biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Mine Damer og Herrer, DETTE er MAGI Cinema
Lær mere om Douglas Trumbull nye digitale MAGI Cinema format, og hvordan det muligvis vil ændre måden hvorpå du ser film i biografen

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev. Baseret på materiale leveret af Douglas Trumbull, Jim Slater, Cinema Technology, og forskellige avis- og tidsskriftartikler Dato: 08.01.2017
Ang Lee's "Billy Lynn Long Halftime Walk" er den første spillefilm, der er optaget i noget, der ligner Douglas Trumbull's High-Impact MAGI Cinema format, i digital 4K opløsning, 120 billeder per sekund, og 3D.

"Billy Lynn Long Halftime Walk" er den første spillefilm, der er optaget i noget der ligner Douglas Trumbull's innovative High-Impact MAGI Cinema process, i digital 4K opløsning, 120 billeder per sekund (fem gange hurtigere end sædvanlig), og 3D. "Billy Lynn" havde premiere den 11. November 2016 i New York, Los Angeles, Shanghai og Taiwan. Den blev vist i en uge i den fulde HFR 3D / 4K / 120 fps version før den konventionelle premiere. Filmen blev ikke nogen success i USA, og den får ikke premiere i Danmark.

Lige en advarsel til die-hard fans af 7OMM og CINERAMA film. Denne tekst handler om Douglas Trumbull's nye digitale format, som han selv kalder MAGI Cinema. Et nyt film- og biografpræsentationsformat, der kan gøre CINERAMA og Todd-AO rangen stridig, når det handler om skape billeder og hvordan man effektivt involvere publikum i handlingen. Jeg vil vove at påstå, at MAGI Cinema har potentialet til at være langt bedre end noget 7OMM system, vi kender idag.

Jeg har endnu ikke set MAGI Cinema systemet, og denne text er derfor udelukkende baseret på Douglas Trumbull's tilsendte materiale, samt anmeldelser og meninger fra andre, der har set systemet. Jeg har heldigvis oplevet SHOWSCAN, som hviler på det samme princip som MAGI, med high-frame-rate og høj billedopløsning. SHOWSCAN er det mest imponerende filmsystem og bedste illusion af virkeligheden jeg nogen sinde har set. Jeg glæder mig til at se MAGI en dag, og håber, at det kan leve op til alle forventningerne og den hype, som systemet har modtaget på forhånd.

Her forklarer Douglas Trumbull præmissen:

"We are now in the digital age and my take on it is, it is now possible to make digital movies that are far superior to any film ever made on the planet, and part of the equation is the fact that digital cameras can operate easily at high frame rates, without any additional cost or any difficulty, and high frame rate gives you a quality that's impossible with film"

Douglas Trumbull i et youtube interview

MAGI omtales af folk, der har set demonstrationer, som hyper-realistiske, meget lysere (op til 28 foot-lamberts), og skarpere end noget set tidligere, og langt bedre at alle nuværende 3D-systemer. Lærredet forsvinder simpelthen, og tilskueren oplever handlingen på det buede lærred som VIRKELIGE! Det er som at kikke ud af et åbent vindue.

Doug Trumbull har sagt det på denne måde:

"MAGI Cinema is a High-Impact cinema experience, specifically developed to show the motion picture industry what digital cinema REALLY can be, and it will show the audience what digital cinema REALLY means".

Film produceret i MAGI, kan meget vel være det bedste match til klassiske 70mm film, og sandsynligvis være skarpere og have bedre opløsning. Potentielt kan dette tilføje en ny dimension til biografindustrien, og være et tiltrængt spring fremad i kunsten af involvere publikum. MAGI kan ændre den måde vi oplever film på, ligesom CINERAMA gjorde i 1952, da filmformatet gik fra at være næsten kvadratisk til et meget bredt billede og nu med stereofonisk lyd.

“To me, it opens up this other new palette that isn’t virtual reality, and it isn’t a movie, either. It’s something else.”

Douglas Trumbull, bostonglobe.com, 31. jan. 2015

I 90 år er næsten alle film blevet fotograferet med en hastighed på 24 billeder i sekundet. Hvert eneste sekund af en film er blevet fanget i kameraer med 24 individuelle billeder. I biografen har publikum set de samme 24 billeder per sekund på det store lærred. Alle film fra "Borte med blæsten" til "Spectre" og tusindvis andre, er blevet fotograferet på denne måde. Det er den måde, vi opfatter verden i biografen og dermed den standard hvormed vi definerer oplevelsen "biograf". Trumbull mener, at MAGI Cinema er vejen frem for digitale biografer, fordi MAGI anvender alle de muligheder de digitale projektorer stiller til rådighed over hele verden.
 

Læs mere her:

Historien om 70mm Film i Danmark

SHOWSCAN i Græsted

PDF:
Douglas Trumbull's UFOTOG
Christie RGB Laser Brochure
The Brave New World of Cinema by Mark Trompeteler

in70mm.com:
Ladies and Gentlemen, This is MAGI Cinema

Internet link:


christiedigital.com
Douglas Trumbull

"Billy Lynn’s Long Halftime Walk"
hollywoodreporter.com
variety.com
nyt.com
facebook.com
indiewire.com
studiodaily.com
sonypictures.com
nofilmschool.com #1
nofilmschool.com #2

YouTube:
"Billy Lynn’s Long Halftime Walk"  - Immersive
Pushing the Limits of Cinema
 

Douglas Trumbull

 
Douglas Trumbull ved siden af ​​et kamera i "Trumbull Studios" i Berkshire Hills i det vestlige Massachusetts, USA.

Douglas Trumbull (f. 1942) er en amerikansk filminstruktør, special effects supervisor, opfinder, innovatør, og han har været involveret i produktion af film siden begyndelsen af ​​1960'erne. I en alder af 25 år, designede og fotograferede han den berømte Star Gate sekvens i Stanley Kubrick's "Rumrejsen år 2OO1". Siden "2OO1" har han selv instrueret "Silent Running", "Brainstom" og Universal Pictures' IMAX special-venue film "Tilbage til Fremtiden: The Ride". Han har produceret visuelle effekter til Steven Spieberg's "Nærkontakt af Tredje Grad", Ridley Scott's "Blade Runner" og Terrence Malick's "The Tree of Life". Han har også udviklet ​​den revolutionerende high-frame-rate SHOWSCAN 70mm process, som han modtog en OSCAR for i 1993.

Stanley Kubrick ønskede at instruere "2OO1" som en "first-person oplevelse". Publikum skulle opleve verdensrummet. De skulle have en følelse af at være vægtløse, hvilket er grunden til at han fotograferede den i Super Panavision 70 for at sikre maksim opløsning og detaljerigdom. Efterfølgende skulle filmen præsenteres på store buede Cinerama lærreder. Et fladt lærred virker ikke, hvis du ønsker at involvere publikum. Den unge Trumbull var fascineret Stanley's vision og hans tanker om publikum, der kunne blive en del af filmen. Kubrick var dog frustreret over de begrænsninger 24 billeder pr sekund kunne levere, da det ødelagde illusionen af verdensrummet, når stjernerne flimrede hvis kameraerne bevægede sig for hurtigt. Trumbull blev interesseret i hurtige billedhastigheder under indspilningen af ​​"2OO1", da han bemærkede nogle "ekstremt underlige ting" på redigeringsmaskinerne. Maskinerne kunne køre hurtigt frem og tilbage med en meget højere billedhastighed end 24 billeder i sekundet. Billedet ændret sig på en sær måde, men han fik ikke undersøgt det yderligere, før 10 år senere i midten af ​​70'erne.

"I think we should lift the quality of movies to a higher level of spectacle"

Douglas Trumbull

Ved udgangen af ​​1970'erne havde Trumbull udviklet og patenteret en ny 70mm process med 60 billeder i sekundet, som han kaldte SHOWSCAN. Trumbull havde planer om at producere og instruere "Brainstorm", der skulle være den første spillefilm i processen. SHOWSCAN systemet endte i en slags "Catch 22" situation. Biograferne elskede det, men ville ikke installere udstyret, da der ikke var nogen film at vise. Filmselskaberne var også begejstrede, men de ønskede ikke at producere nogle SHOWSCAN film, da der ikke var nogen biografer, der kunne vise det. "Brainstorm" blev opgivet som en SHOWSCAN produktion og blev i stedet optaget i Super Panavision 70 til de hyperrealistisk sekvenser, og resten i standard 35mm film i formatet 1,66:1. SHOWSCAN fandt i stedet anvendelse i de forskellige EXPO verdensudstillinger og temaparker med række smukke kort- og dokumentarfilm, samt en lang stribe ridefilm hvor sæderne kunne bevæge sig. Sidstnævnte version af SHOWSCAN kunne i 1994 opleves i Græsted.

Siden midten af ​​'80erne har Trumbull boet i Berkshire Hills i det vestlige Massachusetts (USA), hvor han har opbygget "Trumbull Studios" helt uafhængigt af Hollywood. I begyndelsen af ​​'90erne blev Trumbull en del af IMAX Corporation i Canada og med hans hjælp udviklede de "The IMAX Experience" som vi kender det idag. Da han nogle år senere forlod selskabet kunne han finansiere sit private filmstudie. "Trumbull Studios, vores laboratorium for fremtidens biograf", som han kalder det. Et komplet filmstudie udviklet til at demonstrere MAGI Cinema konceptet. Det ultimative mål er at "udvikle en filmoplevelse, der er langt mere involverende end almindelig 3-D og samtidig genopfinde magien ved at gå i biografen og se en film".
 

 

Magi Cinema Oplevelsen

 
Magi Pod demo biografen i Trumbull Studios med 60 pladser, på buede rækker.

Siden slutningen af ​​1920'erne, hvor optisk lyd på 35mm film blev introduceret, har filmhastigheden været fastsat til 24 billeder pr sekund (90 ft/min), og det har ikke ændret sig siden. Det var tilstrækkeligt i 1927, og det var det absolutte minimum, hvormed lyden kunne afspilles uden for meget forvrængning.

For at udjævne yderligere flimmer viser filmprojektoren hvert billede 2 gange, hvilket giver publikum en pseudoeffekt af 48 billeder pr sekund. Når filmens handling går hurtigt, og kameraet eller noget bevæger sig, giver det en masse slørede og uskarpe billeder på filmen, hvilket betyder yderligere tab af detaljer, og illusionen af virkeligheden tabes helt på gulvet. Dette er særligt problematisk i 3D film, og publikum har nemt ved at spænde i øjnene, hvilket i værste fald kan give hovedpine. "3D er simpelthen hen ikke godt nok", mener Douglas Trumbull. Alle digitale projektorer er afstemt til ANSI / SMPTE standarden på 16 foot lamberts +/- 2, og det er kun halvt så lyst som i MAGI processen. I 3D er det endnu værre, da filtre i projektoren "sluger" omkring halvdelen af lyset, og derefter tager 3D brillerne igen en halvdel af lyset, så der til sidst kun er ca en fjerdedel tilbage (3-4 foot lamberts) til publikum. Uden tilstrækkeligt lys ødelægges illusionen af virkelighed.

Bortset fra filmens hastighed, er næsten alle andre aspekter af filmproduktion blevet forbedret de sidste 90 år. Da film- og biografindustrien for få år siden gik fra film til digital produktion og fremvisning, forblev filmhastigheden den samme. Med indførelsen af ​​digitale biografer, blev kvaliteten generelt sænket i forhold til 35mm film. OK, fremvisningen ser subjektivt meget fint ud i 2k. Der er ingen ridser, billedet står helt stille og der er ingen splejsninger lige så længe filmen vises i biografen osv. Men 2k kvalitet er lavere i forhold til gammeldags 35mm film, og i særdeleshed 70mm film. Opløsningen er ikke høj nok til at give en realistisk illusion af virkeligheden.

I 2009 indså Douglas Trumbull, at alle de nye digitale maskiner havde en stor fordel, da de som standard viser 144 billeder i sekundet. I forhold til en konventionel filmprojektor, der viser hvert billede 2 gange, viser en digital projektor hver enkelt filmbillede 5-6 gange, før det næste billede vises. Trumbull besluttede at undersøge, om denne teknologi kunne bruges til en mere intens biografoplevelse og konkluderede: "Vi kan nu vise SHOWSCAN uden de begrænsninger, vi plejede at have, og nu med den dobbelte hastighed!". Trumbull besluttede sig for 120 billeder pr. sekund og et meget lysstærkt billede på det store lærred. Trumbull blev lamslået over resultatet, da han så de første forsøgsoptagelser. Lærredet forsvandt fuldstændigt, og 3D-systemet var perfekt. Alle problemerne med normal 3D blev elimineret med den høje billedhastighed, fuld 4K opløsning og dobbelt så meget lys på lærredet.

"What we try to do here is to create a whole new viewing experience. An experience where people are not just viewing the movie but being a part of it."

Douglas Trumbull, berkshireeagle.com, 11. marts, 2016

 
"UFOTOG", en 10 minutters demonstrationsfilm i MAGI, som demonstrerer alle de muligheder, der kan lade sig gøre med høj billedhastighed, 4K-opløsning i 3D, og 28 footlamberts på lærredet.

Han producerede en 10 minutters kortfilm i MAGI som han kaldte "UFOTOG" (UFO Photography), som demonstrerer alle de muligheder, der kan lade sig gøre med høj billedhastighed, 4K-opløsning i 3D, og 28 footlamberts på lærredet. Responsen har været overvældende, og flere af Hollywoods instruktører og producenter har allerede fundet vej til New Marlborough at se, hvad Trumbull arbejder på. "Mit primære mål er, at vise filmindustrien, hvad der er muligt med MAGI," siger han. "MAGI er ikke for alle film, ligesom 3D er ikke for alle film, men hvis du har en historie, der kræver, at publikum får en fornemmelse af at deltage i handlingen, så er MAGI's hypervirkelighed vejen frem". 3D er enestående, næsten perfekt, og mange siger, at det er det bedste 3D de nogensinde har set. Med 120 fps, er enhver uskarphed helt væk.

"Uskarpe billeder gør det vanskeligt for vores hjerne at sammensmelte billederne, og det kan give hovedpine", ifølge Tim J. Smith, forsker ved Birkbeck, University of London.

Det har altid været Trumbull's personlige ambition at involvere publikum mest muligt i handlingen på lærredet. Han ønsker at forbedre den samlede biografoplevelse og inddrage biografgængeren i filmens handling. Ligesom sin mentor Stanley Kubrick, er det hans ambition af give publikum denne first-person oplevelse. Det er det ultimative mål for enhver filmskaber. Trumbull har udviklet MAGI til dette formål, og han er af den overbesvisning, at industrien bliver nødt til at overveje disse muligheder for at overleve. Biograferne sælger ikke nok billetter af mange forskellige årsager, og fortsætter:

"There is every reason to understand why the audience is turning away, cause it [3D] gives you a headache, it gives you eye strain, it's hard to watch, you can't see the detail. You are struggling to watch this movie. If you watch it at home, it's gonna be much better, because every computer, every smart phone and every tablet is at about 50 foot lamberts of brightness. It's a much better experience in many ways. The color saturation is greater. The sharpness is greater. The brightness is greater, so you can see reasons why the audience are defecting from theatres to see things more comfortably, more conveniently, at a lower cost streaming them at home. The quality is just too low".

Douglas Trumbull, youtube samtale

Industrien er tvunget til at tænke nyt, genopfinde biografoplevelsen uden spændetrøjen på 24 billeder i sekundet. Publikum forsvinder og biograferne tjener i øjeblikket de fleste penge på cola og popcorn. Publikum kan få billeder i høj kvalitet og underholdning næsten overalt. 4K UHD streaming er tilgængelig via nettet direkte til folks hjem. I 2020 sendes OL fra Tokyo i 8K opløsning! Der er al mulig grund til, at industrien bør tilføje noget nyt til paletten af ​​værktøj for at lokke folk i biografen. MAGI Cinema tilbyder et nyt niveau af digital biograf, og nye muligheder med 120 fps. Det er større, lysere, klarere og med større dybteskarphed end noget andet publikum nogensinde har set før i en biograf. MAGI Cinema's næsten hyperrealistiske billedkvalitet i 120 fps, 3D og 4K-opløsning sikrer også, at det ikke er noget publikum kan få derhjemme - endnu! MAGI er en medrivende oplevelse, de kun kan få i biograferne.
 

 

Hvad er Magi Pod?

 
Magi Pod demo biografen i Trumbull Studios med 60 pladser, et buet MAGI lærred, og buede rækker.

For at få den fulde fordel af MAGI, foreslår Douglas Trumbull at bygge en ny form for biograf som han kalder MAGI Pod.

Ideelt set skal film i MAGI præsenteres i en MAGI Pod biograf, med Christie's Mirage 4KLH projektorer, der leverer 65 fl på lærredet, med 28 fl bag Dolby's 3D-briller. Der er kun én prototype på MAGI Pod biografen, og den befinder sig i "Trumbull Studios".

Det er næsten SHOWSCAN specifikationer, med et bredt væg-til-væg og gulv-til-loft buet lærred. Lyden er formateret til 32 kanaler i Dolby Atmos surround sound, stadium siddepladser, og med ekstra fordel af en 4K HiDef projektor. En komplet oval biograf, der ligner et påskeæg med et stor buet lærred, perfekte sigtelinjer, buede rækker og suveræn akustik. Det er en ny form for biograf optimeret til MAGI oplevelsen med et synsfelt, der er bredere end de fleste biografer har i dag. En forholdsvis lille High-Impact mini biograf med 60 sæder, et 11 x 5 m buet MAGI lærred og buede siddepladser for at sikre, at alle tilskuere's opmærksomhed er rettet imod midten af ​​lærredet. Lærredet er buet for at reflektere tre gange så meget lys til publikum.

"I am fundamentally against flat screens. If you want a flat screen, stay home and watch television"

Douglas Trumbull, youtube interview

MAGI Pod er helt anderledes end de fleste andre biografer, som har flade vægge og lærreder, og ligner en skotøjsæske. MAGI Pod kan præfabrikeres i moduler og sendes i en 40 "container til biograferne. Et hold håndværkere kan samle den på en uge, og så er du oppe og køre med denne helt nye biografoplevelse. Magi Pod er ikke kun til biografer, men man kan også forestille sig den installeret i forlystelsesparker, zoologiske haver, planetarier, krydstogtskibe, universiteter, museer, etc. Den kan installeres overalt, skriver Trumbull i sit fremsendte materiale.
 

 
Computertegning, der viser Magi Pod biografen med det meget bredere og dybere buet lærrede.

Film optaget i MAGI kan reformatteres til andre billdedfrekvenser og 2D afhængigt af instruktørens ønsker:

• 2D / 120 fps / 2K
• 3D / 60 fps / 2K
• 2D / 60 fps / 2K

Alle tre versioner kan alle køre på en enkelt serie II projektor. "24 billeder plus" versioner redigeret ned fra 120 fps bliver evt også stillet til rådighed for biograferne, og vil også give publikum flere detaljer end nogen standard 24 fps film.

Magi is completely compatible with the existing global exhibition business, although when down-converted to a lower brightness or smaller screen, the impact is greatly reduced. This assures full penetration into all markets, including television, streaming, and downloading – although the Magi 3D impact will be lost.

• Patenteret proces med en maskine, der leverer 4K 3D ved 120 fps
• 5x billedhastighed, 4x opløsning, 4x lysere, 4x større synsfelt
• Mindre omkostning per sæde end noget andet Premium Large Format (PLF) system
• Halvkugleformet buet "Torus" lærred, der reflekterer tre gange så meget lys i 3D
• 32 kanals surroundlyd med frekvensområde imellem 1 Hz - 20 kHz

Mængden af ​​data, der er nødvendig for at spille 120 fps / 4K / 3D er også overvældende. Omkring 40 gange så meget data sammenlignet med normal 24 fps / 2K / 2D billede.

Douglas Trumbull's fornemmelse er, at biografleddet er det svageste led, og at publikumsoplevelsen kan forbedres betragteligt. Han syntes, at publikum skal have fornemmelsen af at træde ind på Star Trek's Holo Deck eller i en tidsmaskine, når de skal se film produceret i MAGI. Han har selv forsøgt at gøre biografen til en del af oplevelsen, i modsætning til de moderne multiplexbiografer, som han syntes er for kedelige. Han har derfor designet Magi Pod biografen af præfabrikerede moduler.
 

 

Høje forventninger

 

"Digital tilføjer ikke noget nyt til biografoplevelse. Digital blot forsøger at være ligesom film med 24 billeder i sekundet", siger John Belton, Rutgers University, USA

Tidligere filmtekniske gennembrud, som CinemaScope, Cinerama, VistaVision, Todd-AO og lignende, blev alle designet med det foremål at involvere publikum i handlingen, og give dem en mere medrivende oplevelse med større negativer, større lærreder, stereolyd og højere billedhastighed. Digital biograf tilbyder ikke publikum en ny oplevelse, innovation eller en mere intens oplevelse.

Jeg har været en fan af store formater, højere billedhastighed og oplevelsen af, hvor realistiske film bliver, når billedhastigheden hæves og negativet er stort. Jeg har set Todd-AO ved 30 fps, Cinerama ved 26 fps, og det bedste af alt, 70mm SHOWSCAN vist med svimlende 60 billeder pr. sekund. Showscan er langt den bedste, mest realistiske, og mest imponerende filmsystem, jeg nogensinde har set. Desværre fik jeg aldrig lejlighed til at se SHOWSCAN igen, da der ikke var nogen film i systemet. I 2016 blev jeg begejstret over nyheden om Ang Lee's nye film "Billy Lynn Long Halftime Walk" var fotograferet i MAGI Cinema med 120 fps. Jeg håber der kommer flere film i det nye format.

"The horrifying thing for filmmakers is that maybe you're not good enough for the medium. Maybe it's better than you are."

Ang Lee, nofilmschool.com, 20. Oktober 2016

Som tidligere filmoperatør har billedkvaliteten på det buede lærred altid haft min min største interesse. For mig har 7OMM film altid været det bedste format, og det har begejstret mig i næsten 40 år. Nu ser det ud til, at der er noget, der kan matche den oplevelse, og måske endda være en bedre oplevelse? MAGI Cinema er noget vi ikke har set tidligere i biografen. Det er et nyt værktøj, der kræver nye historier og kreative håndværkere. Det er et kig ind i, hvad der er muligt med digital teknologi og "film uden filter". MAGI er ikke biografoplevelsen som vi kender den. Det er en ny oplevelse, som lyder langt bedre, fordi det er 120 fps, og hvor alt pludseligt er synligt. Lærredet forsvinder, og du bliver narret til at tro hvad du ser er ægte. Præcis ligesom når et teaterfortæppe går op, og du ser scenen og skuespillere lige foran dig. Scenen er dér, og du ved det. MAGI Cinema er som at se på den virkelige verden, lige bortset fra, at det er en illusion, hvor illusionen virker 100% realistisk. Dem, der har set SHOWSCAN, kan nikke genkendende til dette.

Så venter jeg bare på, at de kreative filmfolk skriver nogle gode historier hvor dette nye værktøj kan bringes i spil og give os nye oplevelser i biografens mørke. Jeg kan næsten ikke vente med at få lov at se det. Doug Trumbull's MAGI Cinema minder mig lidt om Fred Waller's CINERAMA, og Mike Todd's Todd-AO for mere end 60 år siden. Begge ændrede de den måde, vi ser film den dag idag. Som Lowell Thomas introducerede CINERAMA i 1952, nogen burde idag sige det samme "Mine damer og herrer, dette er MAGI CINEMA!"
 

 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 17 december 2017 07:45:17