.

Klik på billedet for at se en forstørrelse


Hvis man eliminere de "grænser" i biografen, der normalt minder publikum om, at de ser en film, kan man opnå en meget højere grad af indlevelse i filmen. Lærredet skal være buet og så stort, at hjørnerne skal være uden for publikums normale synsvinkel. Det er et koncept der har rod i 1950ernes biografdesign, da CINERAMA og Todd-AO revolutionerede biografoplevelsen.

Men, hvad kan jeg gøre for at gøre det RIGTIGT?

• Hvordan sikrer jeg mig, at publikum kommer igen og ikke foretrækker en anden form for filmunderholdning?


Jeg mener, at man seriøst skal overveje at bygge High-Impact Biografer i superkvalitet, dvs med billedopløsning i 4K eller derover. Det skal være mere attraktivt at gå i min biograf frem for konkurrentens lille sidegadeteater. Jeg vil ihvertfald foretrække en High-Impact biograf frem for en "almindelig" med et fladt lærred. Flade lærreder er "sooo last century". En almindelig biografgænger bruger måske 20-30 minutter i foyeren, men næsten 2-3 timer i biografen hvor han eller hun kikker på lærredet. Penge der bruges på at optimere disse forhold kan godt betale sig. Publikum skal have den oplevelse, at lærredet er som at kikke ud af et åbent vindue og publikum skal ikke distraheres af døre, lamper, trapper eller lignende omkring lærredet.

Godt biografdesign er ofte et kompromis imellem praktiske løsninger, og den opfattelse, at effektive biografer ikke er økonomisk muligt. Min fornemmelse er, at nogle arkitekter måske ikke ved nok om biografdesign til at løse denne opgave tilfredsstillende. De får i stedet biograferne til at ligne forvoksede TV stuer. Især lærredet får ofte utiltrækkeligt opmærksomhed når en ny biograf planlægges. Det er synd, da biograferne gerne skulle have en lang levetid på mange årtier. Med korrekt planlægning og design fra starten, er der en god chance for, at biografen bliver levedygtig i mange år. Med "design" mener jeg IKKE "Dansk Design", hvor nye friske ideer skal afprøves fordi det senere ser godt ud på en arkitekts CV. Lærredets geometri, grundelementer og samspil med lokalets størrelse ligger helt fast i en række standarder og guides, som arkitekten kan følge.

Litteratur og guides om biografdesign:

• Philips: Planning A Cinema
• IMAX: Theatre Design
• SMPTE: Design of Effective Cine Theatres
• Rolf Gjestland: Rom for Oplevelse, 1987
• Ioan Allen: Screen Size, The Impact on Picture and Sound
• Cinema Technology: Screen Selection for digital projection


Størrelsen på lærredet skal være af en sådan karakter, at det ser overvældende stort ud når man træder ind i biografsalen. Lærredet skal dominere lokalet. Det nytter ikke at publikum får den oplevelse af, at "Det er da et lille lærred!". Så skal man have sine penge igen og finde en anden biograf og se film i.

Lærredets størrelse er jo relativt, men et lærred opfattes som "et lille lærred", hvis det fylder mindre end 30 grader horisontalt fra bagerste række. Et lærred opfattes også som småt, hvis det omgives af for meget sort. Med andre ord, hvis lærredet ikke fylder hele den ene ende af biograflokalet af forskellige grunde, vil det virke småt. Hvis der er langt fra lærredets kanter til loft, gulv og vægge, kan det komme til at virke uharmonisk og uattraktivt. Jo større et lærred er, des mere involveres publikum i filmen.

Lærredet skal have de rette proportioner i forhold til lokalet. Brug evt. IMAX's retningslinier, der siger, at fra bagerste række, skal der være en horisontal synsvinkel på MINDST 53 grader. En tommelfingerregel er, at lærredet skal være lige så bredt som afstanden til lærredet fra bagerste række i biografen.


Indretning af biografen er derfor også vigtig. Biografen behøver ikke at være malet helt sort overalt som der er en tendes til i Danmark. Biografen skal være mørk tættest på og omkring lærredet og lysere bagerst i biografen. Husk på, at publikum skal kunne orientere sig når de kommer ind. De skal kunne se nummeret på billetten, og ikke falde over dørtrin osv. Stole, gulve og vægge må ikke reflektere lyset fra lærrede. Rækkelys og lys på gangarealer må ikke distrahere oplevelsen. Indretning skal være attraktivt, men ikke distraherende. Det er udfordringen for arkitekten.
 
 
Showscan biograf, Poitiers, Frankrig med et stort ca 18 meter bredt buet og svævende lærred, fra gulv til loft og væg til væg. Ind/Udgang placeret til højre for lærredet på den ene sidevæg. Buede rækker og amfiteatralsk stoleopsætning.

En gammel diskussion er hvorvidt et lærred skal være fladt eller buet. Et buet lærred forbedrer i væsentlig grad den måde en film opleves på. Det er en meget mere intens oplevelse at se film på et buet lærred. Publikum's engagement i filmen øges, idet det store buede lærred virker mere omsluttende end et fladt lærred. Der er mange, der foretrækker flade lærreder - men det ser på en eller anden måde lidt billigt ud.

Jeg syntes det skal være buet, og gerne meget buet, og det er der mindst to gode grunde til. Det ser simpelt hen bare godt og større ud og med en betydelig "imponatoreffekt". Den anden grund er, at publikum bliver mere involveret i en film når den vises på et buet lærred. Der sker et eller andet i hjernen, der gør det mere attraktivt at se film på et buet lærred. Slutteligt, så er verden omkring også buet. Så skal filmen selvfølgelig også være buet.

Hvor buet skal det være?

Harkness Screens anbefaler en 5% bue dvs., at et lærred på 1 meter, er buet 5 cm. Dr. Richard Vetter [Dimension 150 & Todd-AO] fortalte mig en gang, at radius på et buet lærred som tommelfingerregel skal være ca 2/3 af projektionsafstanden, og forklaringen er ganske logisk. Lyset fra maskinen skal reflekteres tilbage i det område hvor de fleste biografgæster normalt sidder, nemlig ca 2/3 tilbage i biografen. Det er også god økonomi for biografejerne af vide, at det reflekterede lys rammer publikum og ikke projektoren. Han betaler nemlig elregningen for kolben i maskinen, og enhver Watt, der betales for, og dermed lys, skal ramme der hvor det gør mest gavn.

I praksis skal lærreder, der er 11 meter brede eller derover, altid være et buet High-Gain lærred for, at man kan reflektere lyset tilbage til publikum. Til flade lærreder anvendes mathvide lærreder, der reflekterer, eller spreder, lyset i alle retninger. Man kan ikke anvende mathvide lærreder til et buet lærred, fordi lyset reflekteres på tværs af lærredet og udvisker kontrast og farver på den anden side af lærredet. Hvis man ønsker at vise film i 3D, anbefaler Harkness Screens, at lærredet ALTID er buet.

Stolerækkerne skal også været buet, således at alle tilskuere i overvejende grad kikker hen imod midten af lærredet uden at dreje hovedet. Jeg spurgte engang Asger Bak (AB Musik, Århus) om det var dyrere at bygge buede rækker end lige rækker. Det var det ikke sagde han, men der kunne være andre hensyn at tage. Som f.eks at presse så mange stole ind som muligt, uanset om nogle stolepladser er uegnede til at se film i. Buede stolerækker er også mere harmoniske og skaber ro i biografen syntes jeg.

Et fortæppe og bevægelige masker er meget attraktivt, og det ser flot ud, indrammer filmen og beskytter lærredet imod støv. Fortæppet er med til at sætte den rette stemning før filmen begynder. Når tæppet går ind efter den sidste trailer, er det signalet til publikum om, at nu skal de gøre sig klar til at se film. Nu kommer det øjeblik de har betalt for, og det er tid til at fokusere - og tid til at slukke mobiltelefonen. Når tæppet går ud igen, og 20th Century Fox logoet viser sig, så starter forestillingen. Alternativet er at have et såkaldt svævende lærred uden tæpper. Dvs at lærredet "hænger" frit i rummet i selve konstruktionen og at der ikke er bevægelige masker. Det kan sagtens gøres smukt med noget strejflys ned af lærredet. Der er ikke noget mere kedeligt og deprimerende end at se på et mørkt uoplyst lærred inden filmen starter.

Standarden for hvor meget lys der skal være på lærredet er 16 footlamberts +/-2. I SHOWSCAN's biografer var det hele 30 footlamberts! Det er helt afgørende at have masser af lys på lærredet for at opnå naturlige og levende farver, god kontrast, skarphed osv.

Billedfrekvensen skal gerne være høj. F.eks 30, 48, 60 eller 120 billeder i sekundet - afhængigt af den enkelte film naturligvis. Jo højere frekvens, des skarpere billeder. Det er helt VILDT hvad der sker, når frekvensen sættes op. Det er et helt andet filmsprog der kommer frem, når ALT er helt skarpt. Det kan ikke sammenlignes med de "oldnordiske" 24 billeder i sekundet. Når man først har oplevet SHOWSCAN, blegner 24 billeder i sekundet fuldstændigt.
 
 

"Hvad med 3D?" og opløsning

 
Jeg kan lige så godt være ærlig. 3D? Nej tak med nuværende teknik. Som kortfilm, eller dokumentarfilm kan det have en berettigelse, men for mig er det en distraktion. Det gør billederne mindre, irriterer mig med to par briller, og oplevelsen minder mig hele tiden om "at nu ser jeg en 3D film". Et par undtagelser har været portrætfilmen "Pina" for nogle år siden og senest "The Walk" i CinemaxX's IMAXbiograf. Meget forskellige film, men begge to meget flotte, hvor den tredie dimension gav mening. Jeg undgår gerne 3D, så er det sagt, men her er lidt facts om 3D.

Den officielle ANSI/SMPTE standard for lys fra et 3D lærred er 4,5 Foot-lamberts +/- 1. Det er populært sagt næsten ingenting og nærmest halvmørke man sidder i. Det er det jo ikke i praksis, men det halvmørke billede er anstrengene for mine øjne. Den tilsvarende standard for 2D, er 16 ft. Siden 3D er blevet introduceret i Danmark for ca 10-12 år siden, er mange biograflærreder blevet erstattet af "sølvlærreder", som reflekterer mere lys end matte eller high-gain lærreder gør. Afhængigt af 3D teknik, kræver det filtre og briller, som stjæler så meget af lyset, at det er nødvendigt, at reflektere så meget lys som muligt. 3D film virker derfor mørke. Endvidere har "sølvlærreder" den kedelige egenskab, at der ofte ikke er lys nok i hjørnerne afhængigt af hvor man sidder i biografen. Jeg oplever også, at selv store lærreder opleves som små i 3D. Det hele ser bare mindre ud i 3D. Det er en underlig effekt.

Det er systemerne fra MasterImage og RealD der kræver "sølvlærreder". Lærrederne er ikke lavet af sølv, men er coated (malet) med en aluminumslignende overflade, der reflekterer meget lys. Dolby Laboratories' og XpanD's 3D systemer kræver ikke sølvlærreder, men vises på biografens almindelige lærreder.

MasterImage
RealD
Dolby 3D
XPAND 3D Cinema System

En anden ulempe afledt af sølvlærrederne opstår, når biografen viser almindelige (2D) film på dem, fordi det hvide lys bliver gråt. Billederne får en unaturlig mudret farvebalance, og en uattraktiv kold udvandet metallisk kontrast. En kedelig skavank, der giver en ringere biografoplevelse. Det er meget kontroversielt med sølvlærreder, og i Frankrig er det ved lov besluttet at udfase disse lærreder senest i 2017. Den ultimative, men ikke umulige løsning, er at have 2 lærreder i biografen hvis man absolut skal køre 3D film.

Douglas Trumbull om nuværende 3D teknik:

There was every reason to honestly say that 3D was a gimmick. And it’s largely true. And it’s largely pretty bad. When you put a filter in front of the projector and you put on your glasses and cut the light in half again, the movies are dim as hell and they give you headaches and eye strain and it’s terrible. I don’t know how the movie industry has tolerated such low quality for so many years.

 

Den sidste nye 3D teknik på horisonten er Douglas Trumbull's 3D 4K 120fps MAGI process, hvor filmen er optaget med 120 billeder i sekundet. Det skulle efter de første anmeldelser være en forrygende oplevelse med op til 28 fl på lærredet bag Dolby's 3D briller, og give en fuldstændig fejlfri illusion af virkeligheden (Illusion of reality). Den første film i dette system er Ang Lee's "Billy Lynn’s Long Halftime Walk".

Mere om Trumbull og MAGI 3D 4K 120fps her:
theasc.com
rogerebert.com
hollywoodreporter.com
technologyreview.com
blooloop.com
technologyreview.com

I dag er den digitale standardopløsning 2K og 4K i de digitale biografer. 4K opløsning bør prioriteres i alle biografer, selv de mindste for ellers pixilere billedet, hvis man sidder tæt på lærredet. det vil sige, at tilskueren kan se, at rette linier i billedet "hakker". Det ønsker man ikke, det virker forstyrrende. Desuden, "bigger is better", så der er ingen grund til at nøjes med 2K maskiner hvis publikum skal forkæles. Til sammenligning broadcastes OL i Tokyo i 2020 i 8K.
 

 

Næste Generation af Biografer

 
Min barndoms ynglingsbiograf 3 Falke Bio på Frederiksberg fra 1958. Mesterligt designet af arkitekt Ole Hagen på baggrund af Todd-AO's anbefalinger til biografdesign. Lærred var ca 17,6 meter bredt, og ca 3 meter dybt med vandrette og lodrette masker, samt to fortæpper, hvor det ene følger lærredets krumning, og det andet (det gule) følger scenens krumning.

Jeg elsker biografer og film. På rumrejse. På eventyr. Komedier, musical og dramaer osv. Film er den bedste kulturoplevelse man kan få. Teater er for kedeligt, kukkasseagtigt og stift for mig. Man sidder næsten altid dårligt i teatret, det koster uforholdsmæssigt meget, der er altid noget eller nogen, der blokerer udsynet, og ventilationen er ofte elendig. Teater - det går SLET ikke. Film i biografen, DET er sagen.

Det er i biografen det sker for mig. Mit biografeventyr startede midt i '70erne's København. Jeg elskede 3 Falke Bio, Kinopalæet og Imperial Bio. Jeg gik også meget i Grand og Dagmar, og ABCinema og Cinema 1-8. Det blev til rigtigt mange film og jeg nød det. "Film skal ses i biografen" har det lydt i mange år, og det tilslutter jeg mig absolut. Der er ikke noget, der kan matche et stort buet lærred, skarpe velbelyste billeder og en flot lydside.

Imidlertid lagde jeg jo mærke til, at der var en stor forskel på de små biografer og de tre store roadshow biografer. Der var en sammenhæng imellem hvordan lærredet så ud og biografens konstruktion og størrelse i forhold til den oplevelse jeg fik ud af det. Det er naturligvis voldsomt subjektivt, men jeg husker oplevelsen af "Star Wars" i Imperial Bio og "Rumrejsen År 2OO1" i Rialto langt bedre end "Verdens Største Elsker" i ABCinema. Det hænger sikkert sammen med selve filmen, men jeg er sikker på, at det også har noget med biografen at gøre. Oplevelsen var fysisk stor i Imperial Bio og Rialto, hvor den i ABCinema var mindre. Det gjorde ikke helt det samme indtryk i B biografen. OK - i al' fairness, "Silent Movie", "All That Jazz" og mange andre husker jeg fint fra de små biografer. Jeg ville blot ønske, at jeg havde oplevet dem i en stor biograf. -, og afslutningsvis er der mange forglemmelige film fra de store biografer, jeg ikke kan huske noget af.

Jeg har oplevet mange fine biografer siden '70erne. Dels i København, i provinsen og i særdeleshed uden for landets grænser. Biografen KINEPOLIS i Bruxelles i 1989 var den største øjenåbner, men også CINEDOM i Köln, TODD-AO Studios i Hollywood, MAX LINDER PANORAMA i Paris, BIFFEN i Aalborg, CINERAMA i PICTUREVILLE i Bradford, SHOWSCAN i Poitiers og i SCHAUBURG i Karlsruhe med flere.

De har alle gjort et stort indtryk, fordi præsentationen af lyd og billede var uovertruffent. Intense oplevelser uden sidestykke. Alle med 7OMM eller Cinerama. Proportionerne imellem biograflokalet og lærredets størrelse har de rette forhold. Fælles for dem alle er buede lærreder i en biografsal, der matcher lærredets størrelse. Lærredet ser stort ud, og billedet opleves som STORT. Fælles for dem er også, at de alle ligger meget tæt op af Todd-AO og Showscan's biografdesign, som blev udviklet for mange år siden. Det er facinerende, at der er en sammenhæng imellem biografens indretning og det indtryk publikum får af filmen. Tænk hvis man kunne optimere en biograf, så publikum kunne huske filmen bedre? Det vil da gøre lykke hos de kreative, hvis det var tilfældet.
 
 
Kinepolis, Bruxelles, 1992. Svævende buet 26 meter bredt lærred, fra gulv til loft og fra væg til væg. God afstand fra 1. række til lærrede gør disse pladser meget attraktive. Designet som en Showscan biograf.

Der er mange mennesker, der er ligeglade med biografindretning, og gerne stiller sig tilfreds med at se film på flad hvidmalet væg i et 4-kantet lokale, med mono lyd. Bare historien er god, og de kan se, at det bevæger sig, er i godt selskab, så er det godt nok. Fred være med dem. Jeg syntes imidlertid, at man skal stræbe efter en høj standard og stille større krav til sin leverandør af oplevelser.

Biografen er ikke det eneste sted publium kan se film. Hjemmebiografer er idag så gode, at kvaliteten og oplevelsen næsten matcher en professionel biograf. Mange har adgang til kæmpestore fladskærms TV med streamingstjenester som f.eks Netflix mfl, der står i kø for at sælge publikum nærmest ubegrænset adgang til film og serier i High Definition. Til og med kan man måske snart se premierefilm på The Screening Room samtidigt med biografpremieren. Ikke nok med det, film kan også se på PCeren eller på tabletten, eller sågar på telefonen imens man pendler med bus eller S-tog. I sandhed en muliplexbiograf i lommen, som Douglas Trumbull udtrykker det.

Skal man begive sig ind til byen for at se den nye film i en biograf hvor lærredet måske ikke er stort nok, i en blandet atmosfære af reklamefilm, larm og popcornslugt og hvor en lille papkop cola, koster 5-10 gange så meget som en liter benzin? Eller skal man blive hjemme i sin bløde sofa og se en film på sin buede 55 tommers TV skærm med 7.1 lyd i fuld PCM kvalitet?

Det er en løbende udfordring at holde på sit stampublikum, og sikre at de kommer tilbage igen og igen. Biografen er et godt socialt sted at være, og dele oplevelser med venner, kæresten eller familien - eller helt alene. For at holde på publikum, kræver det virkeligt meget at holde biografen opdateret med de sidste nye "gadgets" som High Frame Rate, Dolby Atmos, laserprojektorer, VIP stole, stole der ryster, IMAX 3D, buede lærreder osv osv. Om det lige er det ene eller det andet, der er løsningen, er svært at sige. Grundlæggende tror jeg, at det er High-Impact formatet, der fungerer bedst i længden. Det overordnede er, at publikum skal opleve en illusion af at være der selv.

Biograferne skal præsentere den mest spektakulære og medrivende oplevelse publikum kan få. Det kan de kun gøre med store lærreder med rigeligt lys og højere billedfrekvens end konkurrenterne er i stand til. Det er akkurat den samme udfordring biograferne havde i 1950erne da TV og andre tilbud meldte sig på banen om publikums gunst. Den gang blev de store film- og biografformater som Todd-AO og Cinerama udviklet som en ny oplevelse, der trak folk ind i biografmørket i stor stil. Jeg glæder mig til mange nye filmoplevelser i den næste generation af High-Impact biografer i 4K opløsning (og højere) på store buede lærreder, og et endeligt farvel til 24 billeder i sekundet, og goddag til billedfrekvenser op til 120 billeder i sekundet, f.eks med Douglas Trumbull's nye "Magi Pod Cinema" format.

• Gå til
Galleri: High-Impact biograf - Sådan!
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:37:34