| |
Bio, Ringe | Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse | Dato:
22.05.2010 |
I april 1916 fandt de første
biografforestillinger sted i Ringe. Dette skete på Ringe Gæstgivergård,
hvor daværende redaktør af Midtfyens Dagblad Johan Bjørnbak stod for
forevisningerne.
Allerede d. 6. december samme år åbnede Johan Bjørnbak sin egen biograf
med 200 pladser på Østergade 5, hvor biografen var den første bygning på
den nyanlagte Østergade.
Åbningsfilmen var den nyeste Psilanderfilm "Pro Patria" som var
produceret af Nordisk Filmskompagni og instrueret af August Blom.
I 1935 blev der bygget et tårn til biografen og navnet skiftet fra
Biografteatret til Bio. Ringe Bio kørte mange forestillinger og folk kom
med rutebiler fra oplandet og somme tider var der så megen trængsel, at
der var ståpladser på sidegangene og bagerst i salen.
Ringe Bio blev moderniseret i 1939 bl. andet blev der opsat en ny BAUER
STANDARD 7 Kinomaskine i operatørrummet med 1500 meter brandkassetter.
Ligeledes blev der opsat et nyt lydanlæg fra BOFA og et nyt lærred.
Johan Bjørnbak døde i 1945 og biografen blev videreført af hans kone
Henny Bjørnbak. Som inspektør ansatte hun Gunnar Carlsen.
I 1956 kom blev der installeret to nye kinomaskiner i operatørrummet med
det nye CinemaScopeformat. Dermed var pausernes tid forbi i Ringe Bio.
|
Læs
mere her:
Internet link:
|
Ringe
Bio 06.12.1916. Ringe Lokalhistoriske arkiv. Fotograf: Rasmus Enemærke
Henny Bjørnbak drev Ringe Bio frem til 1966, hvor hun solgte til
Christian Olsen fra Havndal Biograf. Olsen havde dog kun biografen
indtil 1968 på grund af hjemve´ til Jylland, hvor han solgte biografen
til Manufakturhandler Svend Hansen. Han satte i 1971 biografen til salg,
der kom også mange henvendelser bl. andet fra J. Peter Mathiasen-
Kosmorama i Haderslev men denne handel løb ud i sandet og Svend Hansen
fortsatte indtil 1976 hvor Flemming Jensen overtog direktørposten.
Næste direktør blev Jørgen Naundrup Petersen der samtidig drev Nr. Åby
Bio. Han overtog Ringe Bio d. 2. juni 1983 og hans åbningsfilm var
"Guld til Præriens Skrappe Drenge" fra Dansk Svensk Film. På dette
tidspunkt havde havde Ringe Bio 235 pladser.
Jørgen Naundrup Petersen havde størst succes med danske film. Bl. andet
"Op på Fars Hat" fra RGF. Den spillede i 3 uger og i Ringe var
det rekord. Filmen trak fulde huse de første 14 dage og mange måtte gå
forgæves efter billetter. Ligeledes blev "De Uanstændige" fra
Obel Film og en kæmpesucces.
Ved Ringe Bio's 75 års jubilæum blev "Danser med Ulve" vist til
reduceret jubilæumspris.
75 år uden en eneste Danmarkspremiere blev der hurtigt sat en stopper
for. Ringe Bio havde d. 4 december 1992 Danmarkspremiere på "Stakkels
Krumme" fra RGF sammen med 74 andre biografer i Danmark. Denne film
gik så forrygende, at de normalt biografløse lørdage måtte inddrages.
| |
Ringe
Bio 22.04.1935. Ringe
Lokalhistoriske arkiv. Fotograf: Rasmus Enemærke
Da "Krumme" filmen blev taget af plakaten stod Ringe Bio straks klar med
en ny Danmarkspremiere. Som julefilm d. 25. december 1992 blev "Alene
Hjemme 2" fra Fox/Constantin sat på programmet.
Årsagen til denne premiere var at Middelfart Bio ikke havde plads til
filmen.
Men efterhånden nåede afmatningen også til Ringe Bio. Et svigtende
billetsalg gjorde, at Jørgen Naundrup Petersen i januar 2002 solgte
biografen til Ringe Kommune. Jørgen Naundrup fortsatte som fortpagter
indtil 1. juni 2004, hvorefter han valgte at koncentrere sig om
biografen i Nr. Åby.
Ringe Kommune var interesseret i at Ringe Bio blev bevaret og deres bud
var at der blev dannet en "Biografforening" bestående af frivillig
arbejdskraft. Der var bred tilslutning til biografens fortsatte beståen
og den foreningsdrevne Ringe Bio kunne således slå dørene op d. 31. juli
2004.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
lørdag, 18 december 2021 14:05:04 |
|
|