| |
Fuglebjerg Bio
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet
af: Filmoperatør Keld P.
Andersen, Slagelse |
Dato:
01.03.2010 |
Resterne
af facaden. Foto Svend Andersen, 21.02.2010
I Fuglebjerg mellem Næstved og Slagelse åbnede H.F. Christensen på
Sandvedvej en lille biograf med plads til 85 mennesker. Åbningen skete i
1935. Ved hans død i 1945 fik hans kone bevillingen blandt en del andre
ansøgere. og hun drev den lille biograf frem til 1948.
Hjalmer Nedergaard blev i 1948 den næste direktør for Fuglebjerg Bio og ved
hans overtagelse blev biografen moderniseret og pladsantallet blev forøget
til 125. Nedergaard overdrog i 1961 Fuglebjerg Bio til Gregers Schmit og som
den eneste modernisering fik han i 1963 påmonteret Cinemascopeudstyr på den
gamle AEG maskine i operatørrummet, således at også dette format kunne vises
i Fuglebjerg Bio.
|
Læs
mere her:
Niels Erik
Andersen
Internet link:
|
Niels
E Andersen i operatørrummet ved siden af AEG maskinen.
Biografen indeholdt ikke den store luksus. Alle pladser i salen var træbænke
og i det ene hjørne af salen stod en stor kakkelovn, der skulle sørge for
opvarmningen. Biografen havde kun en filmmaskine, så det var derfor
nødvendigt med en pause, når operatøren skulle skifte spole. Lærredet var
hvidmalet tapet på endevæggen og under dette var højtalerkassen placeret.
Uanset hvor man sad i salen kunne man høre filmmaskinens klapren oppe fra
operatørrummet.
Jeg har selv i mine drengeår set et par forestillinger i biografen og
desuden aflagt nogle visitter i operatørrummet, hvor min fætter
Niels Erik
Andersen virkede som filmoperatør i en årrække.
Fra midten af tresserne begyndte Fuglebjerg Bio så småt at hensygne. Folk
begyndte at trække enten til Næstved, Sorø eller Slagelse når de skulle i
biografen og i 1968 lukkede Gregers Schmidt den lille biograf.
|
|
Den
gamle AEG filmmaskine. Maskinen har stået til udstilling i mange år ved
indgangen til Jægerpubben. Men den har, som det ses, efterhånden fået en
rimelig hårdhændet betjening af pubbens øldrikkende publikum.
Foto Svend Andersen, 21.02.2010
Rejsebiografen fra Vallensved begyndte herefter at give forestillinger i
Fuglebjerg Forsamlingshus en gang om måneden. Et lille operatørrum blev
indrettet i forsamlingshusets garderobe og sågar et par plakattavler blev
opsat på forsamlingshusets indgangsparti. Rejsebiografen indstillede driften
omkring 1975 og derefter var Fuglebjerg uden filmforevisninger.
Det meste af Fuglebjerg Bio blev siden nedrevet. Kun facaden og den forreste
del af den gamle biografbygning står stadig som dengang og indeholder nu "Jægerpubben".
På facaden er bioskiltet blev udskiftet med en ølreklame. Den bagerste del
af bygningen blev senere genopbygget og indeholder nu Diskotek´"Top Hat".
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
lørdag, 18 december 2021 14:04:49 |
|
|