|
|
|
Søg
& Indhold |
|
|
|
Send Kommentarer
til redaktøren |
|
|
|
|
|
|
|
|
Tycho Brahe
Planetarium og Omnimaxteater
|
Tilbage
til forsiden |
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 31.08.2008 |
 Tycho
Brahe Planetarium ved Skt. Jørgens sø i følsom aftenbelysning med
vandkunst og Det Ny Teater som nabo. Foto Thomas HauerslevTycho Brahe Planetarium åbnede sine døre for publikum den 1. november 1989 og var Skandinaviens første Omnimaxbiograf. Endelig lykkedes det at bygge et planetarium til danskerne og i særdeleshed til københavnerne. De første planer om at bygge et planetarium i København går imidlertid helt tilbage til 1961 hvor Carlsbergfonden indkøbte en stjerneprojektor, og forærede den til Københavns Kommune i anledning af brygger Jacobsens fødsel. Stedet skulle hedde Carlsberg Planetarium og ville koste 5 millioner kr. I 1963 var der planer om en placering ved Bellahøj og/eller Valby Parken. Planetariet skulle senere placeres i Fælledparken, men planerne måtte endeligt opgives i 1974 pga politiske stridigheder om placeringen. Projektoren blev solgt til et planetarium i Stuttgart. Der skulle gå 10 år til før planerne om et nyt planetarium atter dukker op i medierne. Frederiksberg Bladet skriver den 26. marts 1985, at Bodil og Helge Petersen har foræret Urania Fonden (af 22.11.1983) 50 millioner kroner til bygning af et planetarium vis-a-vis Sheraton hotellet. Det var en af de største private gaver nogen sinde i Danmark. Bodil og Helge Petersen var da begge over 80 år. Fru Petersen, kendt fra "Bodil's Biobrød" på Borups Allé, var datter af Thorvald Petersen, der stiftede medicinalfirmaet Novo. Hr Petersen var meget interesseret i astronomi, og ville gerne delagtiggøre danskerne heri. Gaven gives til Københavns Kommune da bygningen kan ikke opføres i Frederiksberg kommune, som mangler en velegnet byggegrund. Det var planen, at Planetariet skulle åbne i december 1987. Det skulle blive det bedst udstyrede og mest moderne planetarium i hele verden. Et alsidigt kulturhus hvor man forventede 350.000 - 400.000 gæster om året. Det vil blive en ny turistattraktion i København, da et planetarium har stor folkeoplysende værdi. Der vil også være mulighed for at vise lasershow og computergrafik. Den underholdningsmæssige værdi er også høj, da Planetariet skal indrettes til at vise Omnimax film. Der blev budgetteret med, at billet- og souvenirsalg kunne financiere driften. |
Læs
mere her: Tycho Brahe Planetarium IMAX Dome / Omnimax Film  IMAX
Sound +
IMAX ProjectorInternet link: Tycho Brahe Planetarium IMAX Corporation Adresse: TYCHO BRAHE PLANETARIUM og Omnimaxteater Gammel Kongevej 10 1610 København V Direktør Nils Arman Pedersen (89-92) Bjørn Franck Jørgensen (92-07) Peter Sevel (07- ) Billet telefon 3312 1224 (89- ) Pladser 273 (89- ) 240 ( - ) |
 Tycho
Brahe Planetarium set fra Gl. Kongevej. Foto Thomas HauerslevPlanetariet er tegnet på 3 år af arkitekt M.A.A. Knud Munk, der også har tegnet Gladsaxe Rådhus' nye tilbygning, Ringsted Bibliotek og Carlsbergs bryggeri i Northhampton i England. Bygningen er placeret på bastionen ud i Skt Jørgens sø og består af en 35 meter høj skråt afskåret cylinder, der indeholder planetariesalen, en lav bygning med bl a hovedindgang, auditorium og administration samt en forhal med trapper til planetariesalen. Restauranten Cassiopeia har plads til 90 gæster indendørs og 75 gæster udendørs. Der er rejsegilde den 14. oktober 1988. I samme måned tager ledelsen til USA for at indkøbe de første film. Tycho Brahe Planetariet A/S bestyrelse bestod af Bent Jørgensen (Zoo), astronom Richard M. West og universitetsprofessor Henning Sørensen. Grunden blev piloteret med 200 betonpæle i 5-8 meters dybte. Betonen er støbt på stedet og skalmuret med blå glaserede teglsten. Bruttoetageareal er 3310 kvadratemeter, heraf er 1300 kvadratmeter bebygget. Interiøret er udført rå beton. Planetariesalen er et cirkulært rum, der er skråtstillet 30 grader i forhold til vandret plan. Stolerækkerne er opstillet på trappe- og niveauopbygninger. Det er en amfiteatralsk placering, der giver en stærk illusion af at befinde sig i universet. Publikum går ind nederst i salen før forestillingen starter og ud øverst efter forestillingen. Der er installeret elevator til operatørrummet og udgangene fra salen. Der er plads til 273 gæster samt 3 kørestole. De mange turkise Quinette stole er franske. I huset er der undervisnings- faciliteter og udstillingsrum til skiftene udstillinger. Bagerst i salen er der installeret en række lysbilledapparater, der anvendes i planetarieforestillingerne. Fortrængningsventilationen i planetariesalen er det første af sin slags i verden. Salen køles ned om natten udelukkende ved hjælp af kølig natteluft, der blæses ind bag hver stolesæde. F L Schmidt (Danalith) opførte bygningen som hovedentreprenør, men tabte penge på det, da de havde underbudt Højgaard & Schultz. Byggeriet blev dyrere end 50 millioner kr. Det færdige planetarium blev budgetteret til 85 millioner kr. Pris 100 millioner kr heraf financieres 50 millioner kr gennem lån. Kreditforeningen Danmark stillede en lånegaranti på 18 millioner kr. Efter 2 års byggetid (juli 89) havde man brugt 135 millioner kr heraf et KD lån på 60 millioner kr. |
|
|
Den
6. maj 1987 blev det besluttet, at indvigelsen skulle finde sted i
september 1989, og navnet skulle være "Tycho Brahe Planetarium", opkaldt
efter den verdensberømte Danske astronom
Tycho Brahe (December 14, 1546 – October 24, 1601). Helge Petersen forklarede, hvorfor han mente København skulle have et planetarium. "Planetariets inderste ide er at fremme interessen for astronimien, som Tycho Brahe kaldte den ældste og ædleste af alle videnskaber. Derfor". Den 22. februar 1988 blev grundstenen nedlagt, og den markerer hvor planeterne Saturn og Uranus stod præcis den dag i 1988. Grundstenen er egentlig er en bronzeplade, der er nedstøbt foyerens gulv. Pladen har tidsangivelse efter "Juliansk Datum", som tager sit udgangspunkt 4713 fvt. Mødet mellem Mars og Uranus sker JD-dato 2447214,37. Systemet blev opfundet i 1582 af franskmanden Joseph Justus Scalinger. Inskriptionen er Tycho Brahes valgsprog: "Non haberi - sed esse" (Ikke at synes - men at være). Det sker i 400 året for Tycho Brahes bygning af Uranienborg på Hven. |
|
|
I vores Skandinaviske nabolande er der også IMAX biografer.
Den 16. oktober 1992 åbnede "Kosmonova", en lignende Omnimax biograf i
Stockholm
med 330 pladser. Kosmonova, har dog ikke en stjerneprojektor. Nogle år senere åbnede
der en IMAX biograf på havnen i Oslo, men som desværre kun havde en
meget kortvarig levetid. |
|
| Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 16 november 2009 11:56:48 |
|