| | Stevns Bio | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse | Dato: 12.10.2018 | Stevns Biograf i Store Heddinge, 21. maj 2022. Foto: Thomas Hauerslev
Stevns Bio åbnede allerede i 1907- det var den kendte karruselejer Ernst Winther der fik ideen til at vise levende billeder for byens befolkning. I 1918 overgik biografen til brødrene A og Charles Jørgensen og fra 1935 drev Charles Jørgensen biografen alene, da broderen trak sig ud af kompagniskabet og på det tidspunkt havde biografen 170 pladser. Sidst i 1930erne overtog Charles Jørgensen også driften af Rødvig Bio og den blev en slags "filial" af Stevns Bio, så han havde mere end rigeligt at se til.
I 1941 blev en helt ny biograf med 256 pladser taget i brug, tegnet af arkitekterne Ivar Christensen og Engeltoft. Biografen var terrasseformet og med loge bagerst i salen hvor der måtte ryges. I det nye operatørrum havde Bofa opsat to nye maskiner så man kunne undgå pauser og disse maskiner fik påmonteret CinemaScope i 1958. Charles Jørgensen drev Stevns Bio frem til 1971, han havde dog allerede omkring 1965 afhændet Rødvig Bio som var blevet lukket. | Læs mere her:
Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark
Biografer på biografmuseet.dk
Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark
Film- og Kinoteknik
Hvad CinemaScope Byder på
Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien | Stevns Biograf i Store Heddinge, 21. maj 2022. Foto: Thomas Hauerslev
Fra 1971 fik Mogens Jørgensen den daglige ledelse af Stevns Bio og han blev i chefstolen indtil 1980. Efter et par måneders lukning blev biografen d. 26. December 1980 genåbnet med Yvonne og Kurt Etin ved roret og i 1981 fik Stevns Bio nyt lærred og filmmaskiner - samtidig blev der indgået aftale med Stevns Kommune om at vise film for børnehaver, fritidsklubber og pensionister, dette skulle sikre en rentabel drift. Men sådan gik det ikke - Kurt Etin drev samtidig flere biografer i det østsjællandske og ingen af dem gik godt, så efter nogle år måtte han overdrage Stevns Bio til Rolf Persson hvorefter biografen kom til at hedde "Snurretoppen".
I dag hedder den gamle Stevns Bio "Mødestedet Snurretoppen" og indeholder både biograf, kulturhus og galleri. | | Stevns Biograf i Store Heddinge, 21. maj 2022. Foto: Thomas Hauerslev
| | | | | | | | Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 12 juni 2022 07:08:03 | | |