biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

• 2019 | 2018 | 2017
2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Gentofte Kino

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Ole Taudal Poulsen (1997)Dato: 28 April 2004
Gentofte Kino's direktør siden 1986, Erik Hamre i april 2004. Foto: Thomas Hauerslev

Den gamle biograf i Gentofte lukkede d. 29 marts 1938, allerede dagen efter kunne den nuværende tages ibrug. Aviserne skrev dengang, at det var en luksusbiograf der blev Gentoftes borgere tildels. Gentofte Kinos bevillingshaver var dengang Johanne Jensen, og hun havde som åbningsfilm "En lykkelig Landing", film nummer to var den danske succes "Alarm" (ASA). Gentofte Kino havde ved åbningen plads til 532 personer. Efter krigen overtog Paul Ole Nielsen og han var en dygtig leder helt frem 1974.

Gå til Gallerierne af Gentofte Kino af 28. april 2004:
• Galleri Gentofte Kino - 35mm film
• Galleri Gentofte Kino - digitale billeder

Gentofte Kino's nærmeste konkurrenter var Alle Teatret, Strand og Villabyernes Bio, der alle lukkede i '70erne. Siden 1990, hvor Bellevue Teatret lukkede, har Gentofte Kino været eneste biograf i Gentofte Kommune. Tilbage i 70erne blev P. 0. Nielsen afløst af Tage Rasmussen. Han startede mange år tidligere som chokoladesælger i Triangel Teatret og var senere i flere år direktør i Gloria, Galla og Gardenia Film.

Tage Rasmussen kom til Gentofte i januar 1974, han spillede hvad folk ønskede at se, og det blev en succes. I 1978 solgte Tage Rasmussen Gentofte Kino til Kai og Niels Kaisou. På det tidspunkt havde familien Kaisou flere københavnske biografer bl.a.City Bio. Gentofte Kino var allerede i slutningen af 50erne udstyret med CinemaScope-maskiner og det har altid været kendetegnende for biografen, at det hele skulle være tip-top.

Det hørte i 80erne til sjældenthederne, at en film fik Danmarkspremiere i Gentofte Kino. Det hændte dog i 1984, at "Greystoke Tarzan" (WB-Metro) var på premierelisten. De senere år har Gentofte Kino dog været med på premierene med jævne mellemrum. Antallet af pladser blev omkring 1975 reduceret til 324 og her i 1997 er antallet nede på 291. Der blev fjernet en del rækker for at give bedre benplads. Familien Kaisou havde Gentofte Kino frem til 1986, da blev biografen overtaget af den nuværende direktør Erik Hamre.

Hamre startede i filmbranchen som filmoperatør i den gamle Aalborg-biograf Kinografen, der lukkede i 1977. Senere kom han til København hvor han i en del år arbejdede for filmselskaberne Columbia/Fox og Warner-Metronome. Erik Hamre startede d. 31 marts 1986 og lagde ud med "Familiens Ære" med Jack Nicholson i hovedrollen. Med Erik Hamre som direktør har Gentofte Kino haft enorm fremgang, på blot to år steg antallet af gæster fra 35.000 til 120.000 om året. Fantastisk fremgang. Siden 1990 har Kaj Altenov Nielsen fungeret som daglig leder, ligesom Hamre, har han en Aalborgfortid - han var indtil 1983 direktør for Palæteatret i Aalborg. Efter den tid var han i flere år leder af Hvidovre Bio og en kort tid tilknyttet Gladsaxe Bio.

Denne tekst's forfatter har ved flere lejligheder besøgt Erik Hamre og Gentofte Kino, min vurdering af Gentofte Kino, er helt klar. Gentofte Kino er een af de flotteste jeg har været i, det gælder lige fra man træder ind i foyeen til man sidder i de bløde stole i salen. Det selvlysende ur ved siden af lærredet er en ekstra delikatesse. Rent filmmæssig har jeg kun oplevet er enkelt film i denne dejlige biograf, det var "Cool Running - Af Banen" (BVI). Jeg glæder mig til et snarligt gensyn.
 
Læs mere her:

Gå til Gallerierne af Gentofte Kino af 28. april 2004:
Gentofte Kino - 35mm film
Gentofte Kino - digitale billeder

Venneforeningen for bevarelse af Gentofte Kino

70 års fødselsdagen den 30. marts 2008

Ole Taudal Poulsen, 1950 - 2010

Film- og Kinoteknik

Hvad CinemaScope Byder på

Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer


Internet


 

Digital demonstration, august 2010
Per Hauberg's situationsrapport om digital fremvisning i Kino, medio august 2010

 
Sidste nye maskine i Gentofte Kino. Foto: Per Hauberg

Så fire timers digital-bio-demonstration hos min gamle ven Erik i Gentofte, som netop har gennemført den dyre modernisering:

Vi kom fra start med en vis Hr Rieu, importeret via satelit og parabol - Absolut en kvalitet man kunne være bekendt at tage penge for, selvom den er hentet ind gennem luften, og man ikke har noget håndgribeligt at sætte i en fremviser. Uden indsigt i hvad man må forvente af sligt parabolvæsen, tror jeg faktisk, den klarede det rigtig flot, uden på nogen måde at komme på højde med de efterfølgende medier. Erik Hamre kender min begejstring for Rieu og hans orkester, og vidste nok, hvad han skulle lægge ud med ;-) Hvis jeg har digitaliseret, når næste års sommerkoncert går i luften fra Maastricht, håber jeg, Erik har samme tilbud til biograferne igen.

Nu fulgte en række klip fra "Carmen", hentet ind på samme vis fra Scala Operaen i Milano, -samme vurdering. Hvor var det skønt. Sådan noget ser jeg frem til at være med til! Så en gemén "Blu-ray" skive (altså næste generation dvd) - så flot som nogen biograffilm! - Det var forresten "Avatar". Min første tanke var: "Hvad skal vi med mere". Men så skete det: Første akt af "Troldmandens Lærling" i "rigtig fremtids-biograf-kvalitet", digital 2D. - Deres udsendte gik bagover !! Holddak..., et billede - whauw! Somme læsere vil kunne afkode min begejstring når jeg taler om at være på højde med en dugfrisk 70mm kopi!
 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret lørdag, 02 marts 2019 11:19:51