| |
Bio,
Ølgod | Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse | Dato:
17.03.2012 |
Den første biograf i Ølgod åbnede allerede
i 30erne - den lå på stationspladsen ved siden af Hotel Ølgod. Denne
biograf havde 175 pladser.
Biografpublikummet i den gamle biograf måtte benytte toilettet hos
naboen Hotel Ølgod for der var intet toilet i selve biografbygningen men
til gengæld en lille slikbod i foyeren.
En lille "hønsetrappe" førte op til operatørrummet og det kunne til
tider være svært at transportere de store filmspoler op af trappen. I
begyndelsen af 60erne blev Ølgod Bio udstyret med
CinemaScope og
nyt lærred.
Ølgod Bio skiftede jævnligt ejere, i 1945 var det M. F. Madsen, i 1953
J. V. Flodgård Madsen, i 1963 K. F. Frederiksen og i 1965 overtog Ernst
Hansen biografen for 110.000 kr. Ernst Hansens kone Annelise varetog
jobbet som inspektør.
I 50erne spilledes to aftenforestillinger pr. aften men på et senere
tidspunkt gik man over til kun at vise en.
|
Læs
mere her:
Alle danske biografer
Kort om
CinemaScope
Internet link:
|
"Doctor
Zhivago" gik ikke kun i Ralto i København. David Lean's film blev også
vist i Ølgod
Forestillingerne søndag eftermiddag i den
gamle og senere nye biograf var et kapitel for sig. Filmene i "Far
til Fire"-serien spillede utallige gange om søndagen - der var
næsten fuldt hus hver gang. Folk kom og satte deres børn af ved
biografen og efter forestillingen holdt der 15-20 biler udenfor efter
børnene.
Den nye biograf i Ølgod åbnede d. 26 December 1969 og den havde 248
pladser. Til de første forestillinger viste biografen "De Røde Heste
Vinder Løbet" og "Dr. Zivago". Desværre opdagede Ernst Hansen
allerede her, at han ingen opbakning havde fra filmselskaberne. Ernst
Hansen regnede med at kunne få nogle nyere film - men nej.
Som årene gik nåede filmene først frem til Ølgod efter de var udkommet
på video og det kunne der ikke konkurreres med. Ungdomsklubben i Ølgod
viste film to gange om ugen - de blev lejet i kiosken og vist for
medlemmerne for 5 kr. pr. billet. Det var ulovligt, men trods
forbudsskrivelser fortsatte det ufortrødent.
| |
Det der slog hovedet på sømmet i Ølgod,
var at pensionistklubben havde bestilt en film til april måned - den
blev afbestilt og i stedet fik pensionisterne en gratis forestilling af
SID - lokalet blev stillet gratis til rådighed af kommunens Kulturhus.
Så syntes Annelise og Ernst Hansen at det kunne være nok og sagde stop
og den sidste spilledag i Ølgod Bio blev d. 28. Juni 1987 med filmen
"Kuk i Kassen" med John Cleese. Filmmaskinerne der kun var et år
gamle, blev solgt til Vejen Kino og Ølgod Bio blev omdannet til
lejligheder.
| |
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
lørdag, 18 december 2021 14:05:03 |
|
|