|
Søg & Indhold |
|
Send Kommentarer til redaktøren |
|
|
|
|
Vitarama | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 20.08.2010 |
| Det store vendepunkt for indførelse af widescreen, stereofonisk lyd og brede og buede lærreder kom i 1952 med premiere på "This is Cinerama". Imidlertid startede udviklingen af Cinerama 15-20 år tidligere i Huntington, Long Island hos firmaet Vitarama, der var ejet af Fred Waller. Fred Waller var ansat hos Paramount i 30'erne som special effekts mand. Waller eksperimenterede privat med med film og "Periphial Vision". For konstruere et filmsystem der kan gengive hvordan øjet opfatter det "at se", så må man først forstå hvordan et mennesket opfatter visuel information. Waller opdagede, at mennesket er meget afhængige af, at øjet kan se til siderne når man kikkeder lige frem. Det, at øjet opfatter hvad der sker til siderne, skærper orienteringsevnen og fornemmelse for dybde. Hvis man forestiller sig, at man ser lige ud imod en flok heste der løber lige imod en, så vil man i virkelighedens verden opfatte det 3-dimensionelt, fordi øjet ser siden af hestene ud af øjenkrogen i det øjeblik de løber forbi. Prøv også at sidde i en togvogn og kik ligeud i køreretningen. Man ser faktisk en masse igennem vinduerne selv om man ser fremad. Det er en simple effekt, men helt afgørende for opfattelsen af dybte. Kombineret med hørelsen, er det denne fornemmelse, der fortæller hjernen, at man kører i tog og at det kører fremad. "Periphial Vision" er utroligt vigtigt for vores opfattelse af verdenen. Prøv at gå rundt i din stue med "skyklapper" på og opdag hvor svært det faktisk er at navigere rundt uden den videuelle information fra siderne. Gå fra rum til rum, igennem døråbninger og op/ned af trapper. I filmens verden er det ikke muligt at genskabe "Periphial Vision" uden brug af objektiver med ekstreme billedvinkler. Ofte er der en indbygget naturlig forvrængning i disse objektiver, der ikke er ønskværdig på et biograflærred. Billedvinklen skal være 128 grader eller mere, og billedet skal projektieres på et buet lærred. Tilskueren skal også sidde relativt tæt på lærredet. Waller konstruerede et filmsystem, han kaldte for "Vitarama", der bestod af 11 styk 16mm kamerarer. De 11 film blev vist af 11 projektorer på et kubbellærred. Når billederne blev sat sammen på det store lærred dannede de tilsammen et samlet stort billede. Waller kørte rundt i Huntington og optog forskellige sekvenser som test af systemet og demonstrerede det for de store filmselskaber. Desværre var der ikke interesse for hans opfindelser, men det amerikanske militær kunne bruge systemet til en skydesimulator. Fred Waller simplificerede Vitarama til 5 kameraer og 5 projektorer og relancerede det som "Wallers Gunnery Trainer". Systemet var så effektivt, at de piloter der blev trænet, oplevede illusionen af en virkelig verden (virtuel reality). Det var meget bedre end at gå i biografen fordi det var så livagtigt sagde mange. Det siges, at Wallers Gunnery Trainer var med til at redde over 40.000 piloters liv. Der blev installeret mere end 50 Gunnery Trainere over hele USA og i England. Piloterne i haleroret på flyvemaskinerne øvede sig i at sigte ved hjælp af Wallers Gunnery Trainer under 2. verdenskrig, og efter sigende indirekte var det med til at sikre De Allieredes sejr i Europa. | Læs mere her: Cinerama - "1st person experience" Internet link: |
| Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 19 september 2010 07:45:48 |