biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kenneth Branagh Fortæller om Optagelserne af "Mordet i Orientekspressen" på 65mm Film

Tilbage til forsiden
Skrevet af: 20th Century FoxDato: 01.11.2017
"65mm film dobbelt så stort som 35mm negativer. I praksis betyder det, at 65mm/70mm ser skarpere ud, mere dynamisk, og har meget bedre farver. Det føles som om du er med i toget." Kenneth Branagh med kasket bag Panavision's System 65 kamera. Billede: 20th Century Fox.

Detaljeringniveauet er særligt vigtigt, da filmen er fotograferet på 65mm film, et filmformat, som fremhæver alle detaljerne i filmproduktionsprocessen.

"I vores digitale tidsalder er det i stigende grad sjældent, at film bliver fotograferet på celluloid, og for det meste, når det sker, foregår det på 35mm film," fortæller Kenneth Branagh. "Vi fotograferer på 65mm film. Groft fortalt, er 65mm film dobbelt så stort som 35mm negativer. Det giver et et helt særligt niveau af farver, farvepallet og kontrast i filmen, så hvis du kan lide at se film på rigtig film, så vil nogle argumentere, at 65mm film kommer tættere på det menneskelige øje's oplevelse af virkeligheden end noget andet system. I praksis betyder det, at 65mm/70mm ser skarpere ud, mere dynamisk, og har meget bedre farver. Det føles som om du er med i toget. Det er hvad 65mm gør for mig, og mit mål er at tage publikum med på toget. Derfor valgte vi det store format."

For Executive Producer Matt Jenkins var udfordringen med at fotografere på 65mm film endnu mere vidtrækkende. Han forklarer: "Idag er det er sjældent at film fotograferes på 35mm film, fordi næsten alle film laves digitalt. Vi tog skridtet videre og fandt istedet det største filmformat, vi kunne finde. Fra et produktionssynspunkt var det ekstremt udfordrende, fordi der ikke er noget britisk laboratorium til at behandle filmen. Det eneste laboratorium var i Los Angeles, og studiet var meget imod - med rette - at vi skulle sende vores negativ halvvejs rundt om i Jorden hver aften for at få det fremkaldt. Istedet besluttede jeg at åbne jeg et laboratorium i London sammen med Kodak. Det er det første 65mm laboratorium i Storbritannien i næsten 30 år. Dette burde være en stor fordel for branchen i fremtiden, og det fjerne byrden med at sende negativer rundt om kloden".
 
Læs mere her:

Kenneth Branagh's "Mordet i Orient-Expressen" i Super Panavision 70

Historien om 70mm Film i Danmark

"Hamlet" i 70mm på Kronborg under åben himmel

Film fotograferet i Super Panavision 70, Panavison System 65 & Panavision Super 70 og vist i Danmark

Internet link:

Kenneth Branagh med kasket bag Panavision's System 65 kamera under optagelserne af en scene på den fiktive Stamboul Station. Hele stationen, fire togvogne og et 30 ton lokomotiv brev fremstillet som kulisser. Billede: 20th Century Fox.

Jenkins fortsætter: "Vi håber at 65mm giver publikum en god fornemmelse af størrelseforhold, følelser og indlevelse. Jeg syntes vi har mistet en del af disse indtryk, efter at stort set alle nye film nu fotograferes digitalt. Med 65mm ser vi dobbelt så meget, så for Haris Zambarloukos, Alex Byrne og Jim Clay, havde de stort set dobbelt så meget arbejde, da vi bliver nødt til at bruge meget mere lys, end du normalt ville se på et filmset. Med mere lys fik vi også muligheden for ikke bare at opbygge sektioner af Stamboul Station, men at bygge hele Stamboul Stationen, fordi det nu var mulighed at se det hele med 65mm filmformatet. 65mm er så stort, at vi virkelig kunne fylde hver enkelt billede og gøre det så livagtigt som muligt."

Filmen har vist også en anden rekord på et par områder, forklarer Jenkins: "Haris og Kenneth forestillede sig denne lange Steadicam scene, der skulle være den sidste scene filmen. Jeg tror, ​​det er verdensrekord for det længste Steadicam-skud, der nogensinde er optaget på 65mm film. Vi repeterede og øvede scenen en hel dag imens vi forsøge at få skuddet i kassen, og det lykkedes os den sidste gang vi forsøgte."
 
 
Fotografen Haris Zambarloukos med Panavision's System 65 camera. Billede: 20th Century Fox.

Kenneth Branagh beskriver scenen på denne måde [på engelsk]:

"One of the really powerful parts of the film, having produced a very emotional reaction to the discovery of who has performed this violent act, who has died, who really has died, and who is responsible for it, is to then be faced in Poirot's case with a really significant, morally complex decision about what he is to do about it. And, so, the last beat of the movie is an invitation to the audience to ruminate on the same thing. So, we have a shot that begins with Poirot in his carriage, and follows him all of the way down the entire length of the train, meets all of the actors, every single one of them, turns around, allows us to understand what Poirot may or may not do, and then follows him out. As he gets off at Brod Station, and meets a young soldier who tells him that there's another problem and another murder he may have to face, it's at that point that the Orient Express, also in the same shot, leaves. Poirot has to decide whether he's going to get back on or follow another murder, if we believe this one has been satisfactorily accomplished. That involves so many moving parts. All of the actors, all of the crew, hiding, a real train, really arriving, really leaving, and a Steadicam shot that lasted probably five minutes, with a very heavy piece of equipment, finally ending up a hundred feet in the air. I think it works and was a very exciting thing to do, but mostly, because the question mark at the end of the film invites it."
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 01 november 2017 09:27:09