biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Tycho Brahe Planetarium og Omnimaxteater

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas HauerslevDato: 16.11.2020
Skitse til udformningen af Tycho Brahe Planetarium med den centrale OMNIMAX biograf.

De første planer om at bygge et planetarium i København går helt tilbage til 1961 hvor Carlsbergfonden indkøbte en stjerneprojektor, og forærede den til Københavns Kommune i anledning af brygger Jacobsens fødsel. Stedet skulle hedde Carlsberg Planetarium og ville koste 5 millioner kr. I 1963 var der planer om en placering ved Bellahøj og/eller Valby Parken. Planetariet skulle senere placeres i Fælledparken, men planerne måtte endeligt opgives i 1974 pga politiske stridigheder om placeringen. Projektoren blev solgt til et planetarium i Stuttgart i Vesttyskland.

Der skulle gå 10 år til før planerne om et nyt planetarium atter dukker op i medierne. Frederiksberg Bladet skriver den 26. marts 1985, at Bodil og Helge Petersen har foræret Urania Fonden (af 22.11.1983) 50 millioner kroner til bygning af et planetarium vis-a-vis Sheraton hotellet. Det var en af de største private gaver nogen sinde i Danmark. Bodil og Helge Petersen var da begge over 80 år.

Urania Fonden
Tycho Brahe Planetariet (Astronomisk Tidsskrift)
Grundstensnedlæggelse (Astronomi og Rumfart)

Fru Petersen, kendt fra "Bodil's Biobrød" på Borups Allé, var datter af Thorvald Petersen, der stiftede medicinalfirmaet Novo. Hr Petersen var meget interesseret i astronomi, og ville gerne delagtiggøre danskerne heri. Gaven gives til Københavns Kommune, da bygningen kan ikke opføres i Frederiksberg kommune, som mangler en velegnet byggegrund. Det var planen, at Planetariet skulle åbne i december 1987. Det skulle blive det bedst udstyrede og mest moderne planetarium i hele verden. Et alsidigt kulturhus hvor man forventede 350.000 - 400.000 gæster om året.

Det vil blive en ny turistattraktion i København, da et planetarium har stor folkeoplysende værdi. Der vil også være mulighed for at vise lasershow og computergrafik. Den underholdningsmæssige værdi er også høj, da Planetariet skal indrettes til at vise Omnimax film. Der blev budgetteret med, at billet- og souvenirsalg kunne financiere driften.
 
Læs mere her:

Tycho Brahe Planetarium

IMAX Dome / Omnimax Film

PDF: Program efterårsferie 2004
PDF: Stoleplan 2020

Filmflyers Planetariet

Internet link:

 
København Kommune's Saltlager ved Skt. Jørgens sø en vinterdag i 1985. Saltlageret skulle rives ned for at gøre plads til Tycho Brahe Planetarium og OMNIMAX Teater. Foto Thomas Hauerslev

Inden man kunne foretage det første spadestik, skulle der udarbejdes en lokalplan for området, og der skulle forhandles med Fredningsstyrelsen. Forslaget blev forelagt den samlede magistrat i Københavns Kommune den 18. marts 1985. Planen godkendes af Borgerrepresentationen, og grunden hvor planetariet skulle ligge, sælges til Uraniafonden for 4.000.000 kr. Grunden, matr nr 228 Vestervold kvarter, havde en værdi af 7.250.000 kr heraf grundværdi 6.053.700 kr jvf 17. alm vurdering af 1. april 1984.

Kommunen er meget langsom i optrækket, og hele planetariet er i fare for at smuldre økonomisk pga bl a Skattereformen fra 1987. Hans Nebel (SF) mente:

"Pengene burde bruges til et musiksted a la Pompidu i Paris. Det ville kunne samle alle mennesker".

Efter en lang og bitter debat om placeringen af Planetariet i borgerrepresentationen vedtages det den 26. juni 1985, at bygge Planetariet. Socialdemokratiet og de Konservative for med 28 stemmer, og VS, SF og de Radikale stemmer imod med 18 stemmer. Så havde byggeriet også været igennem 3 udvalg: Byplan- og trafikudvalg, budgetudvalg og kulturudvalg.

På den grund hvor planetariet ligger, lå der oprindeligt en rød murstensbygning, der bl.a. husede København Kommunes's saltlager, Kommunens vejkontor & Retshjælpen. Da kommunen ikke behøvede dette lager, blev det indrettet til musiksted under navnet "Saltlageret". Der var et stort og trofast publikum til dette spillested, og en lang række musikere holdt koncerter i "Saltlageret". Det var en populær scene, som iøvrigt også blev bruget til andre arrangementer, som f.eks. LP-plademesser og lignende.

For at gøre plads til Planetariet, skulle grunden ryddes og byggemodnes. Med andre ord skulle Saltlageret rives ned. Da musikstedet havde et stort publikum, og der var optøjer, da det blev revet ned. 5xKaj og Sofaløven holdt den sidste koncert på dette sted den 4. april 1987. 5xKaj benyttede lejligheden til at protestere imod nedrivningen og imod overborgmester Egon Weidekamps enevælde.

Herefter skulle Saltlageret nedrives, og Kommunes vejkontor & Retshjælpen skulle finde nye lokaler. Under afskedsfesten blev der kastet med flasker og råbt ukvemsord efter kulturborgmester Tom Ahlberg (SF). Dagen efter blev Saltlageret besat af BZ'ere med slangebøsser og køller. 150 politifolk måtte fjerne de uønskede gæster. 54 personer blev anholdt. De væltede og satte ild til en politibil, og knuste ruder på hotel Sheraton. Urania fonden tilbød 3.000.000 kr til indretning af det tidligere maskinhus (Pumpehuset) på Københavns Vandværks grund ved Axeltorv. Saltlageret blev revet ned den 18. maj 1987, og den 1. juni 1987 skulle grunden være ryddet.

• Galleri: Planetariet bygges 1985-1989
 

 
Biografsalen i Tycho Brahe Planetarium ved Skt. Jørgens sø i København. Danmarks største biograflærred. 1000 m2. Helt omsluttet af det gigantiske billede, skal illusionen forestille at sidde på en bjergside og nyde udsigten. Foto Thomas Hauerslev

Planetariet er tegnet på 3 år af arkitekt M.A.A. Knud Munk, der også har tegnet Gladsaxe Rådhus' nye tilbygning, Ringsted Bibliotek og Carlsbergs bryggeri i Northhampton i England.

Bygningen er placeret på bastionen ud i Skt Jørgens sø og består af en 35 meter høj skråt afskåret cylinder, der indeholder planetariesalen, en lav bygning med bl a hovedindgang, auditorium og administration samt en forhal med trapper til planetariesalen.

Restauranten Cassiopeia har plads til 90 gæster indendørs og 75 gæster udendørs. Der er rejsegilde den 14. oktober 1988. I samme måned tager ledelsen til USA for at indkøbe de første film. Tycho Brahe Planetariet A/S bestyrelse bestod af Bent Jørgensen (Zoo), astronom Richard M. West og universitetsprofessor Henning Sørensen. Grunden blev piloteret med 200 betonpæle i 5-8 meters dybte. Betonen er støbt på stedet og skalmuret med blå glaserede teglsten. Bruttoetageareal er 3310 kvadratemeter, heraf er 1300 kvadratmeter bebygget. Interiøret er udført rå beton.

Planetariesalen er et cirkulært rum, der er skråtstillet 30 grader i forhold til vandret plan. Stolerækkerne er opstillet på trappe- og niveauopbygninger. Det er en amfiteatralsk placering, der giver en stærk illusion af at befinde sig i universet. Publikum går ind nederst i salen før forestillingen starter og ud øverst efter forestillingen. Der er installeret elevator til operatørrummet og udgangene fra salen. Der er plads til 273 gæster samt 3 kørestole. De mange turkise Quinette stole er franske. I huset er der undervisnings- faciliteter og udstillingsrum til skiftene udstillinger. Bagerst i salen er der installeret en række lysbilledapparater, der anvendes i planetarieforestillingerne.
 
 
Fortrængningsventilationen i planetariesalen er det første af sin slags i verden. Salen køles ned om natten udelukkende ved hjælp af kølig natteluft, der blæses ind bag hver stolesæde. F L Schmidt (Danalith) opførte bygningen som hovedentreprenør, men tabte penge på det, da de havde underbudt Højgaard & Schultz. Byggeriet blev dyrere end 50 millioner kr. Det færdige planetarium blev budgetteret til 85 millioner kr. Pris 100 millioner kr heraf financieres 50 millioner kr gennem lån. Kreditforeningen Danmark stillede en lånegaranti på 18 millioner kr. Efter 2 års byggetid (juli 89) havde man brugt 135 millioner kr heraf et KD lån på 60 millioner kr.

Den 6. maj 1987 blev det besluttet, at indvielsen skulle finde sted i september 1989, og navnet skulle være "Tycho Brahe Planetarium", opkaldt efter den verdensberømte Danske astronom Tycho Brahe (December 14, 1546 – October 24, 1601).

Helge Petersen forklarede, hvorfor han mente København skulle have et planetarium.

"Planetariets inderste ide er at fremme interessen for astronimien, som Tycho Brahe kaldte den ældste og ædleste af alle videnskaber. Derfor"

Den 22. februar 1988 blev grundstenen nedlagt, og den markerer hvor planeterne Saturn og Uranus stod præcis den dag i 1988. Grundstenen er egentlig er en bronzeplade, der er nedstøbt foyerens gulv.  Pladen har tidsangivelse efter "Juliansk Datum", som tager sit udgangspunkt 4713 fvt. Mødet mellem Mars og Uranus sker JD-dato 2447214,37. Systemet blev opfundet i 1582 af franskmanden Joseph Justus Scalinger. Inskriptionen er Tycho Brahes valgsprog: "Non haberi - sed esse" (Ikke at synes - men at være). Det sker i 400 året for Tycho Brahes bygning af Uranienborg på Hven.

Der var en stor forhåndsinteresse, og den 7. juli 1989  - fire måneder før åbningen - er der allerede solgt 25.000 biletter. Tycho Brahe Planetarium åbnede sine døre for publikum den 1. november 1989 og var Skandinaviens første Omnimaxbiograf. Endelig lykkedes det at bygge et planetarium til danskerne og til københavnerne i særdeleshed.
 

 
Indvielse i november 1989. Personalet er iført Tycho Brahe inspireret hovedbeklædning. Foto: Thomas Hauerslev

Åbningstale
Indvielse ved E. Fogh Hansen
Indvielse ved Helge Petersen
10 års jubilæum ved Richard West (1999)

Planetariets direktør er Bodil og Helge Petersen's søn Nils Armand Petersen, der oprindeligt var uddannet som bagermester. Under stor festivitas deltog bl.a. dronning Margrethe II som gæst. En stolt direktør for Planetariet byder dronningen og gæster indenfor i de nye flotte lokaler.

I centrum af det hele ligger planetariesalen med det imponerende kuppellærred på 23 meter i diameter. Lærredet er opbygget af perforerede aluminiumsplader og det samlede areal af lærredet er ca 823 kvadratmeter når der vises IMAX film.

Fra åbningens start var der forestillinger hver fulde time fra kl 9 om morgen til kl 21 om aftenen. Hver tredie time vblev der præsenteret en stjerneforestilling. Første film på det store kuppellærred var IMAX filmene "The Dream is Alive" og Ron Fricke's smukke time-lapse kortfilm om Halley's komet, "Sacred Site". Omtrent 2/3 af alle forestillinger er Omnimax filmforestillinger med 6 kanals stereo og et kæmpestort billede. I starten af planetariets liv, var mange gæster af den opfattelse, at Omnimax film er det samme som de "ride"-film, der blev vist på Bakken (Cinema 180) og i Tivoli (Cinema 2000) i 1970erne og 1980erne. Der stod man op under et meget buet kuppellærred og så film med hurtige biler og rutchebaner mv. Lyden var utålelig, uforståelig og endda på tysk. Omnimax er derimod et helt særligt filmsystem. Man sidder ned i konfortable stole og ser på meget store velbelyste skarpe billeder, og lytter til lyd fra 6 kanaler.

I vores Skandinaviske nabolande var der på den tid også IMAX biografer. Den 16. oktober 1992 åbnede "Kosmonova", en lignende Omnimax biograf i Stockholm med 330 pladser. Kosmonova, havde ikke en stjerneprojektor. Nogle år senere åbnede der en IMAX biograf på havnen i Oslo, men som desværre kun havde en meget kortvarig levetid.

IMAX Biografer i Skandinavien

I 1989 ved åbningen kostede biografbilletterne 60 kroner, men så var der også fri adgang til udstillingen i foyerne. Billetpriserne varierede en anelse. "At the Max", som var en IMAX koncertfilm med The Rolling Stones med en spilletid på 90 minutter excl. pause og kostede 100 kr at overvære. Til "At the Max" forstillingerne blev der iøvrigt også kun solgt maksimalt 222 billetter således, at kunderne ikke kom til at sidde på de allerforreste rækker.
 
 
Første generation af billetdesign med bygningens karakteristiske striber.

Planetariet var i starten en stor succes, og kunne således byde gæst nummer 1.000.000 velkommen allerede i april 1991. Til gengæld dalede nyhedens interesse og 1991 og 1992 blev nogle tamme år. Sommeren 1993 var nogenlunde med en daglig indtjening på over 130.000,- kr. Et beløb der automatisk udløste iskager til personalet. Der er mange gode annekdoter fra Planetariet som endnu ikke er skrevet ned. Her er en af historierne. Kronprins Frederik, der var en ivrig gæst i de første år, kom på privat besøg og ville betale med sit Dankort til billetdamen. Billetdamen tage hans kort og kører den igennem. Imens han står og venter siger hun til ham

"Kortet er udløbet!"

"Hvad!", svarede han noget overrasket,

-, indtil han fandt ud af, at billetdamen tog gas på ham, hvorefter han grinede.

Ca 11. juli 1989 ankommer Omnimax maskinen til København. En hollandsk IMAX tekniker, Mr Willem Boumeester fra Rotterdam, sætter anlægget op med hjælp fra personalet i Planetariet. Planetariet har lejet maskinen af IMAX. Hver 4. måned kommer der en IMAX tekniker og foretager service på anlægget.

Omnimax er et "high fidelity" film system fremstillet specielt til planetarier. Omnimax projektorerens unikke "Rolling Loop" system er opfundet af australieren Ron Jones i 1967, og fremstilles i Canada af IMAX Systems. Den første maskine af denne type blev sat i drift i 1970 i Fuji Pavilionen ved EXPO 70 i Japan. Billedvinklen er 180 grader. Filmen er optaget således, at det man betragter foregår 22 grader under horisonten og 100 grader over horisonten. For at filmen kan fremvises korrekt, anvendes et Leitz objektiv med en brændevidde på 25mm. Leitz ligger i Canada, og fremstiller også kameralinser til Panavision.
 

 
IMAX filmprojektoren. Foto: Thomas Hauerslev

Filmen er 70mm bred, og kører horisontalt gennem kinomaskinen med normal filmfrekvens på 24 bill/sek. I stedet for en traditionel transportør skubbes filmen frem af en stor ring. Denne ring laver nogle sløjfer, som nærmest ruller som bølger igennem maskinen. Hver sløjfe er et billede, der fixeres af nogle register pins i billedvinduet. Det er en meget nænsom filmbehandling, og filmkopierne holder også meget lang tid (1000 - 2000 gennemkørsler).

• Galleri: 70mm Omnimax i Planetariet, 1990

Hvert billede fylder 15 perforationer, og arealet (IMAX) er 70,41 x 52,63 mm. IMAX arealet er 15,7 gange større end 1.85:1 formatet på 35mm film og ca 3,5 gange større et konventionelt 70mm billede. Det giver en filmhastighed på 102,596 m/min. En film, der varer 37 minutter ("The Dream is Alive"), er 3796 meter lang.

IMAX Dome / Omnimax film vist i Tycho Brahe Planetarium

Fra operatørrummets gulv kører maskinen ca 5 meter op ad to skinner til et "hundehus", så projektionsobjektivet bliver placeret midt i biografen. Omnimax lydsystemet har 6 separate lydkanaler (nogen kalder det for "hexafonisk lyd"). De 6 lydspor ligger på en full coated 35mm film, som køres på en separat båndmaskine, der kaldes en dubber. Tonehovedet er fra Teccon i USA. Dubberen kører med standard hastighed på 90 fod i minutter / 27,432 m/sek. Dubberen er elektrisk låst sammen med Omnimaxmaskinen, så film og lyd følges ad helt præcist.

10. januar 1992 var der Danmarkspremiere på Omnimax film med 6 kanals digitallyd, idet Rolling Stones filmen "At the Max" havde premiere i IMAX's digitallydsystem. Systemet kaldes DDP (Digital Disc Playback) og er specielt udviklet til IMAX. Systemet blev brugt i 10 år, indtil det blev erstattet af IMAX's nyeste format, DTAC, der er hard disk baseret. Den bliver iøvrigt også benævnt AE-1. Lyden kommer på kun 1 disk (DVD). Højttalerne i salen er placeret på følgende måde: venstre bag, venstre, center, højre, højre bag og top. Lyden er bi-amplificated, og der er 4 forstærkere per kanal, så lydtrykket kan være mindst 120 dBa. Der er også en subwoofer "på størrelse med en campingvogn", som kun spiller lave frekvenser i området 20 - 80 Hz. Det er et højt avanceret lydsystem, der er helt specielt i Danmark. Højttalere er fra JBL i USA og forstærkere er fra Sonics i USA. Sonics leverer udstyr til IMAX & Ominmax biografer over hele kloden.
 
 
Bodil og Helge Petersen sammen med IMAX's William C. Shaw (til højre) ved invielsen af Tycho Brahe Planetariet i 1989. Bill Shaw (1929-2002) var en af IMAX's grundlæggere sammen med Graeme Ferguson, Roman Kroitor og Robert Kerr. Bill Shaw designede og udviklede IMAX projektoren og OMNIMAX systemet. Foto: Tycho Brahe Planetarium.

Kolben er på 15.000 watt og vandkølet. Normal strømstyrke er 390 Ampere og 190 Ampere i tomgang. Når kolben er kold, er der 8 atm tryk. Dette tryk stiger til 25 atm, når den er varm. Når personalet møder, bliver kolben tændt. Den er herefter tændt hele dagen, og slukkes først efter sidste forestilling. Spejlet og dowseren (brandklappen) er også vandkølet. Den anbefalede lysstyrke midt på lærredet er 3 footlambers, som aftager ud imod siderne. Lærredet i Planetariet er imidlertid af en meget god kvalitet og kan præstere 5 footlambers.

Gå til Terrence Malick's "Voyage of Time: The IMAX Experience"
• Gå til "Vores Smukke Planet"
• Gå til "Born to be Wild"
• Gå til "Hubble"

Planetariet har vist flere film i 3D, bl.a. "We are Born of Stars" en 11 minutters kortfilm i IMAX. Publikum skulle iføre sig briller for at se de flotte computergenerede billeder på det store kuppellærred. Planetariet har også vist "3D Mania" i IMAX i 2000. Først i det nye årtusinde har Planetariet indviet en ny 3D biograf i det forhenværende foredragslokale ved siden af billetsalget. Indluk og udluk foregår helt automatisk og fremvisningen er naturligvis i digital standard. Filmene er kortfilm på omkring 10-15 minutters spilletid, og der spilles 3-4 film i timen dagen igennem.

I den store biograf - Tycho Salen - er der installeret 2 DLP projektorer, der også viser 3D film. Med disse projektorer har Planetariet bl.a. vist "Sea Monsters" og "Dinosurs Alive" i 3D versioner. I forestillingen med "Martin & Ketil på Mælkevejen" indgår der også 3D elementer samt IMAX film.

Planetariet huser også et stort udstillingslokale indrettet lige under biografsalen. Her kan man lære alt om vores eget solsystem. Store modeller, en vaskeægte sten fra månen, et stort panorama fra månens overflade og flere andre ting er udstillet. Man kan sige at dette område er biografens foyer, hvor gæsterne venter på at blive lukket ind før filmen starter. I rundgangen omkring planetariet, er der også udstillet flere forskellige ting, bl.a. en model af danmarks første sattelit i naturlig størrelse. Satelitten hedder Ørsted, opkaldt efter elektromagnetismens opdager og fader, Hans Christian Ørsted.
 
 
Her ses lærredet med et lille udsnit at vores lokale afdeling af Mælkevejen, med vores egen sol i centrum og planeterne cirklede herom. Foto Thomas Hauerslev

I centrum af planetariesalen er der opstillet en projektor der kan vise stjerner og planeter og et hvilket som helst stjernebillede, man måtte ønske. Alle stjerner klarere end størrelsesklasse 6.5 er indbygget og mere end 4000 stjerner er synlige på en gang. Projektoren består af en blå kugle med 32 enkeltprojektorer, der belyses af 2 lamper med en farvetemperatur på 5800 Kelvin grader. Jorden har sin egen projektor med en 70mm film indbygget. Endvidere er den en Mars, Jupiter, Staurn og Uranus projektor samt en Måneprojektor. Venus og Mars projektorerne kan zoome 1:9. Solprojektoren har flere indbyggede facilliteter. Der kan vises Aurora, Korona, Protuberanser samt totale, ringformede og partielle solformørkelser. Projektoreren blev installeret i juli 1989, omtrent 4 måneder før åbningen af planetariet. Modellen er en Carl Zeiss stjerneprojektor type VI TD (Tilted Dome). Maskinen kostede 14 millioner kr. og blev indkørt i april 1989 i Vesttyskland. Carl Zeiss i Oberkochen tilbød projektoren til en fordelagtig pris, da det var den første af sin art i verden. 16 mikrodatamater styres af en IBM-AT computer. Desuden er der afsat data til styring af Sky projektorer, satellit projektorer, jordkugleprojektorer, stjerneskudsprojektorer og supernovaprojektorer mm. En lang række tåger, galakser og stjernehobe, mytologi (stjernebilleder) kan vises.

Fra starten i 1989 viste Planetariet stjerneforestillinger, der forklarede astonomi og verdenssrummet. Forestillingerne fortsatte omtrent 10 år, men er idag (2008) taget af plakaten. Dette skyldes ifølge Susanne Arman Andersen flere årsager. For det første var de meget dyre at producere, men publikum blev ofte skuffede, da publikum ikke helt vidste hvad en stjerneforestilling var. Planetariet forklarede deres stjerneforestillinger sådan her på hjemmesiden:

En Stjerneforestilling er bygget op omkring et astronomisk emne. Stjerneprojektoren i midten af salen kan vise over 9000 stjerner og planeter. Sammen med specialeffects, laserscannere, planetprojektorer og det avancerede lydsystem bliver Stjerneforestillingen en helt speciel oplevelse. Læn dig tilbage og nyd himmelhvælvet over dig. Vi viser følgende stjerneforestillinger:

"Løvens Himmelbrøl". En Stjerneforestilling for mindre børn. Hør om Solen, stjerneskud, planeter, galakser og stjernebilleder. Få svar på spørgsmål som: Hvordan opstår regnbuen? Hvorfor er Månen nogle gange hel og andre gange halv? Hvorfor er der forskel på sommer og vinter. Inspirationen er hentet fra børnenes eget univers, og under Rumteatrets kuppel fyldes hele synsfeltet med stjerner, planeter og farverige tegninger. Det er en kæmpebilledbog, der foldes helt ned om ørerne på publikum. Vi tager ud på en fælles opdagelsesrejse i denne tegnede fabel om himlen og naturen omkring os - dag og nat. Løvens Himmelbrøl henvender sig til børn mellem 4 og 8-10 år. Forestillingen varer ca. 30 minutter.

"Rundt om Solen - generel astronomi". Jorden kredser ligesom de andre planeter om Solen. Fra Jorden ser planeternes bevægelser derfor til tider anderledes og indviklede ud. Vi følger planeternes stillinger på stjernehimlen og finder ud af, hvorfor de kun findes i dyrekredsens stjernebilleder. Efter "Rundt om Solen" vises en kort 3-D-Omnimax-film: "Vi er født af stjerner".

Stjerneforestillinger
01.11.1989 Tycho's Stjerne
xx.04.1990 Planeternes Udforskning
09.11.1990 Stjernen over Betlehem
26.12.1990 Liv i Universet + WABS i Omnimax
31.08.1992 Drømmen om Mars + Omnimax Mars flyover
1992 Rundt om Solen
1992 Den Lunefulde Måne
1996 Løvens Himmelbrøl

Udstillinger
01.11.1989 Særudstilling om Tycho Brahe
01.11.1989 ESO Det Europæiske Sydobservatorium
01.11.1989 Astronomi og Rumfart
Astronomiens Historie fra 1429
xx.05.1990 "Sputnik" Sovjetisk Astronomi og Rumfart
23.08.1999 Extreme Pictures
09.02.2002 Det Aktive Univers

Lasershow
1993 Beat the Visions
1996 Ambient Laser Trance in the Dome

Stjerneforestillinger med Carl Zeiss stjerneprojektor laver ikke et billede der bevæger sig som en IMAX film. Det er rolige bevægelser henover det store lærred så man kan se hvad der foregår. Forestillingerne varede godt 45 minutter, og bestod af musik, speak og lysbilleder på det store lærred. det hele var naturligvis synkroniseret med stjerneprojektoren. Det var nogle helstøbte forestillinger der var meget spændende. Planetariet producerede selv forestillingerne.

Det er heldigvis ikke sådan, at den dyre stjerneprojektor ikke bruges. Den anvendes flere gange om dagen før hver film forestilling. Før hver IMAX film vises "Den aktuelle stjernehimmel" hvor publikum får en intruktion til hvordan stjernehimmelen ser ud lige nu i København. Det varer under 5 minutter, og så er publikum opdateret. I de første mange år blev Planetariets teknik demonstreret før hver forestilling i form af lyd, lysbilleder samt lys bag lærredet, så man kunne se højttalerne, der var så "store som campingvogne". Det var meget imponerende, og understregede Planetariets funktion som et stort underholdningstempel, der kan vise fantastiske film og planetarieshow om fra alle egne af vor klode, med den mest moderne teknik.
 

 
240 Nye røde biografstole fra 2005. Carl Zeiss stjerneprojektor type VI TD (Tilted Dome). Foto Thomas Hauerslev

Ved åbningen i 1989 have Planetariet 273 pladser. Planetariet fik udskiftet de gamle sæde med 240 nye og bredere sæder i januar 2005. Siden åbningen af Tycho Brahe Planetarium i 1989 havde 5,5 millioner mennesker siddet i Rumteatrets 273 stole og set mange tusinde forestillinger, særforestillinger, skolearrangementer, premierer, pressemøder, firmaarrangementer el.lign. Stolene var efterhånden meget slidte og de skulle udskiftes med nye, bredere og mere behagelige stole. Renoveringen af Rumteatret og udskiftningen af stolene tog tid og Tycho Brahe Planetarium holdt lukket lukket fra og med 1.januar til og med 14. januar 2005.

Ny fremvisningsteknik introduceres i 2006 med premieren på digital 3D teknik, der var det store "buzz word" på den tid. Alt skulle være 3D, og Planetariet kom med på vognen med ikke mindre end kongelig åbning. Den 10. januar 2006 indviede HKH Kronprins Frederik Planetariets nye digitale 3D-teknik. Almindeligt publikum kunne komme ind og se den nye teknik fra den 14. januar kan 2006.

Med de nye 3D-briller får du en overvældende oplevelse af at være helt tæt på, ”nærmest inde i” filmen. Oplev den kombinerede forestilling ”Månen og Den Blå Planet”, som består af en Tom Hanks-produceret 2D IMAX-film om månelandingerne og en rørende 3D-animationsfilm for børn om Jordens sårbare økosystemer.

"Månen". Kun 12 har gået på Månen – du bliver den næste! Mellem 1969 og 1972 rejste 12 astronauter til Månen. Det betød, at mennesket pludselig kunne sætte sit fodspor på et sted, som man hidtil kun havde fantaseret om. Månen var nu mere end blot en hvid skive på nattehimlen – det var et sted med bjerge, dale, kløfter og store sletter. Apollo-astronauterne er de virkelige opdagelsesrejsende. I denne IMAX-film kan du tage med astronauterne til Månen og opleve deres historier, som det aldrig har været vist før.

"Den Blå Planet". Se Planetariets første digitale 3D-film, og oplev vores klodes enestående økosystemer på tæt hold – fra de fugtige regnskove på Borneo, de enorme ismasser i de arktiske områder til havets fascinerende landskaber. Få fornemmelsen af selv at dykke ned i de forskellige miljøer. Gennem animerede fortællinger illustrerer børnefilmen på medrivende vis nogle af jordklodens største udfordringer. Forestillingen sluttes af med en kort rutsjebanetur i 3D.

• Gå til "Havet's Giganter"
• Gå til "Hidden Universe"

Samme år blev foredragssalen i foyerområdet også indrettet som 3D biograf. Bio 2 blev benyttet til at vise underholdende kortfilm.

• Gå til Den nye digitale 3D-biograf

Introduktionen af den digital teknik betød desværre også, at der kom færre og færre IMAX i 70mm til Planetariet. Kun fire film i det autentiske IMAX 70mm format blev det til i perioden 2006 - 2017:

"Hubble" (2010)
"Born to be Wild" (2012)
"Vores Smukke Planet" (2016)
"Voyage of Time: The IMAX Experience" (2017)

IMAX Dome / Omnimax film vist i Tycho Brahe Planetarium
 

 
IMAX Classic banner fra 2008

Planetariet har deltaget i flere filmfestivaler siden åbningen i 1989. De første år præsenterede Planetariet nogle IMAX film undervejs i Copenhagen Film Festival;

Copenhagen Film Festival 1991
• Grand Canyon
• Light and Life
• Skyward
• Weaving Ants (kortfilm)

Copenhagen Film Festival 1994
• The Secret of Life on Earth
• Intel, The Journey Inside
• Destiny in Space

Copenhagen Film Festival 1995
• Speed

Copenhagen Film Festival 1996
• Wings of Courage

Den 11. september 2008 slog Tycho Brahe Planetarium dørene op for en filmfestival, der hylder det store IMAX format med 8 af de bedste film, der har været på plakaten gennem tiderne. Det store IMAX filmformat er elsket af mange. Så mange, at Planetariet ofte får forespørgsler på at vise film, som er taget af programmet.

”Derfor har vi valgt at finde 8 af de største værker frem og sætte spolerne på 70 mm projektoren, den eneste i Danmark, og blænde op for det 1000 m2 store lærred i Rumteatret” fortæller adm. direktør Peter O. Sevel. "Det bliver et gensyn med en række klassikere, der gennem tiderne har begejstret tusinder med de knivskarpe billeder og den krystalklare lyd fra optagelser af naturen, spektakulære menneskelige bedrifter og sidste, men ikke mindst de helt unikke optagelser fra rumfærge ekspeditionerne.

"The Dream is Alive"
"The Greatest Places"
"Adrenalin"
"The Living Sea"
"Everest"
"Grand Canyon"
"Blue Planet"

Thomas Hauerslev, den verdenskendte danske 70mm filmekspert, udtrykker det således: ”Detaljerigdommen i billedet betyder, at det er som at være der selv – du er fuldstændig omgivet af billedet. Ligesom var det et vindue ud mod verden, som en rejse. Man kan komme alle mulige steder hen. Også en tur i rummet. Og lyden er fantastisk. IMAX er kvalitet hele vejen igennem.”

Pressemeddelelse
IMAX Classic - IMAX festival i Planetariet
IMAX Classic Festival Åbnet
• Galleri: Glimt fra Planetariet's IMAX 70mm Festival, september 2008
 

 
Avisannonce fra åbningen i 1989

I 2014 fejrede Planetariet 25 års jubilæum og viste i peroden 1.-9. november 2014 en række af de klassiske IMAX film:

• 'Rejsen i Rummet - The Dream is Alive' (1985)
• 'Grand Canyon - The Hidden Secret' (1984)
• 'Beavers' (1988)
• 'The Living Sea' (1995)
• 'Everest' (1998)
• 'Rolling Stones Live' (1991)

• Galleri: IMAX i København. Tycho Brahe Planetarium's 27 års fødselsdag

Planetariet lukkede ned for driften som følge af Corona pandemien den 12. marts 2020. Undervejs i lukkeperioden blev IMAX systemet afmonteret og skrottet. Hele biblioteket af filmkopier, der har været vist siden 1989, blev returneret til de rettet ejere. Carl Zeiss maskinen blev forsøgt afsat til et planetarie i med en lignende maskine (som reservedele), men da det nærmeste teater lå i Japan, blev maskinen også skrottet.

IMAX "hundehuset" og området til Carl Zeiss maskinen blev revet ned, så der kunne gøre plads til flere stole i den "fede" sweet spot midt i kuppelsalen. Nu er der 282 pladser fordelt på 11 rækker: række 1 (29 pladser), 2 (32), 3 (33), 4 (33), 5 (33), 6 (31), 7 (28), 8 (24, heraf fire pladser til rullestole), 9 (15), 10 (13) og bagerset række 11 med 11 pladser. Biografsalen blev ombygget, med nye stole overalt. Det 1000 kvadratmeter store aluminiumslærred blev sat i stand efter mere end 30 års drift.

• Gå til Stoleplan 2020

Til erstatning for IMAX 70mm systemet, er der installeret et nyt 8k digitalt "ESX Giant Dome Cinema" fra Evans & Sutherland i USA. Den eneste anden biograf i Europa med dette system ligger Den Haag i Holland:

"Evans & Sutherland recently completed the installation of Europe’s first ESX projection system at Omniversum, a 300-seat Giant Dome Cinema in The Hague. The ESX digital display replaces an existing 15/70 film projector with a multi-projector system utilizing RGB laser projection."

inparkmagazine.com/omniversum-esx/
es.com/esx/

Program ved genåbning 31. oktober 2020:

• "Apollo 11: First Steps edition". Længde: 53 min. Rumrejse: 10 min. Film: 43 min. Sprog: Engelsk
• "Den Verden vi ikke Ser" / "Mysteries of the Unseen World". Længde: 50 min. Journey in space: 10 min. Film: 40 min. Censur: Tilladt fra 3 år. Sprog: Dansk tale
• "Hemmlighedsfulde verden" / "Secrets of the Universe". Længde: 55 min. Rumrejse: 10 min. Film: 45 min. Sprog: Dansk tale
• "Jordens Historie" / "The Story of Earth". Længde: 50 min. Rumrejse: 10 min. Film: 40 min. Sprog: Dansk tale
• "Vores Smukke Solsystem" / "Touch the Stars". Længde: 50 min. Rumrejse: 10 min. Film: 40 min. Sprog: Dansk tale
• "Vulkaner - Ildens Skabninger" / "Volcanoes: The Fires of Creation". Længde: 52 min. Rumrejse 10 min. Film: 42 min. Sprog: Dansk tale
• "På Kant med Mørket" / "Edge of Darkness". Længde: 35 min. Planetarieshow 20 min. Film: 25 min. Sprog: Dansk tale
• "Rejse i Tid" / "Tales of a Time Traveller". Længde: 45 min. Rumrejse: 20 min. Film: 25 min. Sprog: Dansk tale
• "Rummets Forunderlige Lys" / "Unseen Universe". Længde: 35 min. Rumrejse 10 min. Film: 25 min. Sprog: Dansk tale


Planetariet har været online siden 1998 med flere forskellige domænenavne: www.tycho.dk, www.planetariet.dk og www.planaterium.dk - alle tre domæner peger på planetariet's aktuelle side. I en lang periode op til Corona pandemien i marts 2020, var Planetariet også på billetsalgsportalen kino.dk, men i november 2020, er de flyttet over på den anden billetsalgsportal ebillet.dk.

Planetariet fik i april 2015 lidt konkurrence på IMAX parametren, da CinemaxX på Fisketorvet åbnede
"....den første IMAX-biograf i Norden med Nordens største lærred" den 23. april.

Hvordan kan det være IMAX, hvis det er digitalt?

 

 
Planetariets julekort 2017

Nye kapitler:
• Hotel Performa (Live theatre) (1995) 
"Wings of Courage" (1996) af Jean-Jacques Annaud
"Samsara" (2013) af Ron Fricke
"Voyage of Time: The IMAX Experience" (2017) af Terrence Malick
• Dokumentar på YouTube + Netflix

 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 26 november 2020 19:38:02