| |
Bio, Borre |
Tilbage til forsiden
|
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse |
Dato:
02.09.2017 |
Allerede
før 1917 havde Borre på Møn biograf som havde til huse i Borre
forsamlingshus på Hovedgaden - her brugte man forsamlingshusets sal når
der skulle være forestillinger - men da salen også blev brugt til andre
formål måtte man hver gang sætte bænkerækker op og tage dem væk igen. I
1918 viste man filmen "Pigen fra Palls" som var optaget på Møns
Klint af Nordisk Films Kompagni og biografens 200 pladser blev hurtigt
besat til hver forestilling. Denne film gik sin sejrsgang over hele øen
og startede med at have premiere i Stege
Stege Bio - senere
fulgte så Dame Bio,
Hjertebjerg Forsamlingshus, Magleby Forsamlingshus for så at nå til
Borre.
Da der var fast fremvisnings inventar i Borre Bio fik man i starten af
1930erne opsat et nyt tonefilmsanlæg - dog stadig med pause midt i
filmen når der skulle skiftes spole - denne pause bibeholdt man helt
frem til biografen lukkede omkring 1970.
Det er uvist hvem der var direktør for Borre Bio i starten men fra
1940erne hed direktøren N.P. Nielsen og han var på denne post frem til
1955 hvorefter Hakon Jensen overtog driften. Udover biografdriften kørte
Hakon Jensen også som brødkusk. Borre Bio fik CinemaScope installeret
omkring 1960 og pladsantallet blev sænket til 140.
Byens Tekniske Skole havde dengang en ugentlig aftenundervisning så
denne aften "trak" Hakon Jensen forestillingen så de unge mennesker
kunne nå at komme i biografen når de nu var i byen.
Men - som det gik alle andre steder blev Borre Bio også fra midten af
1960erne mindre besøgt, folk blev mere mobile og kørte til
Biografen i Stege og
man begyndte da også på det tidspunkt at kunne tage det tyske fjernsyn
og ud fra dette valgte Hakon Jensen at lukke biografen i 1970.
|
Læs mere her:
Stege Bio
Dame Bio
Biografer på biografmuseet.dk
Internet link:
|
|
|
Gå: tilbage - op Opdateret torsdag, 18 marts 2010 21:06:46 |
|
|
|