|
| |
Ole Skou Olsen, Cinerama filmoperatør i Kinopalæet |
Tilbage til forsiden
|
| Skrevet af: Thomas Hauerslev,
baseret på interview fra 1991 |
Dato: 01.03.2010 |
 Dagen før nedrivningen i 2001 begyndte, stillede Ole S. Olsen op til fotografering foran A operatørrummet, som skimtes i baggrunden. Foto: Thomas Hauerslev.
Ole Skou Olsen (f. 16.07.1932), tidligere ansat i Philips, var filmoperatør i Kinopalæet under Cinerama perioden. Primært som spolemand. Filmoperatør på Filmmuseet i lang årrække. Kunstmaler med debut på Åbenrå Kunstmuseum i 1964. Har solgt malerier til bl.a. Statens Museum for kunst, Statens Kunstfond, Stiftsmuseet i Maribo og Museum Narodove, Stettin.
Ole Olsen startede først på sommeren 1962. Der var ugeløn dengang, og den var ganske normal. Ialt blev der ansat 6-7 folk til at køre anlægget. Møller og Alskjær var tilknyttet Kinopalæet i forvejen. Til hver forestilling skulle der bruges en mand til hvert operatørrum samt en spolemand, ialt 4 operatører. I starten var der en operatør ved navn Egon Nisker, der havde kørt Cinemiracle i Forum. Han fortalte Ole Olsen, at han skulle sørge for at få jobbet som spolemand. Det job var attraktivt, da man skulle spole film tilbage og holde filmen ved lige. De 3 andre operatører skulle stå og arbejde med billedflytteren under alle forestillinger. Dette skulle gøres for at holde horisonten lige imellem de 3 maskiner. Nisker trak sig tilbage, da han opdagede, at Møller var 1. operatør, og han derfor ikke selv kunne blive det. Ole Olsen blev senere Møllers afløser.
|
Læs mere her:
Kinopalæet, 70mm & Cinerama Luxus i Hovedstaden
Kinopalæet under nedrivning i november & december 2001
Kinopalæet, København 1918
Kinopalæet, København 1950
Niels E Andersen om Kinopalæet i København
Internet link:
Ole Skou Olsen
|
At Køre Cinerama | |
 Ole S. Olsen i
"Charlie" operatørrumet i 1962. Billede fra Filmmuseets samling. Fotograf ukendt.
På en normal dag mødte man 1 time før 1. forestilling, og gjorde Cinerama spolerne klar til at lægge i. Møller passede B maskinen, der var mastermaskine, og de 2 "framere" sad i siderummene hhv A og C. Ole Olsen kontrollerede deres ilægninger, da de ikke var filmoperatører. Da de lærte det selv, skulle Ole Olsen stadig checke ilægningerne, da Møller var meget pertentlig.
En af disse "framere" blev kaldt "Lange Petersen". Han var en stille flink dreng på 17-18 år og filmfanatiker. Ofte gik han ned og købte en stor pakke smørrebrød. Et par gange på et ganske bestemt tidspunkt når han var på arbejde, stoppede alle tre maskiner midt i 7-forestillingen. Man regnede med, at det var en periodisk fejl, men det viste sig, at når "Lange Petersen" havde spist sit smørrebrød, faldt han i søvn. Hans lange ben ramte da den fælles stopknap på maskines sokkel under lampehuset, som standsede hele anlægget. Dette gentog sig 2-3 gange, før man fandt årsagen. En anden af "framerne" var en meget underlig fyr. Han var meget stor og tavs. Han gik altid rundt med en flaske snaps i inderlommen og knurrede. Han blev senere fyret pga druk.
Reklamefilm og den specielle 35mm Cinerama introduktionsfilm blev kørt på Bauer maskinen. Introduktionsfilmen blev kun vist til den første Cinerama film, og varede kun få minutter. Formatet menes at være 1.37:1. Lowell Thomas fortalte publikum, hvad de nu skulle være vidne til. Lydsiden var også gjort klar til at spille. Efter reklamen var der en tæppepause, så det store røde Cinerama fortæppe kunne køre ind. Herefter kørte det ud igen og prologen kunne begynde. A og C maskinen var låst elektrisk sammen med B maskinen. Når Møller startede B- maskinen, startede A, C og lydmaskinen samtidig. Efter en skov af tæppemærker blev der vist Cinerama trailere og herefter selve Cinerama filmen på Danmarks største biograflærred nogensinde.
Det var et stort arbejde at klargøre Cinerama trailere. De skulle passe med et huls nøjagtighed på 4 spoler (3 spoler film og en spole lyd). Til det formål havde man en speciel Synchronizer, hvor alle 4 spoler kunne lægges i samtidig. Efter ca 1,5 times spilletid var der en pause, så man kunne skifte spoler. Ofte var der ouverture efter pausen til 2. halvdel af filmen. Tapesplejseren, som man kender idag, blev iøvrigt opfundet til Cinerama i 1952. Det var en speciel tynd tape, der blev anvendt dengang.
| | |
| |
|
|
Gå: tilbage - op
Opdateret lørdag, 20 marts 2010 14:40:58 |
|
|
|
