biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

For 50 aar siden aabnede det første biografteater

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Arnold Hending, Biograf-Bladet 1954, udgivet Af Fællesrepræsentationen For Danmarks Biografteatre. Renskrevet for biografmuseet.dk af Anders M Olsson, Lund, SverigeDato: 03.06.2017
Kosmoramas programforside.

Der er tre biografpremierer, jeg gerne ville have oplevet. Tænk om man havde siddet i "Cinèmatographe Lumière", i Grand Cafe-kælderen paa Boulevard des Capucines, hin 28. december 1895, da verdens første biografdirektør Clement Maurice bød paa noget saa pirrende som levende billeder, ganske vist kun en situation med en lystfisker i funktion og nogle arbejderskarer, der saas forlade Lumières fabriker - men alligevel. Her havde man utvivlsomt kunnet fornemme historiens tyste vingesus, en anelse af noget stort. - Jeg ville gerne have været mellem premieregæsterne i kunstmaler Vilhelm Pachts træpavillon paa Halmtorvet (Raadhuspladsen), da man i foraaret 1896 samledes om de til Danmark først ankomne celluloidstrimler. Det havde ikke generet mig, at billederne, som et øjenvidne beretter, "regnede" fælt, medens man skuede "Brandvæsenet rykker ud" og - meget à propos - "Regn og solskin", for her lettede jo uimodsagt noget nyt, ja noget forunderligt paa vingerne. - Og tænk om man havde været en af de 153 publikummere, der 17. september 1904, altsaa nu for 50 aar siden, havde kunnet passere den statelige svejtser Henrik Olsen, der i flot lyseblaa uniform med trekantet hat og stav af dimensioner agerede cerberus foran hovedstadens første biograf, det i Citypassagen, Østergade 26, beliggende "Kosmorama", der nu for første gang slog sine gæstfri døre op. Værsgo'. Kommer ind med det samme!

Men der er et tragikomisk forspil til denne begivenhed. Delvis skjult af fortidens taage gemmer sig en lille tapper skare af pionerer, der kun fik den karrigste glæde af at vise københavnerne den nye opfindelse.

Pacht har været nævnt, men til ham sluttede sig de tyske brødre Skladanowsky, der ligesom Sophus Madsen viste film om sommeren i Tivoli - vi havde altsaa allerede friluftsbiograf i 90'erne - Oscar Messter, der underholdt i Thomas S. Lorentzens etablissement, det senere "Scala", Mr. Gee, der virkede i Cirkus Varite, den forhenværende kurvemager Carl Hasager, der havde en lille prunkløs bio paa Købmagergade med plads til 50 tilskuere, og den emsige københavner Heinrich Odewahn, som havde slaaet sit "telt" op i "Hafnias gaard" paa Amagertorv.
 
Læs mere her:

Kosmorama

Palads Teatret henne i København kåret som årets sted i Politiken

Kinopalæet, København 1918

Rialto, Frederiksberg

Palads Teatret, København

Kinomaskiner i 50 aar

Internet link:

Redaktionsudvalg: Direktør Julius Dinesen, Direktør Harry Frandsen, Direktør Leo Hansen og Direktør Alvin Klinke
Ansvarshavende Redaktør: Mogens Brandt
Redaktion og Ekspedition: Sølvgade 36, København K. - Telefon: Palæ 3030. Kl. 10-12. Lørdag undt.
Tryk: A/S L. Ihrichs Bogtrykkeri


 
Direktør Constantin Philipsen.

Men der er ogsaa hoffotografen Peter Elfelt, manden, der viste Danmark det første filmdrama, som han selv lod optage saa tidligt som i 1903, og som foruden at optage aktuelle billeder ogsaa ønskede at være i besiddelse af en biograf at vise dem i - og derfor søgte sin bankforbindelse. Her fik han et for den tid saare typisk svar paa sin henvendelse: Hvad vil de have med levende billeder at gøre. Det er jo ikke andet end legetøj! - Faa eller ingen troede i dette aarhundredes morgen paa filmen, og "biografdirektørerne" in pleno hentede sig kun skuffelser. - Filmens time var endnu ikke kommet. -

Men 17. september 1904 sker "temperaturforandringen" med den første - permanente - biografs aabning, og direktør Constantin Philipsen træder erobrerrank ind i billedet. Her er en mand, der møder med "fortid", og som ikke har i sinde at give op ved den første modvinds signaler.

Lidt om denne energiske og fantasifulde pioner er vel paa sin plads. - Constantin Philipsen, der var uddannet fotograf og havde haft højtflyvende planer om en plads som skuespiller, havde i sin tid vist lysbilleder i Hofteatret og i Casinos lille sal og var omsider, efter et "gæstespil" i New York, blevet indfanget af det nye, af filmen. Paa det i sin tid populære etablissement "St. Thomas" i Frederiksberg Alle havde Philipsen, saa tidligt som i 1901, aabnet biografen "Odéon Theatret", der ikke havde elektrisk lys, men maatte nøjes med kalklys, og her havde saa denne foregangsmand gjort de første lidet muntre erfaringer som biografdirektør, men, som man ser, uden at tabe lysten.

Det var Constantin Philipsen, der, som den første dansker, traadte i handelsforbindelse med Pathe frères, hvad "Kosmorama"s publikum fik lejlighed til at nyde godt af.
 
 
Kinografen, det senere Bristol, aabnede 1906.

I et interview, taget for længe siden, udtaler Philipsen sig om de første dage i Citypassagen. Han siger:

Dengang var det uden besvær, man fik en biografbevilling - for begrebet bevilling eksisterede nemlig slet ikke - man skulle blot have en politi-tilladelse til at aabne - og den fik jeg. Huslejen i "Kosmorama" var 1500 kroner om aaret, og der var ikke noget, der hed skat paa biografbilletterne. Men man maatte betale en saakaldt fattigskat til magistraten paa 5 pct. af billetindtægten, som dog ikke blev lagt paa billetterne, der kostede 25 øre og 50 øre for en reserveret plads. Et program (det man i dag kalder en tekstbog) kostede 5 øre. -

Men hvad saa' nu disse første gæster i "Kosmorama", der kl. 2 samlede sig i salen til den første forevisning? Den første af programmets tre franske film, der blændedes op for, var "En rejse gennem Italien", saa vistes billedet "Puppe og sommerfugl", og der sluttedes af med "Indbrudstyven". Navnlig den sidste skal have gjort lykke. Man oplevede at se en tyv, der var saa uheldig at gøre indbrud hos en opdager - hvilket afstedkom en række forrygende forfølgelsesscener. Nede i salen sad, som rimeligt var, landets første biografpianist Th. Rasch og hamrede henført paa det enlige piano. Vi nævner ham, ogsaa fordi han, saa tidligt som i 1910, skrev "Gaucho-valsen" til Urban Gads aldrig glemte drama "Afgrunden", og hentede sig en verdens-sukces paa kompositionen, der dog aldrig indbragte sin skaber saa meget som en øre. Koda var endnu ikke opfundet! -

I føromtalte interview med Philipsen fortæller direktøren, at "Kosmorama"s start havde været fin! Den første dags indtægt var paa 50 kroner, og dette beløb havde virket animerende.

Tallet, i al sin lidenhed, giver et glimt af den fjerne og fredelige og lidet fordringsfulde tid. -

Panem et circenses - var romernes krav - det er brød og skuespil - og fra 1904 ændredes kravet til brød og biografteatre.

Den danske filmproduktion var endnu ikke kommet i gang, men Ole Olsen, der skulle blive banebryderen paa dette omraade, saas, efter et filmisk nederlag med en bio i Malmø, sværme om Philipsens shop - og aabnede da ogsaa, allerede i 1905, sit teater i konkurrentens umiddelbare nærhed, nemlig Vimmelskaftet 47. Aaret efter kom "Kinografen" (nu "Bristol"), og dermed var den rivende udvikling i gang. Byen var blevet filmminded. -

Dér, hvor der var er tomt butikslokale, var der snart sagt ogsaa en biograf - med et drabeligt navn over indgangen og fristende plakater paa murværket.
 

 
Ole Olsen's "Biograf Theater", der aabnede 1905.

Det var i "Kosmorama", københavnerne saa de første glimt af store fremmede kunstnere i aktion, ligesom det var her, den første "talefilm" havde premiere. Saa tidligt som i 1907. Philipsen havde skaffet "Biophonen" hertil, og "for 50 øre," som der stod i en anmeldelse, "kunne man nu høre udlandets største stjerner, som f. eks. sangeren Lieban, som nylig ved sin gæsteoptræden paa Kongens Nytorv havde bragt billetpriserne til at stige til det tredobbelte." -

Selv lancerer Philipsen, der altid var med paa det nyeste nye, vor egen Frederik Jensen i "talefilm", syngende visen om "en lille, bitte mand". -

Paa min vej i livet har jeg truffet i det mindste een mand, der med en aldrig slukket nysgerrighed frekventerede alle de biografer, tiden og økonomien tillod ham at besøge. Han var med i "Kosmorama", da den lukkede op i 1904 - og fulgte dette teaters repertoire, jeg tror saa længe teatret eksisterede. Jeg spurgte ham, hvad han huskede bedst. - I julemaaneden 1905 (forbløffende hukommelse!) saa jeg, saadan sagde han, en uforglemmelig film spillet af passionsskuespillerne fra Oberammergau, der udfoldede sig i kolorerede tableauer, og jeg vil aldrig kunne glemme scenen, der forestillede Jesus for Pilatus. Og vedkommende erindrede en "Kosmorama"-sukces efter Jules Vernes "Rejsen til det umulige", der blev kørt sammen med et billede af vandfontænen i Versailles og et kvikt nummer "Grevens ridetur". Hvor var disse smaa første biografer dog hyggelige og lavloftede, sagde han. Naar en gæst skulle ind paa sin plads paa en af de forreste rækker, tegnede sig nok saa nydeligt - men afgjort uønsket - hans skikkelse oppe paa billedfeltet. Men man tog det dog ikke saa nøje i de gamle primitive dage, sluttede veteranen. -

Selv har Constantin Philipsen udtalt, at han med størst glæde præsenterede de franske kunstnere fra Théàtre-Français, der bl.a. tryllebandt publikum med "Mordet paa hertugen af Guise" og "Den fortabte søn". Le Bargy, Mlle Robinne og Albert Lambert var disse teater-film-skuespils stjerner. Det var i grunden deres spil, sagde Olaf Fønss engang, der fik mig til at tro paa filmens fremtid, og gav mig lyst til selv at være med paa lærredet.

Og Constantin Philipsen fik da ogsaa bladenes cadeau for sit repertoire. Et sted læser man: "Man maa være "Kosmorama"s energiske og entreprenante direktør taknemlig for dette forsøg paa at hæve biografteatrenes niveau." -
 
 
Men filmen har syvmilestøvler paa! Hærdet i modvind iler den frem, og allerede i 1910 faar Emma Gad indført de prominente premierer, naar f. eks. hendes begavede søn har en ny film paa programmet. The upper ten gemmer sig ikke mere i mørket, men drages frem som værende blandt premieregæsterne - og to aar senere chokerer Philipsen byen og landet og den europæiske filmverden for den sags skyld med ved at kalde til premiere paa Københavns nyeste seværdighed, den aldeles omredigerede banegaardshal - det straalende Paladsteater! Europas største teatre for levende billeder var dengang Gaumont-Palace i Paris, Londons "Scala" og Berlins Lichtspiele - men med et slag har København nu placeret sig som nummer to i perlerækken af bio-paladser! Georg Brandes møder til premieren, Elith Reumert fremsiger prolog af Thomas P. Krag, og en ny film af Urban Gad holdes over daaben: "Generalens børn". Københavnerne fik rig lejlighed til at studse over metamorfosen: Før en skummel, stor og ufestlig banegaard - nu et blændende palads - med tæppebelagte, stilfulde promenoir med frugt- og blomster-kiosker, elektriske lampetter ned fra loftet, og vægge smykket af Rich Louw med elleve jagt-scener, malet paa gobelin-lærred. En foyer i hvid-gule farver, en restaurant i festbelysning og en fremmedloge, der hæver sig paa blaa søjler.

Da Schnedler-Petersen 17. oktober 1912 slaar an til ouverturen - og 30 musikere sætter ind - er den nye tid indvarslet. - Begyndte Philipsen ikke med "Puppe og sommerfugl" i berømmelige "Kosmorama" - Puppen var blevet - sommerfugl!
 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret lørdag, 03 juni 2017 07:52:55