biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Bio, Vanløse (1962)

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse Dato: 12.02.2019
Bio i Vanløse i 2000. Foto: Thomas Hauerslev

Vanløse fik den 2. Marts 1962 en ny stor biograf med 774 pladser i det nyopførte Vanløse Kulturcenter. Den nye biograf afløste den gamle biograf på den modsatte side af Jernbane Alle. Direktøren var den samme, Christian Gottschalch og han åbnede sit nye teater med filmen "Vagabondernes Konge" som dog kun fik 6 dages spilletid. Den nye biograf var fra starten udstyret med moderne teknik i operatørrummet bl.a. med Gaumont Kalee 21 maskiner og CinemaScope.

• Gå til Vanløse Bio / Bio Vanløse
• Gå til Galleri: Vanløse Bio

Christian Gottschalch blev i 1975 afløst på direktørposten af Jørgen Hougård som havde en fortid i søværnet som premiereløjtnant. Han havde store ambitioner med biografen som dog ikke rigtig gik som forventet for allerede i starten af 1977 blev biografen overtaget af Niels Kaisou som også drev Grøndal og City Bio i København - senere bredte han sit imperium over store dele af Sjælland. Kort tid efter overtagelsen blev de gamle Kalee maskiner i operatørrummet udskiftet med de tiloversblevne DP70 maskiner fra den lukkede Nora Bio og de fik en del år på bagen i Vanløse Bio.
 
Læs mere her:

Vanløse Bio / Bio Vanløse

Galleri: Vanløse Bio, maj 2000

Vanløse Bio

Vanløse Bio 2006

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign

 
"Millie" fra 1967 med Julie Andrews, og ekstraprogrammet "Prinsessen Rejser"

Der var hele tiden rygter om at Vanløse Bio skulle lukke, men Kaisou fik i 1985 en 10 års lejekontrakt og det gav lidt ro. Ejerne af bygningen forsøgte dog i 1991 at få tilladelse til at bygge et butikscenter i biografsalen - det var så meningen at der skulle indrettes to små biografsale på balkonen. Dette projekt blev dog aldrig til noget.

I Januar 1993 røg Niels Kaisou uklar med Sammenslutningen af Danske Filmudlejere og det betød at han ikke kunne leje film til biografen og måtte nøjes med at vise nogle gamle film fra det for længst lukkede Alliance Film. Disse film kom fra Kaisou's private filmhylde men der var ingen der gad se de gamle strimler. Derfor satte Kaisou Vanløse Bio til salg samtidig med sine andre biografer i Helsinge, Grøndal Bio og City Bio i København. Allerede den 5. Marts 1993 kunne Vanløse Bio genåbne med "The Bodygard" og nu var biografen overtaget af ægteparret Meinertsen som også drev Park Bio Bio på Østerbrogade. Der blev dog ansat en daglig leder til Vanløse så Meinertsen kunne trække sig tilbage og drive Park Bio. I 2003 lukkede biografen ned da der skulle foretages en større ombygning af hele bygningen.

I Marts 2006 genåbnede Vanløse Bio med en sal på 238 pladser og biografen var nu blevet en integreret del af Vanløse Bibliotek og Kulturhus. Men biografen havde mistet sin status som 70mm biograf da DP70 maskinerne var blevet udskiftet med en enkelt moderne Ernemann. Hvem der drev biografen har jeg ikke kunnet finde ud af, men i sommeren 2012 var den gal med afregning til filmudlejerne så biografen stod stille og samtidig med at manglede man penge til den kommende digitalisering. Men biografen overlevede endnu engang og kørte videre frem til sommeren 2018 hvor den gik endelig konkurs og nu er der supermarked, men inden det gik så vidt havde man forgæves prøvet af få Nordisk Film til at overtage biografen og andre startede en underskriftindsamling for at få Henning Sprogøe til overtage driften - med ham ved roret mente man, at Vanløse ville få en kulturperle.
 
 

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Vanløse Bio / Bio Vanløse
 

 
   
   
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:12:42