|
Søg & Indhold |
|
Send Kommentarer til redaktøren |
|
|
|
|
Widescreen | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 20.08.2010 |
| Publikum ville have mere, og lærrederne blev bredere og bredere. En metode til at opnå et widescreen billede er at skære en maskepladen (billedrammen), der er mindre end en normalformat maskeplade. Hertil skal der anvendes et objektiv med en kortede brændevidde. Så bliver billedet forstørret og dermed bredere. Resultatet var ofte, at film der var optaget i normalformat fik denne behandling således at hovederne og fødderne blev skåret af. Widescreen kom frem i 1953 og i starten re-lancerede mange filmselskaber deres gamle film "...now in Widescreen". Det var rent bedrag, da de gamle film simpelt hen fik skåret top og bund af billederne. Less is more! Hvis man forestiller sig at en film er optaget i normalformat, så har det et sideforhold på 1,33:1. Ved at skære toppen og bunden fra, kan man vise filmen, så den kommer til at ligne 1,85:1. Ulempen er imidlertid at det er et meget lille billede der skal forstørres rigtigt meget. Resultatet er kornede billeder og dårlig udnyttelse af filmmaterialet. Der kommer heller ikke meget lys ned på lærredet forfi hullet er så småt. Behovet for større filmtyper blev hurtigt nødvendigt. Filmselskaberne var uenige om hvilke format dette "widescreen" skulle have. De kunne ikke blive enige og derfor er der den dag idag forskellige standarder. De fleste amerikanske widescreen film er optaget i 1.85:1. MGM og Walt Disney, optog widescreen film 1.75:1. I Europa var standarden i mange år 1,66:1. Når en film blev fotograferet i widescreen kunne fotografen se i søgeren hvordan billedet skulle komponeres så ingenting gik tabt. Widescreen havde dansk premiere på Fanø i 1953 | Læs mere her: Internet link: |
| Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 19 september 2010 07:46:43 |