| | Se ”Hobbitten” med 48 Billeder i Sekundet CinemaxX introducere HFR og viser film med dobbelt så mange billeder som normalt | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Lykke Hilfling Lehman, Marketingkoordinator. CinemaxX Pressemeddelelse | Dato: 26.11.2012 | "Hobitten: En Uventet Rejse". © 2012 SF Film A/S.
Der venter publikum en helt ny 3D-oplevelse med Peter Jacksons længe ventede ”Hobbitten” – det nye biografformat hedder HFR.
I snart 100 år er filmillusionen blevet skabt ved at vise 24 billeder på lærredet i hvert eneste sekund. Det er det der skal til for, at den menneskelige hjerne får en oplevelse af bevægelse i stedet for bare at se en række almindelige billeder efter hinanden.
I sin nye film ”Hobbitten: En uventet rejse” vil Peter Jackson udnytte de nye digitale muligheder og sætte billedernes hastighed op til det dobbelte. Teknologien kaldes HFR (High Frame Rate, som nok bedst kan oversættes med ’hurtige billeder’). Resultatet er, at filmen på lærredet bliver endnu mere skarp, levende og helt uden slør, når kameraet panorerer eller der er hurtig action på lærredet.
Med et mere flydende billede uden uregelmæssigheder forstærkes illusionen i hidtil uset grad og publikum vil med kombinationen af 3D og HFR opleve, at billederne bliver ufatteligt naturtro. Peter Jackson om HFR: ”En af de største fordele er det faktum, at øjet ser dobbelt så mange billeder pr. sekund, som giver filmen en vidunderlig fordybende kvalitet. Jeg syntes at HFR er fantastisk. Som filmskaber forsøger jeg at gøre mine film fængslende. Jeg vil gerne have, at publikum fra deres pladser trækkes ind i eventyret.” | Læs mere her:
3D|HFR - Ny filmmagi har set dagens lys
SHOWSCAN i Græsted - 70mm med 60 billeder i sekundet
Todd-AO - 70mm med 30 billeder i sekundet
Ripley's Motion Master - 70mm med 30 billeder i sekundet
Klassisk 3D - Kort Fortalt
Indiana Jones - The Complete Adventures i CinemaxX
5977 siddepladser og væg-til-væg lærreder - CinemaxX's Biografer
4K Filmfestival - Fortidens filmskat i Fremtidens Format
Internet link:
Real D
Wiki HFR
CinemaxX | For at kunne vise ”Hobbitten” i både 3D og HFR formatet skal biograferne investere i ny teknologi. Et valg man allerede har truffet i CinemaxX, hvor man netop har fået installeret HFR udstyr og dermed allerede er klar til at vise ”Hobbitten” i 3D HFR.
Administrerende direktør for CinemaxX, Kim Brochdorf begrunder valget: ”Digitaliseringen i biograferne er ikke slutningen på en udvikling, men begyndelsen. Digitaliseringen har allerede givet os det nye RealD 3D format, og det er kun naturligt, at de mest visionære af filmskaberne bliver ved med at udforske de nye muligheder som digitaliseringen åbner op for, og at vi som biografer viser filmene for publikum som de var tænkt da de blev skabt.”
Det er ikke kun ’Hobbit’-trilogien der kommer i det nye HFR format. James Cameron har også meddelt at ”Avatar 2” og ”Avatar 3” vil blive produceret i HFR.
”Peter Jackson og James Camerons bidrag til en bedre filmoplevelse er uvurderlige”, udtaler filmchef i CinemaxX, Rikart Olander Købke. ”Det er jo de helt tunge drenge der fører an her, og de har før stået for de helt store nyskabelser. Tænk bare på Jacksons brug af motion capture til skabelsen af Gollum i ”Ringenes Herre”, og Camerons brug af CGI i ”Terminator 2”, og ikke mindst hans visionære 3D gennembrud med ”Avatar”. | | Fakta | | ”Hobbitten” er Peter Jacksons længe ventede filmatisering af JR Tolkiens bog, der foregår før ”Ringenes Herre”. Filmatiseringen der bl.a. byder på et gensyn med Ian McKellen som Gandalf, kommer ligesom ”Ringenes Herre” i tre dele. 1. del ”En uventet rejse” har premiere den 12. december i år, 2. del kommer i december 2013, mens 3. og sidste del vil være i biograferne i løbet af sommeren 2014.
HFR = High Frame Rate/flere billeder pr. sekund. Hidtil har standarden været at vise 24 billeder pr. sekund på biograflærredet. I ”Hobbitten” vil publikum få en 3D oplevelse med 48 billeder i sekundet, hvilket giver en helt skarp og meget naturtro oplevelse.
Når filmindustrien har fastholdt standarden på 24 billeder i sekundet i så mange år, hænger det sammen med, at det før digitaliseringen ville have krævet den dobbelte længde fysisk filmmateriale at fremstille hver eneste filmkopi, hvis man skulle op på 48 billeder i sekundet. Dermed ville filmene i produktion og fragt være blevet væsentligt dyrere for filmindustrien. Den forhindring er væk med digitaliseringen, og Peter Jackson er den første til at udfordre den næsten 100 år gamle standard.
CinemaxX har biografer i København, Odense og Aarhus. I alle 3 byer har man netop installeret ny teknologi, der gør det muligt at vise film i HFR formatet. ”Hobbitten: En uventet rejse” vil få premiere i både 3D/HFR, 3D samt 2D. | | | | Gå: tilbage - op Opdateret mandag, 25 april 2022 17:57:48 | | |