| |
Biografen, Rudkøbing |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse |
Dato: 14.04.2010 |
Biografen i Rudkøbing åbnede d. 10
september 1923, men allerede i 1930 blev den flyttet over på den anden
side af torvet. Ved denne flytning skiftede biografen navn til Kino.
I 30ernes version af Rudkøbings filmtempel var der 206 pladser i salen
og i det ene hjørne var der opstillet en kakkelovn der blev brugt
flittigt om vinteren. Direktør for Kino var C. M. Andersen og han
moderniserede salen med nye stole i 1945. C. M. Andersen drev Kino frem
til 1958 hvorefter J. Haahr Hansen overtog.
I 1960 blev bevilllingen overdraget til Poul Obel, tidligere
Vest Teatret i Brabrand og med bevillingen fulgte et krav fra kommunen
om at bygge en ny biograf.
Det skete med indvielse af Kinoteatret d. 15 juli 1961 og den nye
biograf var tegnet af Arkitekt Ivar Christensen fra København. Rudkøbing
havde nu fået en top moderne biograf med Westrex Kinomaskiner i
operatørrummet. Som åbningsfilm havde man valgt Morten Korch filmen
"Det skete på Møllegården" fra ASA.
Den gamle biograf på Torvet blev efter lukningen omdannet til
forretning.
Poul Obel havde Kinoteatret frem til 1972 hvor han blev direktør for det
nyopførte
Scala Teater i Holstebro. Obel kørte i kort tid begge
biografer, men fra 1973 rykkede Johanne Rasmussen ind som Rudkøbings nye
biografdirektør. Efter omkring ti års forløb besluttede hun sig for at
ombygge Kino til en to sals biograf. Efter en større ombygning var man
klar til indvielse d. 26 december 1983. Sal 1 var på 198 pladser og sal
2 fik 64 pladser.
Rudkøbing var efter 1972 det sidste sted på Langeland man kunne gå i
biografen, men alligevel var der ikke publikum nok til en rentabel
biografdrift og trods anstrengelser måtte Kino lukke i august 1987.
En gruppe borgere forsøgte på det tidspunkt at danne en biografforening,
men da Langelands Kommune ikke var interesseret blev planerne lagt på
hylden. Men - en biograf ville man have på Langeland. I 1999 åbnede
Rudkøbings ny biograf til 6,2 mill. kroner under navnet "Bio
Langeland".
Pengene til byggeriet kom fra EU, tre langelandske kommuner, Fyns Amt,
Det Danske Filminstitut samt folkeaktier. Bio Langeland drives af
ulønnet personale og er idag godt kørende.
|
Læs
mere her:
Bio Langeland, Rudkøbing
Internet link:
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
lørdag, 18 december 2021 14:05:06 |
|
|