Biografmuseet's Mission
• Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og
Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i
de danske biografer
Biografen åbnede 1. november 1934. Helt frem til 1979 var
navnet Regina Teatret. 24. juni 1973 er der indkøbt 99 stole model 2000.
28. maj 1976 installeres 2 Victoria 5.
Sidenhen i 1985 kom der 2 DP70 maskiner fra Rialto
i København. De maskiner havde kørt "Doctor Zhivago" i
mere end 2 år, så hvad var mere naturligt end at kalde dem for "Tonya
og Lara" istedet for det traditionelle, maskine 1 og 2. I den korte
periode de stod i Biografen nåede maskinerne at vise "Doctor
Zhivago", "2001:A Space Odyssey" og "War
and Peace" i den russiske version - alle i 70mm med 4-kanals
magnetlyd.
Biografen
i Nørresundby i midt firserne. Jeg har lige lagt film i en af de to
store Philips DP70 fremvisere og justerer lige billedflytteren inden
maskinen er klar til aftenens forestilling.
”Biografen” lå i det tidligere ”Regina Teatret” på Torvet i Nørresundby.
De to DP70 maskiner var hentet fra ”Rialto” i København, hvor de bl.a.
havde kørt ”Doctor Zhivago” i over 2 år. Derfor var det nærliggende at
kalde de to maskiner for Tonya og Lara. Her har jeg lige lagt film i
Tonya. Billede: Tommy Hald
Objektiverne til 70mm var Leitz Colorplan 90mm fra Leitz's
lysbilledapparater. Farvegengivelsen og skarpheden fra disse objektiver
var uovertruffen.
Lukkede 29. november 1987. Aalborg Reklamefoto residerer i dag i lokalet.
Adresse
Biografen
Brotorvet 5
9400 Nørresundby
Direktør
Christian Jacobsen (49-50)
G Jacobsen (54-69)
Poul Schmidt (78-79)
Jørgen Westergaard (82-83)
Orla Nielsen (85-87)