| |
Biblioteksbiografen på Slagelse Central Bibliotek |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse |
Dato:
16.08.2018 |
Foto:
Sådan to blev opsat på Slagelse Centralbibliotek dog påmonteret Bauer
lampehuse med halogen pære. Annonce fra svensk biografblad 1951.
I 1968 vedtog byrådet i Slagelse at der skulle indrettes en
biografsal på Slagelse Central Bibliotek - pengene til dette kom fra
byens kommunale biograf Kino´s overskud. Biografsalen fik til huse på
bibliotekets førstesal hvor der var børnebibliotek og der blev plads til
ca. 100 mennesker. Der blev lavet særskilt operatørrum i den en ende med
to 35mm AGA Baltic fremvisere og en Siemens 16mm fremviser - monteringen
af 35mm maskinerne blev foretaget af Dansk Biografteknik og vi var to
faste operatører der skulle forestå teknikken som også kom til at
omfatte forestillinger uden for biblioteket på byens plejehjem m.m. med
16mm fremviseren.
Byens foreninger og private borgere kunne låne biblioteks biografen
vederlagsfrit med operatør og biblioteket var hjælpsom med at skaffe
film bl.a. fra Statens Filmcentral og de dengang små 16mm
udlejningsselskaber Pilot Film, Ambulant Film og EBC Film m.fl. og der
var krav om at der ikke måtte annonceres med forestillingerne på
biblioteket og at der ikke måttes tages entre.
Den for længst lukkede Slagelse Filmklub brugte fast salen til sine
forestillinger og der var dengang over 100 medlemmer så det kneb med at
få plads til dem alle. Før forestillingerne skulle der køres bogreoler
til side og sættes stole op, rullelærredet skulle rulles ned og man
skulle huske at fjerne bøgerne fra bogreolerne for projektions hullerne
var gemt bag disse og dette arbejde tilfaldt bibliotekets pedel.
Hen af vejen begyndte der dog at blive kvaler med de to gamle 35mm
fremvisere - lyden var ikke længere god og man kunne ikke skaffe nye
fotoceller så Dansk Biografteknik brugte solarceller i stedet - det
virkede så som så - engang imellem lød talen som en blanding mellem
kinesisk og hollandsk og filmklubbens medlemmer blev efterhånden vant
til aflysninger af deres film. Sidst i 1970erne overtog Scala i stedet
forestillingerne for filmklubben som lukkede i starten af 1980erne.
Biblioteks biografen blev lukket helt ned omkring 1984 da man havde
bygget et nyt bibliotek og de to gamle AGA Baltic fremvisere med
tilbehør blev afhændet til jernhandleren. I stedet blev der opsat en
Victoria maskine fra det lukkede Kino i det nye biblioteks store mødesal
men den blev for så vidt aldrig brugt.
|
Læs
mere her:
Alle danske biografer
Internet link:
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
lørdag, 18 december 2021 14:05:06 |
|
|